Efter flere hundrede druknede fik Lolland-Falster nye diger - de beskytter fortsat øerne

Selv 147 år efter Danmarks største naturkatastrofe i nyere tid, kan sporerne fortsat ses i landskabet.

Efter stormfloden 13. november 1872 blev der rejst en række diger på Lolland-Falsters kyst ud mod Østersøen som værn mod fremtidige oversvømmelser.

De fleste har glemt oversvømmelserne, men digerne står der stadig.

- Det var ødelæggelser, man ikke var vant til at se herhjemme. Et kæmpe område blev oversvømmet, og Falster blev delt i to. Det blev en regulær katastrofe, da datidens diger slet ikke var høje og stærke nok til at modstå de enorme vandmasser, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

Da det dengang begyndte at blæse op fra øst, vidste de lokale fiskere godt, det ville betyde forhøjet vandstand, men det var også det.

Havde ingen mulighed for at sikre sig på forhånd

Meteorologisk Institut var grundlagt samme år og var ikke i stand til at forudse, hvor kraftig en vind ville blive – eller hvor alvorlige konsekvenser, den ville have.

- Østerstorme kommer så sjældent, at folk glemmer dem, og derfor kan folk også nemt blive taget på sengen. Da stormfloden kom i 1872, var der måske gået fem generationer siden den sidste, fortæller Sebastian Pelt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stormen blev ved og ved

Blæsten udviklede sig til en usædvanlig kraftig og langvarig storm fra øst. Visse steder nåede stormen orkanstyrke. Det var en østenstorm, der kun ses med op mod 200 års mellemrum.

Stormen pressede enorme mængder vand ud af Østersøen og op mod Danmark.

- Når vandmasserne bliver presset ud fra Østersøen, ligger øerne i de indre farvande som sten i en bæk. Vandet kan ikke komme hurtigt nok forbi og begynder at presse sig op på kysterne, hvor der er pålandsvind, forklarer Sebastian Pelt.

Vandmasserne skyllede op over land, hvor mange havde søgt ly for det voldsomme uvejr. Men de skulle have søgt væk i stedet.

Da vandet trak sig tilbage igen, var der mellem 80 og 90 døde på land, og til søs var det gået endnu værre. Her var omkring 180 omkommet, og dermed kom det endelige dødstal ved denne ene stormflod helt op på mindst 260 døde i Danmark.

Det endelige dødstal er aldrig helt fastslået. Nogle forsvandt simpelthen bare i det kolde novembervand og blev aldrig talt med. Oven i det kom et antal døde i Nordtyskland.

Enorme skader

Udover sorgen over de mange dødsfald, stod mange også tilbage med nærmest uoverstigelige økonomiske skader. Huse var skyllet væk, marker ødelagt og husdyrsbesætninger var druknet.

Samtidig havde stormen fået 400 skibe til at gå på grund, og dermed var Danmarks største enkeltstående strandingskatastrofe også en realitet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efter stormfloden blev Danmarks største digeprojekt sat i gang, og nogle år senere var Lolland-Falster sikret mod en tilsvarende stormflod i fremtiden.

Digerne står stadig 147 år senere, men har endnu ikke skullet modstå et tilsvarende uvejr.

Tik, tak, tik, tak

Det store spørgsmål er så, hvornår rammer den næste store stormflod?

I modsætning til mange andre voldsomme vejrfænomener er storme fra øst aftagende, uden at der egentlig er en meteorologisk forklaring. Det er bare noget, der kan ses ud fra statistikkerne.

Til gengæld vil klimaforandringerne få vandstanden til at stige. Det stigende vand kan dog ikke matche de op til 3,6 meters forhøjet vandstand, der blev målt som den højeste under i østenstormen i 1872.

- Siden 1872 har vi ikke en eneste gang været tæt på tre meter, men historien viser, at det absolut er sandsynligt, at det vil ske igen. Det er ligesom med vulkanudbrud. Det er sjældent, men man ved, det kommer. Det kan bare lige så godt ske denne vinter som om 50 år, lyder det fra Sebastian Pelt.

Kan koste et stort milliardbeløb

I 2016 beregnede TV 2 sammen med kommunerne, at en flodbølge udløst af en forhøjet vandstand på 2,8 meter ville koste samfundet 80 milliarder kroner.

Ifølge Sebastian Pelt, der var med til at beregne udgifterne, er tallet konservativt sat. Han forventer, der vil være en del følgeudgifter, der vil skulle lægges oven i.

Til sammenligning kostede decemberstormen i 1999 mindre end en femtedel.

- Det her er den mest alvorlige vejrrelaterede katastrofe, der kan ramme Danmark, og der er stadig mange steder langs Østersøkysten, hvor der ikke er tilstrækkeligt med diger til at holde vandet ude, siger Sebastian Pelt.

Ved Vadehavet kan vandstanden blive højere, men her er digerne dimensioneret til at stå imod selv ved alvorlige stormvejr. Det er ikke tilfældet ved mange østdanske kyster.

Forebygger fremtidige oversvømmelser

I Køge arbejder man med at opføre diger på 2,6 meters højde for at modstå fremtidige stormfloder.

- Køge Bugt er meget udsat, og en alvorlig stormflod her ville være ufatteligt dyr for samfundet, siger Sebastian Pelt.

Og der vil komme en tilsvarende stormflod igen, selvom det ikke er sikkert, det bliver inden for de nærmeste ti-tyve år eller for den sags skyld hundrede års tid.

- Hvis vi tager de helt store historiske briller på, var stormen i 1872 ikke unik. Går vi tusind år tilbage, er der flere eksempler på stormfloder med samme styrke. Generelt ses de med 150 til 200 års mellemrum, forklarer Sebastian Pelt.

Vil kunne evakuere i tide

Den gode nyhed er til gengæld, at katastrofen i 1872 formentlig får lov til at forblive den værste vejrrelaterede katastrofe i Danmarkshistorien ud i al overskuelige fremtid.

- Min subjektive vurdering er, at tusindvis af mennesker vil blive berørt af en tilsvarende stormflod, men samtidig er risikoen for tab af menneskeliv lille. I dag kan vi se den komme på forhånd, så der vil formentlig kun ske dødsfald, hvis folk nægter at lade sig evakuere, slutter Sebastian Pelt.