Flere danske haveejere har bemærket, at det lige i øjeblikket vrimler med små røde og sorte mariehøns.
Det bevidner de mange billeder, som haveejerne lystigt deler i Facebook-grupper eller sender til TV 2 Vejret.
En af dem er Marianne Brock, som bor i Trørød i Nordsjælland med have ud til et gammelt skovområde med et rigt dyreliv.
Lørdag bemærkede hun en del mariehøns i sin gamle rosenhæk.
- Jeg var lige ude og beskære lidt, og så lagde jeg jo mærke til op til flere par, der sad og hyggede sig og solede sig, fortæller hun til TV 2.
Hos Sophie Vestergaard Sørensen i Tølløse virker der til at være endnu flere.
- De er vitterligt overalt. På plankeværk, i mine planter, i vindueskarmene udenfor, i mine højbede. Over alt. Og der er mange, siger hun.
Og det er ikke kun en lægmandsopfattelse, at der er mange mariehøns på spil for tiden.
Man skal være kisteglad
Biolog og naturvejleder Jes Aagaard oplever også, at der er ”rigtig mange” i år, fortæller han til TV 2.
- Jeg gætter på, at det er, fordi vi har haft et rigtig godt mariehøneår sidste år, siger han.
Det betyder ifølge Jes Aagaard, at der er mange, som har overvintret, og eftersom vi har fået en temperaturmæssigt mild vinter i år, har mange også overlevet.
- Det vil sige, at på en dag som i dag, hvor vi måske har 10 til 15 grader, er de på stængerne, og så skal de ud at finde noget mad, forklarer han.
Nogle steder, som i Sophie Vestergaard Sørensens have, sidder mariehønsene nærmest i klaser. Men selvom det måske kan se voldsomt ud, er der absolut ingen grund til at være bekymret, hvis man selv har mange mariehøns i haven.
- Man skal være kisteglad, for mariehøns er godt, siger Jes Aagaard.
Ud over at sætte kolorit på haven spiser mariehønsene også bladlus – og de kan spise mange.
- En mariehøne spiser cirka én bladlus i minuttet. Og når den har lagt æg, og larverne klækker, ja, så gnasker mariehønsene også i dem for alle pengene, siger biologen.
Én art er undtagelsen
Mariehønefamilien tæller cirka 50 arter i Danmark, hvor syvplettet mariehøne er den mest almindelige. De lever overalt, hvor der er bladlus, men lever i foråret også af nektar og pollen.
Har man dem i sin have, skal man endelig bare lade dem være, mener Jes Aagaard. Dog med én undtagelse.
Siden begyndelsen af årtusindet har den invasive harlekinmariehøne, der er hjemmehørende i Asien, trængt sig på i store dele af Europa – også i Danmark, hvor den blev fundet første gang i naturen i 2006 ifølge Miljøstyrelsen.
- Den er vi ikke så vilde med, fordi den stjæler pladsen fra vores egne. Så dem må man godt lige give et klask med morgenavisen. Men vores egne mariehøns skal man endelig passe på, siger Jes Aagaard.
I England har man for eksempel set, at harlekinmariehønen har trængt de andre arter af mariehøns meget tilbage. Og noget tilsvarende kan man forestille sig, at der vil ske i Danmark, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside. Her kan man også læse, hvordan man kan identificere og bekæmpe kræet.
Frygten er, at harlekinen vil fortrænge de andre arter og blive den eneste tilbageværende. Med kun én art tilbage i landet vil det rette sygdomsudbrud i så fald kunne gøre kål på mariehønsene i Danmark.
Flere arter øger til gengæld sandsynligheden for, at mindst én art vil overleve.