Danmark planter træer - så mange træer samlede danskerne ind til

Danskerne har gennem lørdagens indsamling bidraget til, at mange tusind træer den kommende tid skal finde en plads i jorden rundt om i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

914.233 træer. Så meget donerede danskerne.

Lørdag aften samlede både virksomheder og danskerne ind til at plante træer rundt omkring i Danmark, da 'Danmark planter træer'-showet løb af stablen.

TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening var gået sammen for at sætte fokus på klimaet og samle ind til at plante stiklinger rundt i landet.

VIDEO: TV2 ØST sendte live fra Skovtårnet forud for det store indsamlingsshow. Her talte vi blandt andet med præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

 

Og det resulterede i donationer fra både ind- og udland, fra virksomheder og fra helt almindelige danskere.

- Vi har mærket et kæmpe engagement. Tusind tak til alle, der har valgt at støtte ’Danmark planter træer’. Nu skal vi i gang med at få mere skov i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Nordrup Kirkeskov
Læs også
Danmark planter træer - kirke har plantet en hel skov
Nordrup Kirkeskov
Læs også
Danmark planter træer - kirke har plantet en hel skov

Ikke nok at plante

Showet blev blandt andet støttet af musikerne Medina, Nicklas Sahl og Anne Dorte Michelsen samt komikeren Andreas Bo, tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein og eks-elitesoldat B. S. Christiansen.

Skovtårnet ved Rønnede på Sydsjælland dannede rammerne om indsamlingsshowet.
Skovtårnet ved Rønnede på Sydsjælland dannede rammerne om indsamlingsshowet. Foto: TV 2

Og på TV 2 er man overvældet over, hvor mange der gerne vil bidrage til at plante og bevare skove rundt om i landet.

- Jeg synes, at det er fantastisk at se, hvordan vi i hele Danmark har skabt et fokus på klima og træernes betydning for vores klode, udtaler TV 2s kanalchef Lotte Lindegaard.

Læs også
Danmark skal plante træer – børnehavebørn lærer om træer og samler penge ind
Læs også
Danmark skal plante træer – børnehavebørn lærer om træer og samler penge ind

- Det er selvfølgelig ikke gjort med træplantning alene, vi skal også arbejde på at bevare den eksisterende skov, men det her er bogstaveligt talt et spadestik i den rigtige retning og mod en øget klimabevidsthed hos danskerne.

Skal hjælpe med klimamål

Helt præcis vil der for hver 20 kroner, der er blevet doneret under indsamlingen, være til ét træ samt en del til bevaringen af eksisterende skov.

Puk Elgaard lod sig rive med af stemningen.
Puk Elgaard lod sig rive med af stemningen. Foto: TV 2

Det er vigtigt, fordi skove er et af de mest effektive midler, når det kommer til at opsluge CO2 og meget nødvendige for at opnå de globale klimamål.

Og det er også en af grundene til, at pengene ikke kun går til at plante nye stiklinger, men også til beskyttelse af eksisterende skove. Det kommer blandt andet til at foregå gennem opkøb af områder, der er udrydningstruede.

Nu skal de fordeles

Nu skal Danmarks Naturfredningsforening sammen med organisationen Growing Trees Network Foundation se på, hvordan pengene skal fordeles til nye folkeskove.

Læs også
Danmark skal plante træer - I Ebbes have finder du 157 af slagsen
Læs også
Danmark skal plante træer - I Ebbes have finder du 157 af slagsen

I den seneste tid har kommuner, Naturstyrelsen og folkekirker rundt omkring i landet allerede budt ind med både store og små arealer, som de håber, de kan få lov til at plante træer på med hjælp fra donationerne til 'Danmark planter træer'.


Nyhedsoverblik