- Vi har skabt et monster, vi ikke selv ville kunne holde én dag i, og et skolesystem, der er ”uegnet for børn og unge”.
Så hårdt beskrives livet på de danske gymnasier af 19 gymnasierektorer i et opråb skrevet i Berlingske onsdag.
Her beskriver rektorerne, hvordan de oplever et stigende antal unge, der mistrives.
Unge som kæmper med stress, angst, depression, selvmordstanker og kampe mod ”indre og ydre dæmoner”:
Ifølge rektorerne skyldes den stigende mistrivsel hos unge blandt andet skiftende regeringers ”konstante fokus på tempo og præstation” og et skolesystem, som, de mener, tester og evaluerer de unge konstant for at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
De mener, at dannelse, livsglæde og trivsel i gymnasierne er blevet smadret.
- Børn og unge er blevet kanonføde i konkurrencestatens test- og karakterregime, og de fløjtes op af skyttegraven hvert eneste år til august og sendes ud på en slagmark, som er for barsk, kold og blottet for glæde, trivsel og glæde ved at lære nyt, skriver de.
Man skal være exceptionel i dag
En af underskriverne på opråbet er rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm.
Han medvirker også i den nye TV 2-dokumentar ’Presset ungdom’, der netop handler om unges mistrivsel.
Han har været rektor i syv år, men har den seneste tid oplevet en voldsom stigning af unge, der mistrives i både ekstrem og moderat grad.
- De unge har nogle indre krav om at skulle præstere. Man skal være perfekt til alting, og hvis man ikke er det, så er det ens egen skyld, fortæller han til TV 2.
Navne på de 19 gymnasierektorer
Morten Nielsen, rektor på Nykøbing Katedralskole.
Lise Houkjær, rektor på Høng Gymnasium og HF.
Peter Brink Thomsen, rektor på Frederiksværk Gymnasium og HF.
Søren Jan Rasmussen, rektor på Svendborg Erhvervsskole.
Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium.
Camilla Kofod, rektor på Sydkysten Gymnasium.
Jørgen Lassen, rektor på Fredericia Gymnasium.
Katrine Nørskov Werngreen, rektor på Midtfyns Gymnasium.
Ida Diemar, rektor på Høje Taastrup Gymnasium.
Tania Sheikh Larsen, rektor på Hvidovre Gymnasium.
Jimmy Mangelsen, rektor på Odense Tekniske Gymnasium.
Mads Skrubbeltrang, rektor på Ørestad Gymnasium.
Niels Chrestensen Hviid, rektor på Rybners Almene Gymnasium.
Mette Bernsdorf, rektor på Kold Tekniske Gymnasium.
Lone Sandholdt Jacobsen, rektor på Viby Gymnasium.
Helene Bendorff Kristensen, rektor Grenaa Gymnasium.
Carsten Hogrefe, rektor/direktør, Det Blå Gymnasium.
Allan Friis Clausen, Paderup Gymnasium.
Torben Poulsen, rektor Aalborghus Gymnasium.
Han forklarer, at det førhen var normalt for en elev at få karakterer som 4, 7 og 10.
Men i dag er det ikke godt nok længere:
- Man skal være exceptionel i dag. Det normale er blevet unormalt. De unge er for hårde ved sig selv. Den sorgløse tid, som gymnasiet er, er blevet ødelagt.
Karakterer et problem
Prøver, eksaminer og karakterer har jo altid eksisteret. Hvorfor er det pludselig blevet et problem for de unge nu?
- Fordi der er kommet flere test og prøver, og fordi de unge hele tiden skal forberede sig på det næste, de skal. Det hele handler om, at eleverne skal hurtigt igennem og præstere. Vi oplever unge, der føler hver eneste time er en vurdering af dem og deres evner.
Hvert år er Henrik Vestergaard Stokholm med til at håndtere elever, der har angst, depression og er selvmordstruet – en tendens, han finder meget bekymrende.
- Jeg synes, det er dybt alvorligt. Det er en mental epidemi, der er ude af kontrol, siger han.
Vil der ikke sidde en lang række unge glade gymnasieelever, der slet ikke kan kende sig selv i emner som angst, depression og selvmord?
- Jo, der er heldigvis rigtig mange, der har det godt og trives. Men den gruppe, der har det skidt er blevet større – det samme er den gruppe, der har det rigtig slemt. Og det skal der gøres noget ved, siger han.
