De fleste kender det. Sprækkerne på huden og en ru fornemmelse på håndryggen.
Det er sæson for tør hud - og i særdeleshed tørre hænder. Med den hyppige håndvask og afspritning er det endog mere tydeligt i år.
TV 2 VEJRET har talt med speciallæge i dermatologi ved Gildhøj Privathospital Michael Heidenheim om det tilbagevendende fænomen. Og han er ikke i tvivl om, at vejret har afgørende indflydelse på hudens balance.
- Om vinteren, når luftfugtigheden falder, registrerer huden det med det samme og vil straks gå i gang med at tilpasse sig den ændrede luftfugtighed for at komme i balance med det ydre miljø - altså vejr og vind. Det gør den ved at afgive vand fra det yderste lag af huden, fortæller Michael Heidenheim.
Lave temperaturer giver lav luftfugtighed
De tørre hænder har altså en direkte sammenhæng med luftfugtigheden.
Og selvom efterår og vinter også byder på tåge og fugtigt vejr indimellem, er vinteren faktisk kendetegnet ved markant tørrere luft end om sommeren.
Luftens evne til at indeholde vanddamp afhænger nemlig af temperaturen. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan der være i den. Så når temperaturen er lav om vinteren, er der rent fysisk mindre vanddamp i luften.
Overgangen fra efterår til vinter er værst
Men tilbage til den tørre hud.
For når man taber eller fordamper vand over længere tid, krakelerer huden, fordi den kommer til at mangle vand. Og hvis man i forvejen har tendens til tør hud, kan der opstå revner eller såkaldte fissurer på fingerspidser eller knoer. Det er nemlig især den hud, som er eksponeret for vejret, som for eksempel ansigt og hænder, der har størst risiko for at tørre ud.
Selvom det kan se voldsomt ud og være generende, er fænomenet ikke alarmerende, og så går det over igen. Michael Heidenheim uddyber:
- Huden er tilpasningsdygtig, så det er fortrinsvis i overgangsperioden fra lunere vejr til koldt vejr, at vi ser huden blive tør. Når først vinteren er godt i gang, sker der en tilvænning til den lavere luftfugtighed og en hærdning af huden, som gør, at generne aftager gradvist, forklarer dermatologen.
Fed creme er løsningen
Når tør hud skyldes et væsketab fra huden, kunne man tro, at løsningen lå i at drikke mere vand. Men da de fleste danskere ikke går ikke rundt og er dehydrerede, skal man kigge andetsteds for at få bugt med de tørre hænder:
- Det handler om at tilføje huden så meget fedt som muligt for at hjælpe den. Find en creme, som gerne indeholder minimum 70 procent fedt. Jo mindre vand, og jo mere fedt, der er i cremen, des bedre, lyder rådet fra speciallægen i dermatologi.
Hvis det handler om at tilføje fedt til huden, kan man så ikke bare smøre sig i kokosolie eller et par dråber piskefløde, som et gammelt husmorråd også har lydt? Michael Heidenheim er skeptisk:
- Idéen er jo god nok, for der er jo fedt i disse produkter, men du risikerer måske at komme til at dufte lidt besynderligt - eller ligefrem harskt, og det tror jeg, at de færreste er interesseret i. Mit bedste råd er stadig at gå efter en salve eller en fed creme uden parfume og for mange tilsætningsstoffer, afslutter han.