Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, har planer om en stor vindmøllepark i Køge Bugt. I alt 45 vindmøller på 220 meters højde skal her placeres cirka otte kilometer ud fra kysten og Stevns Klint.
Planerne har vakt røre på Stevns, og torsdag vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen at sende et kritisk høringssvar med protest til Energistyrelsen over københavnernes planer.
- Vi har alle sammen et ønske om den grønne omstilling. Og vi har et ønske om at få sat møller op. Men så store møller så kystnært, det synes vi, er voldsomt, siger Flemming Petersen (V), der er formand, for Plan, Miljø og Teknik i Stevns Kommune.
- Det kommer til at virke som et stakit, tilføjer han.
Kvaliteten af den her undersøgelse er simpelthen ikke god nok
Han mener samtidig, at Københavns Kommune har både viljen og midlerne til at rejse vindmøllerne – men at kommunen lige så vel kunne have placeret møllerne længere ude på havet, når nu man ikke vil have dem stående inden for kommunegrænsen.
- De kunne købe sig ind i et af de projekter, som der kører øjeblikket, påpeger Flemming Petersen og siger videre:
- Jeg vil tværtimod stille HOFOR det spørgsmål – har de undersøgt, om der er andre muligheder?
Kritik af miljøundersøgelse
Det er ikke kun politikerne i kommunalbestyrelsen på Stevns, der er bekymrede. Også Danmarks Naturfredningsforening afdeling i Stevns er bekymrende over projektet.
- Det er lige her, at et af verdens største fugletræk kommer igennem. Især om efteråret er det massivt. Det er fugle fra hele Nordeuropa inklusive Rusland, der bevæger sig den her vej. Og hvis vindforholdene ikke er optimale, vil de ryge direkte ind gennem vindmøllefeltet, siger Michael Løvendal Kruse, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns.
Udover fugletrækket frygter Danmarks Naturfredningsforening også, at vigtigt ålegræs i havbunden kan blive ødelagt.
Men ifølge HOFOR er der taget højde for de faktorer.
De har nemlig udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der tager højde for relevante samfunds- og erhvervsinteresser herunder fugletræk.
Denne rapport giver Danmarks Naturfredningsforening dog ikke meget for.
- Kvaliteten af den her undersøgelse er simpelthen ikke god nok, konstaterer Michael Løvendal Kruse.
Analyserne er lavet af landets bedste eksperter
Derimod siger Jesper Pedersen, der er chef for vind og sol i HOFOR, til TV2 ØST:
- Analyserne er lavet af landets bedste eksperter. Blandt andet har Aarhus Universitet været inde og lave fugletællinger, og vi har haft radarudstyr stående. Gennem to år har vi holdt øje med, hvilke fugle der er i området.
- Der vil være enkelte individer, som kommer til at flyve ind i vindmøllerne. Men der er ikke bestande, som bliver påvirket af det her, tilføjer han.
Måling viser opbakning
Havmølleparken, som bærer navnet Aflandshage Vindmøllepark, ventes ifølge HOFOR at kunne bidrage med en effekt på op til 300 megawatt, og udgør dermed en vigtig del af Københavns Kommunes planer om at blive CO2-neutrale i 2025.
- Vi har brug for alt den vedvarende energi, som kan opføres, hvis vi skal nå vores målsætninger, forklarer Jesper Pedersen og tilføjer:
- Det er havmøller, det er kystnære møller, som det vi taler om her, og det er landmøller. Vi har en målsætning om at opføre møller så tæt på hovedstaden, forbruget og elnettet – og det er vigtigt, der ikke kun er møller i Vestjylland og på Lolland.
Og spørger man blandt borgerne, så er der i hvert fald ifølge en Megafon-måling heller ikke udbredt modstand mod projektet. Ifølge denne måling er fire ud af fem borgere positive, når det kommer til konkrete forslag til nye vindmølleparker – også det konkrete projekt ud for Stevns' kyst.
Hvis myndighederne godkender projektet, forventer HOFOR, at de første møller står klar til brug i 2025.