Danmark delt i to – regnvejr på vej

I den østlige del af landet byder en stor del af onsdagen dog på solskinsvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag er begyndt med masser af solskin over den østlige del af landet, mens flere skyer dominerer på morgenhimlen over Jylland.

Skyerne skyldes en front fra Nordsøen , der breder sig mod øst – indover hele Danmark.

Derfor vil onsdagsvejret opleves meget forskelligt, afhængig af hvor i landet man befinder sig.

Sol mod nordøst

Hvis man starter med at fokusere på det pæneste vejr, så skal vi onsdag rette blikket i retning af de østlige egne.

Her vil solen skinne en stor del af dagen, og på Sjælland kommer skyerne først gradvist i løbet af eftermiddagen, men det holder tørt frem til først på aftenen.

Til at begynde med vil solen kunne skinne gennem skyerne, men de vil efterhånden blive tykkere.

Onsdag ved middagstid går regnvejret i land i den sydvestlige del af Jylland. Det blæser samtidig op fra sydøst i hele landet, men i de østlige egne fortsætter solen med at skinne.
Onsdag ved middagstid går regnvejret i land i den sydvestlige del af Jylland. Det blæser samtidig op fra sydøst i hele landet, men i de østlige egne fortsætter solen med at skinne. Foto: GRAFIK / TV 2

På Bornholm får man med afstand det pæneste vejr, hvor solen vil skinne frem til solnedgang i aften trods flere skyer først på aftenen.

Vinden vil dog tiltage fra syd og sydøst, så det bliver mere og mere blæsende.

Det får det til at føles koldere udenfor, så selvom temperaturerne kan nå cirka 12 graders varme, vil vinden lægge en dæmper på forårsfornemmelserne, medmindre man finder en krog med læ.

Læs også
Døllefjelde-Musse Marked får ny dato
Læs også
Døllefjelde-Musse Marked får ny dato

Regnvejret når til Sjælland først på aftenen og ventes at nå til hovedstadsområdet ved 22-tiden. Først natten til torsdag når regnvejret også Bornholm.

Der er mulighed for, at regnvejret intensiveres en smule over Sjælland i aftentimerne, og det kan ikke udelukkes, at der kan være tordenbyger gemt i regnskyerne.

I Nordjylland forbliver onsdagen også tør frem til aftentimerne, men her vil skyerne formentlig nå hurtigere frem end i den østlige del af landet.

Onsdag eftermiddag klokken 16 har regnvejret bredt sig til en større del af landet, men det er fortsat tørvejr i de nord- og østlige egne. På Bornholm vil solen fortsat skinne.
Onsdag eftermiddag klokken 16 har regnvejret bredt sig til en større del af landet, men det er fortsat tørvejr i de nord- og østlige egne. På Bornholm vil solen fortsat skinne. Foto: GRAFIK / TV 2

Regn mod sydvest

Den front, der skal passere Danmark, ligger onsdag morgen over den østlige del af Nordsøen. Herfra breder den sig mod øst, så man i Jylland kan forvente regn i løbet af dagen.

Læs også
Det flød med kartofler efter uheld på omfartsvej
Læs også
Det flød med kartofler efter uheld på omfartsvej

Prognoserne viser onsdag morgen, at regnvejret går i land langs vestkysten ved middagstid, hvorefter regnen langsomt, men sikkert breder sig mod øst.

I løbet af eftermiddagen vil regnvejret således have bredt sig til størstedelen af Jylland syd for Limfjorden, mens det i løbet af aftenen klarer op i Sydvestjylland – dog først efter solnedgang.

Onsdag aften klokken 20 regner det mange steder i landet. I Nordjylland, i hovedstadsområdet og på Bornholm vil det dog fortsat holde tørt, og her når regnen først frem senere på aftenen og natten til torsdag.
Onsdag aften klokken 20 regner det mange steder i landet. I Nordjylland, i hovedstadsområdet og på Bornholm vil det dog fortsat holde tørt, og her når regnen først frem senere på aftenen og natten til torsdag. Foto: GRAFIK / TV 2

Samlet set kan der falde mellem 10 og 15 millimeter regn i forbindelse med frontpassagen.

Temperaturerne i den vestlige del af landet vil generelt nå op mellem 7 og 10 grader, når det er varmest.


Nyhedsoverblik