Anden etape af Tour de France rullede lørdag igennem det sjællandske landskab for første gang nogensinde.
De 175 ryttere startede i Roskilde, herefter gik turen igennem Lejre, videre til Holbæk og op til de tre kategori 4-stigninger i Asnæs Indelukke, Høve Stræde og Kårup Strandbakke.
Efter stigningerne drejede rytterne sydpå og ruten snoede sig i 50km ned langs Sjællands vestkyst. Da rytterne efter 178km drejede ind på Storebæltsbroen, kørte de straks op over verdens tredjestørste hængebro. Slutteligt kørte rytterne i mål i Nyborg, efter de havde tilbagelagt i alt 202 kilometer.
Seks timers euforisk folkefest blev det til – og TV2 ØST var med hele vejen.
Fra lørdag klokken 12.00 sendte TV2 ØST live og havde forskellige reportere igennem fra alle fire kommuner, som rytterne kom igennem.
Se alle seks timers livesending i sin fulde længde herunder: