Banedanmarks arbejde med at skifte de gamle togsignaler i hele Danmark bliver forsinket til 2030, oplyser transportministeren. Dermed vil det først være fuldt udfaset syv år senere end planlagt.
Det kommer desuden til at koste yderligere tre milliarder. Det oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA). Han har netop orienteret folketingspartiernes transportordførere på et møde i Transportministeriet.
Danmarkshistoriens største jernbaneprojekt er allerede blevet forsinket med to år og blevet 4,4 milliarder kroner dyrere end de 20 milliarder, der oprindeligt var budgetteret til udskiftningen af det gamle signalsystem.
Nyt problem er opstået
Revisionsfirmaet Deloitte kortlægger i en rapport Banedanmarks problemer med det kriseramte projekt. Det er den rapport, transportordførerne har fået fremlagt på dagens møde i ministeriet.
Der er opstået et nyt problem i arbejdet med at udskifte de forældede skinner. Det har vist sig sværere end forventet at justere IC3- og IC4-togene til at køre med det nye signalsystem.
Det nye system er allerede implementeret i S-togene, og man forventer, at det kommer til at gå gnidningsfrit, når regionaltogene skal indrettes til at køre med det nye system.
Men først om et år vil det stå klart, om intercity-togene overhovedet kan udstyres til det nye system eller ej.
I mellemtiden skal landets længere strækninger justeres, så der både kan køre tog med det nye og det gamle signalsystem. Og det gamle signalsystem skal fortsat vedligeholdes.
Det er dét, der kommer til at koste knap tre milliarder mere, forklarer transportminister Ole Birk Olesen (LA).
- Det er virkeligheden
En udskydelse på yderligere syv år - er du tilfreds med det?
- Nej, det kan man selvfølgelig ikke være tilfreds med. Men det er på nogle strækninger, mens man på andre strækninger kommer til at overholde planen, siger Ole Birk Olesen.
Hvem har ansvaret for, at det er blevet udskudt så mange gange?
- Det har virkeligheden. Det er sværere at udstyre de gamle tog med nyt signalsystem.
Er det Banedanmark?
- Kontrakten, der er lavet mellem Banedanmark og de private leverandører, har vist sig ikke at holde vand. Det er svært at sige på stående fod, om det er Banedanmark, der har været for optimistisk med at godkende kontrakter, eller om det er leverandøren. Men det holder i hvert fald ikke vand, konstaterer ministeren.
Forældede signalanlæg
Folketingets trafikudvalg blev den 28. september orienteret om, at Banedanmark bliver yderligere forsinket med udskiftningen af signalsystemer på S-banen og fjernbanen. Men først nu kan Deloitte fortælle, problemernes fulde omfang.
Det fremgår, at signalsystemet vil blive løbende udskiftet, men at den fulde udfasning altså kommer til at trække endnu længere ud end antaget.
Banedanmark er i gang med en totaludskiftning af signalanlæggene, fordi de gamle signalanlæg er forældede. De fleste signalanlæg langs de danske skinner er installeret i 1950’erne og 60’erne.
De ældste anlæg er helt tilbage fra 1930’erne.
Højere hastighed og flere tog
Projektet med de nye signalsystemer går ud på at flytte signalerne ind på en skærm i lokomotivførerens førerrum. Det skal nedbringe forsinkelser forårsaget af signalfejl med 80 procent og give mulighed for højere hastighed og flere tog.
Politikernes tålmodighed med Banedanmark har længe været tyndslidt.
Det er ikke første gang, projektet med et budget på 20 milliarder kroner bliver både forsinket og dyrere.
I oktober 2016 meldte Banedanmark ud, at udskiftningen ville blive forsinket i to år.
Dengang lød det, at de nye signalsystemer ville være installeret i 2023 på fjernbanen og i 2021 på S-banen.