De er kun seks år gamle, men de har helt styr på bandeordene.
- Så siger man fuck you, dig. Lortefuck. Eller lorte dig - og lille bitch.
Ordene kommer ud af munden på Rosa Cecilie Ahlstrøm og Tobias Jensen, og så fniser de.
Fik påbud for dårligt arbejdsklima
I dagligdagen bruger de ordene mod hinanden og også rettet mod lærerne. For tredje gang på et år skal deres forældre til møde på Langeskov Skole på Fyn om børnenes sprog og adfærd.
Skolen fik i 2017 en række påbud på grund af dårligt arbejdsklima, og nu er skolen så ved at gøre noget ved problemerne. Det sker ved en række workshops, der specifikt skal bekæmpe den grove tone.
Da jeg startede for 15 år siden, blev jeg ikke mødt af grimme ord. Jeg blev heller ikke mødt af, at nogen sagde, at de ville sørge for, at jeg blev fyret. At jeg skulle dø eller have skåret armene af
Og flere af forældrene siger da også, at de selv bærer en stor del af ansvaret.
- Børnene spejler jo vores adfærd, så på den måde har vi en kæmpe andel i det, og vi kan ikke bare lægge ansvaret hos lærerne, siger June Lindholm, som er socialrådgiver og forælder til et barn på skolen.
Måling: Tonen er hård blandt unge
Det er ikke kun blandt de unge elever, at tonen er grim. Tre ud af fire danskere mener i en Megafon-måling for TV 2, at tonen mellem folk i det offentlige rum er blevet grovere de senere år.
DEN GROVE TONE
Tre ud af fire danskere mener, at tonen mellem folk i det offentlige rum er blevet grovere i dag end for 10 år siden. Det viser en helt ny Megafon-måling lavet for TV 2.
TV 2 og TV 2s regioner sætter i denne uge fokus på den grove tone. Både på nettet og i det offentlige rum.
For tonen er blevet grovere, lyder det fra nogle af dem, som møder allerflest danskere. Det er blandt andet Buskontrollører, butiksansatte, p-vagter, offentligt ansatte og callcenter-medarbejdere.
Og bandeordene er da også udbredt blandt de øvrige børn på Langeskov Skole:
- At sige fucking lort, siger Marcin Woloch, da han bliver bedt om at give et eksempel på, hvad de siger til hinanden i klassen.
- Fuck dig og sådan noget, lyder buddet fra Andreas Sundahl Sørensen
Skete ikke for 15 år siden
Børnehaveklasselederen Jørgen Ebsen har været på skolen i mange år:
- Da jeg startede for 15 år siden, blev jeg ikke mødt af grimme ord. Jeg blev heller ikke mødt af, at nogen sagde, at de ville sørge for, at jeg blev fyret. At jeg skulle dø eller have skåret armene af. Det er en tendens, der er kommet de sidste par år, siger Jørgen Ebsen.
Børnene bliver mærket af det hårde sprog, og derfor prøver skolen nu at gøre noget ved problemet.
- Generelt har børn fået adgang til et andet sprog igennem radio, fjernsyn og spil på nettet, hvor de jo møder sproget ufiltreret. Så det er et nyt sprog, der er på vej, siger Jørgen Ebsen.
Jeg kan godt bande, både i trafikken og når jeg træner mine drenge på fodboldbanen, men jeg forsøger at være en god rollemodel
I Danmarks Lærerforening genkender man billedet.
Her mener man, at det er en udvikling, der til dels er sket efter inklusion blev indført i forbindelse med skolereformen.
- Det har altid været der, men som det er i dag, er der mange børn med særlige behov, som er inkluderet i almen undervisning. Og det kan gøre en forskel, siger Jeanette Sjøberg, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Her har man også registreret, at tonen er blevet hård blandt de helt unge skoleelever, og at bandeordene har ændret karakter til det grovere.
- Man kan være fristet til at sige, at sådan har det altid været. Men børn i dag har adgang til nogle andre bandeord end for ti år siden. Børn hører ord fra spil, film og Youtube, og de bliver påvirket den vej, siger Jeanette Sjøberg.
Børnene forstår ikke, hvad de siger
Og når sproget kommer ufiltreret ind på børneværelset, skal forældrene på banen.
Derfor har Langeskov skole indkaldt forældrene til flere foredrag og møder om børns adfærd det seneste år.
- Tit forstår børnene ikke de ord, de siger. Eller betydningen af dem eller alvoren af dem. Eller om det bare er for sjov. Og det kan jo godt være for sjov, men hvis det bliver gentaget og sagt med en truende holdning, så er det jo ikke længere sjovt for den, der modtager det, siger Jørgen Ebsen.
Ifølge afdelingsleder Jakob Due Andersen, som er leder for indskolingen, så er det et fælles ansvar mellem forældrene og skolen at komme den voldsomme sprogbrug til livs:
- Det ville man måske have sagt anderledes for år tilbage, hvor man ville sige, at det var forældrenes opgave. Men jeg tænker, at det i høj grad også er skolens opgave, siger han.
De forældre, TV 2 møder på skolen, sætter også pris på, at der nu tages hånd om problemerne.
Ulrik Sundahl Sørensen, som er far til to børn på skolen, siger dog også, at det nogle gange kan være svært:
- Jeg kan godt bande, både i trafikken og når jeg træner mine drenge på fodboldbanen, men jeg forsøger at være en god rollemodel.