Tirsdag blev kontakttallet estimeret til det 0,6. Det laveste registrerede under pandemien, og dermed er coronavirussen aftagende i Danmark.
Rent praktisk betyder det, at ti smittede personer i gennemsnit vil nå at smitte seks andre.
Alligevel var det en forbeholden Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der roste danskerne på Twitter.
Det skyldes den britiske og mere smitsomme mutation af coronavirus kendt som B117, der er ved at bide sig fast i Danmark:
- Det er sgu godt gået af alle. Men vi har stadig for mange alvorligt syge og indlagte. Og mutationen venter i 2. halvleg. Så vi fortsætter indsatsen, skrev han.
Som Heunickes kommentar indikerer, kan der fortsat gå lang tid før restriktionerne lempes, og tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at vi må leve med restriktionerne hele vinteren.
TV 2 har spurgt to af de førende sundhedseksperter om hvilke tre faktorer, der skal ændre sig for, at vi kan begynde at genåbne.
De to eksperter er Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet og Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.
1) Kontakttallet skal holdes nede
Den britiske mutation af coronavirus, B117, er den primære årsag til den hårde nedlukning.
Der er enighed om, at den smitter markant mere, og derfor skal kontakttallet målt isoleret på den britiske mutation holdes under 1.
Kontakttallet for den britiske mutation er lige nu 0,86.
Der er dog et stort mørketal af smittede, da man hidtil kun har testet for mutationer i 10-20 procent af de positive coronaprøver.
Et mørketal, SSI håber at komme til livs ved fremover at gensekventere alle prøver, der bliver brugt i de offentlige testcentre og i sundhedsvæsenet.
- Fordi der kun har været tale om stikprøvekontroller, er vores data behæftet med relativt stor usikkerhed. Lige nu er syv procent smittet med den britiske variant, men tallet er formentlig større, og en nøgle til en genåbning er, at vi holder kontakttallet under 1 over tid. Også hvis den britiske variant bliver den primære virus, siger Jens Lundgren.
Viggo Andreasen holder særligt øje med de data, vi får fra gensekventeringen på den britiske variant i den kommende tid. Lige nu er de danske data ifølge ham ikke tilstrækkelige.
- Der skal gå 14 dage, før vi har data, der er gode nok. Er kontakttallet for B117 under 1, når vi når dertil, skal vi smide hænderne i vejret og være jublende lykkelige.
Selvom alle offentlige prøver vil blive sekventeret for virus, vil det fortsat ikke være tilstrækkelig med virus i alle de prøver, der tages. Derfor vil ikke alle mutationer opfanges.
I omkring 70 procent af de positive prøver er der nok virus, mens de sidste 30 procent ikke kan undersøges.
2) Belastningen på sygehusene skal aftage
Selv om antallet af covid-19-patienter på landets sygehuse har været aftagende siden nytår, hvor særligt Region Sjælland blev presset på kapaciteten, er yderligere færre indlæggelser en nødvendighed før en genåbning.
- Myndighederne tør ikke åbne op, hvis der ligger mange syge. Vi skal huske, at mange af de her patienter er krævende og i isolation, og en genåbning kan øge antallet af patienter. Så det kræver et yderlige fald i antal indlagte, siger Viggo Andreasen.
Jens Lundgren minder om, at der altid vil være en forsinkelse, fra kontakttallet falder, og til antallet af indlagte falder. Myndighederne vil gå langt for at undgå pressede sygehuse som i december:
- Vi skal huske at en eventuel ny smittespredning på grund af den britiske mutation vil gå udover den sårbare del af befolkningen og få indlæggelsestallet til at stige, siger Lundgren.
3) Smitteopsporingen skal være mere effektiv
Regeringen har længe erkendt, at smitteopsporingen ikke har fungeret godt nok, og senest tirsdag blev det annonceret, at regeringen vil ansætte 700 yderligere til at opspore kontakter til smittede danskere.
En bedre smitteopsporing vil hurtigere kunne medføre lempede restriktioner, siger Viggo Andreasen.
Han mener, der er grund til optimisme.
- Vi har lige nu et samlet smittetal på 0,6. Når smitten er dalende, er der også færre nære kontakter og dermed færre, der skal sidde i isolation. Det gør det alt andet lige lettere at få inddæmmet smitten.
Vaccinationer får ingen indflydelse på genåbning
De tre afgørende emner, vi skal holde øje med, er altså kontakttal, belastning af sundhedsvæsenet og smitteopsporingen.
Hverken Jens Lundgren eller Viggo Andreasen nævner vaccineindsatsen som en afgørende faktor i forhold til en lempelse af restriktionerne.
Det er, selvom 182.032 danskere har fået første dosis, og 571 danskere er fuldt vaccineret.
Ifølge eksperterne får vaccineindsatsen først en effekt, når de sårbare grupper og folk i 60'erne og frem alle har modtaget deres to doser vaccine.
En indsats, der først vil være slut i maj og dermed irrelevant i forhold til første delvise genåbning.
Men hvornår kan en genåbning så komme i gang?
En genåbning, der i første omgang vil betyde, at børn fra 0.-4. klasse kan komme i skole igen.
- Hvis det lykkes os at holde kontakttallet nede, vil jeg håbe, vi kan lempe restriktionerne for de yngste børn i løbet af februar. Men dynamikken over de næste par uger bliver afgørende, siger Jens Lundgren.
Viggo Andreasen kan godt frygte, at en lempelse af restriktionerne først vil ske ved påske i starten af april, hvis den britiske mutation rammer Danmark lige så hårdt, som den ramte det sydlige England.
- Vi kan håbe på, at smitteopsporingen bliver så effektiv, at den kan overtage noget af det arbejde, som restriktionerne lige nu udfører i forhold til at inddæmme smitten, siger Viggo Andreasen.