I juni blev det kendt, at en fejl i politiets it-systemer kan betyde, at 10.000 straffesager skal gennemgås.
Nu viser en aktindsigt, som TV 2 og Berlingske har fået, at Rigspolitiet alene i én politikreds har fundet fejl i 24 ud af 75 sager.
Politiet revurderer nu 13 af disse, idet telehistorik umiddelbart har haft betydning for sagen.
Familien fortjener, at politiet kommer med en konkret redegørelse
I syv af de 13 sager er der faldet dom.
Fejl i Meng-efterforskning
En af de sager, der er blevet påvirket af den fejlbehæftede teledata, er den meget omtalte sag om den dræbte Emilie Meng, hvor familiens bistandsadvokat, Mai-Brit Storm Thygesen, har fået oplyst, at der er sket fejl. Teleoplysningerne har været mangelfulde.
Et faktum hun er fortørnet over og kalder forfærdeligt.
- Jeg ved, at man i den her sag har bygget efterforskningen på teleoplysninger. Hvis der har manglet et relativt stort antal af dem, hvilket politiet har bekræftet, så er det klart, at det vil have en alvorlig konsekvens, for så har man arbejdet ud for mangelfuldt materiale, siger advokaten til TV 2.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tidligere bekræftet, at enorme mængder teledata blev analyseret som led i efterforskningen af drabet på den 17-årige pige.
Teleoplysninger kan blandt andet sige noget om, hvor en tiltalt har befundet sig på et givet tidspunkt. I Emilie Meng-sagen har politiet forsøgt at suge samtlige data på Mengs forsvindingssted og gerningsstedet.
Advokaten fortæller, at de nye afsløringer udgør et ekstra sorgpunkt for familien, og at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der leder Meng-efterforskningen på tredje år, har været meget sparsomme med oplysningerne til familien.
- Familien fortjener, at politiet kommer med en konkret redegørelse for, hvad det er, datafejlene har betydet lige netop her, og hvor mange oplysninger drejer det sig om. Men det vil politiet ikke. De har været ret lukkede omkring konsekvenserne af datafejlene, siger Mai-Brit Storm Thygesen.
Politi: Vi har det fulde datagrundlag
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har politidirektør Lene Frank stor forståelse for, at man som familie, pårørende og dermed også bistandsadvokat gerne vil have detaljerede oplysninger om efterforskningen.
Det ville imidlertid skade efterforskningen, siger hun:
- Ved en verserende efterforskning er man nødt til at sige, at man ikke kan kommentere den slags, men nu har vi det fulde datagrundlag.
Artiklen fortsætter under billedet.
Antallet af sager med fejl har ikke kun ført til fortørnelse, men også overraskelse hos vicedirektør i tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson. Til Berlingske siger hun, at det blot underbygger, "at skandalen har slået seriøse skår i den danske retstilstand."
Over for TV 2 uddyber hun:
- At antallet af sager er så højt, kommer meget bag på mig. Teleoplysningerne er meget vigtige. De fremgår som en slags objektivt bevis på, hvor den tiltalte har befundet sig på et tidspunkt. I sager, hvor det er påstand mod påstand, kan teleoplysningerne være udslagsgivende for en dom.
Afsløringerne om de tvivlsomme teledata bør derfor mane til en større forsigtighed i bevisførelsen, mener Arent Eiriksson, der siger, at man i dag udviser stor tillid til databeviser.
- Vi bliver nødt til at have en større kontrol med databeviser. Vi skal se det på en meget mere kritisk måde, og vi vil se forsvarere, der fremover vil stille sig meget kritisk over for den her type beviser, siger hun.
Domstole fik først besked efter 102 dage
Der gik en rum tid, fra Rigspolitiet konstaterede problemet med usikre teledata i februar 2019, til de gav besked til relevante myndigheder.
Forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6. juni.
Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni.
Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig sidste mandag aften – 102 dage efter at Rigspolitiet rettede den fejl, som potentielt kan afgøre skyld eller uskyld i en retssag.
Pres på ny justitsminister
Den lange ventetid får politikerne på Christiansborg til at lægge pres på den nytiltrådte justitsminister, Nick Hækkerup (S).
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, kræver en uvildig undersøgelse.
- Det kunne være juraprofessorer eller tidligere højesteretsdommere, der kigger politiet over skulderen. Jeg synes, det er en smule utroværdigt, at politiet skal undersøge sig selv. Vi har heller ikke bedt Danske Bank om at undersøge deres egen hvidvaskskandale, siger hun.
De konservatives retsordfører, Naser Khader, er enig. Han mener, det ville være godt for retssamfundets troværdighed, hvis politiet blev "kigget over skulderen".
- Politiet er selv gået i gang med at undersøge tingene, det er rigtig fint. Men jeg synes også, der skal uvildige ind over, der kan finde ud af, hvad der er op og ned.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, bakker ønsket fra Naser Khader og Rosa Lund op.
Rigspolitiet har ikke ønsket at give en kommentar til TV 2 om, hvorfor landets dommere og advokater ikke er blevet orienteret om den konkrete opgørelse.