- Det er ikke de unges skyld
Henrik Vestergaard Stokholm mener ikke, at de unges mistrivsel udelukkende skyldes skolens krav og høje tempo.
Blandt andet sociale medier spiller, ifølge ham, også en rolle.
Han mener dog ikke, at man kan skyde skylden for det indre præstationspres på de unge selv.
Og han bakkes op af Noemi Katznelson, ungdomsforsker hos Center for Ungdomsforskning.
På centret lavede man i 2022 en undersøgelse blandt 16-25-årige, der viste, at 44 procent af alle unge mistrives i forskellig grad.
- Det her er så udpræget et samfundsmæssigt problem, og hvis vi kun adresserer det som et ungeproblem, som noget de unge selv skal lave om på, så undervurderer vi fuldstændig, hvad vi står med her, siger hun.
Noemi Katznelson fortæller, at de lige nu ser en såkaldt overbelastningsreaktion hos de unge, fordi de er pressede på mange fronter.
Flere unge mistrives
44 procent af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Det viser ny forskning fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Forskningen peger på tre overordnede årsager til, at mistrivslen blandt unge mennesker er i stigning - og hvorfor mistrivslen rammer anderledes, end den gjorde tidligere.
1. Acceleration: Også kaldet tempo. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og kan have en følelse af, at man skal vide, hvad man vil med livet meget tidligt, ellers bliver man ikke lykkelig.
2. Præstation: Der skal præsteres mere og mere. Uddannelsesreformer, nationale test og bedømmelse medvirker til, at unge konstant skal træffe valg om fremtiden og kæmpe for at følge med de faglige krav.
3. Psykologisering: Man opsøger psykologiske forklaringer på, hvorfor noget er, som det er. Der er et øget blik på, om man har sig selv med i alt, hvad man gør.
Kilde: Forskningsprojektet "Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet", Center for Ungdomsforskning.
De skal se godt ud, have gode karakterer, være dygtige til sport, have mange venner, have følgere og likes på sociale medier med mere.
Det betyder, ifølge hende, at de skal præstere i alle livet facetter – og skolen spiller en meget vigtig rolle her.
- Nogle unge beskriver ungdomslivet som om, at de svømmer og svømmer og aldrig når i land. De kan næsten ikke få vejret og er hele tiden ved at drukne – og til sidst kollapser de.
Væk med ”paratgørelsessygen”
Både Noemi Katznelson og Henrik Vestergaard Stokholm mener, at man skal gentænke rammerne for skole- og gymnasielivet, hvis man skal hjælpe de unge til at få det bedre.
Henrik Vestergaard Stokholm vil gerne have, at gymnasierne bliver sat mere fri:
- Og så skal der være langt mindre fokus på kompetencer, faglige mål, og så skal der gives færre karakterer. Vi skal faktisk have lidt mere Grundtvig og højskole tilbage. Gymnasiet skal være et sted for dannelse, fællesskab og lysten til at lære, siger han.
Noemi Katznelson understreger, at det ikke kun er skolelivet, man skal kigge på. Men at det er ét af de vigtige steder i ungdomslivet, der skal have et eftersyn.
Ifølge hende skal præstation, krav og vurderinger fylde mindre i skolelivet, fordi der også har sneget sig vurderinger ind i mange andre dele af de unges liv, så det samlet set fører til en overbelastning.
- Og så skal vi stoppe med ”paratgørelsessygen”, der handler om, at børn og unge hele tiden skal klargøres til næste skridt, i stedet for at være der, hvor de er, siger hun.
Hun mener dog ikke, at de skal fjernes helt:
- Karakterer, krav og tempo er vigtigt. Der er jo ingen, der har lyst til ikke at skulle noget. Og en skole uden krav giver ingen mening. Men lige nu har tempo og præstation et for stort fokus. Det skal balanceres.
Og så efterlyser hun, at politikerne understøtter betingelserne i skole og uddannelse for tid til fordybelse og nysgerrighed:
- Vi skal også se på, hvad meningen i skolen er udover, at den skal gøre eleverne og de unge klar til næste trin i uddannelsessystemet - og så skal vi have en politik, der understøtter det, siger hun.
Mistrivsel blandt børn og unge har længe været debatteret på Christiansborg.
Og for nyligt nedsatte Regeringen en trivselskommission, der skal se på de stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge.
Her vil der være fokus på fire punkter. ’Fællesskaber og relationer’, ’tidlig indsats og forebyggelse’, ’livsmod og robusthed’ samt ’det gode digitale liv’.