Et barn på 10 måneder fra Køgeområdet har fået konstateret mæslinger af Slagelse Sygehus. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.
De oplyser, at forældre til børn i de pågældende institutioner i området er blevet informeret om smitterisiko og om muligheder for behandling.
Der er cirkulation af mæslingevirus og en risiko for smitte i Danmark, da vi har at gøre med en meget smitsom sygdom
Det er det sjette tilfælde af mæslinger i et udbrud, der startede 7. februar, hvilket har fået Statens Serum Institut og flere eksperter til at opfordre til, at man bliver vaccineret, hvis man ikke allerede har haft mæslinger eller ikke er blevet vaccineret.
- Der er cirkulation af mæslingevirus og en risiko for smitte i Danmark, da vi har at gøre med en meget smitsom sygdom, oplyser Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.
Men hvorfor er mæslinger så smitsom? Hvordan ved man, om man er blevet vaccineret eller ej? Og kan min endnu ikke-vaccinerede baby blive smittet? Svarene på de spørgsmål og mange flere kan du få herunder.
Hvornår taler man om et udbrud?
Man taler om et udbrud, selv om der på nuværende tidspunkt kun er seks smittede, fordi der er tale om en sygdom, der normalt ikke er i Danmark. Det nuværende udbrud startede i starten af februar, da to danskere blev smittet under en ferie i Frankrig.
Der er tale om et mindre udbrud, fremhæver Statens Serum Institut.
Hvor mange er smittede i dette udbrud?
Der er siden uge syv blevet påvist seks tilfælde af mæslinger i Danmark i det aktuelle udbrud. To er blevet smittet på en rejse til skisportsstedet Val Thorens i Frankrig – der er tale om en kvinde i 50’erne fra Rudersdal Kommune og en yngre mand fra Fyn. En tredje fik konstateret mæslinger efter at have overværet åbningen af en ny udstilling på Greve Museum 3. februar.
En fjerde person er blevet smittet med en virustype af mæslinger, der er identisk med den, som i uge syv ramte de to smittede i Val Thorens. Manden havde ikke været i Frankrig, men han havde derimod opholdt sig på et skisportssted i Sydsverige. Efter hans hjemkomst opholdt han sig i venteværelser på flere hospitaler i Region Hovedstaden.
26. februar kom det frem, at en administrativ medarbejder på HF og VUC Fyn i Odense også er blevet smittet. Ifølge Statens Serum Institut har denne mand haft kontakt til et allerede kendt tilfælde af mæslinger.
7. marts kom det frem, at et 10 måneder gammelt barn i Køge-området har fået konstateret smitte med mæslinger. Barnet havde efter at være blevet smittet opholdt sig i en vuggestue og dagpleje, hvor der nu er en risiko for, at andre børn, der heller ikke er vaccineret kan være udsat for smittefare. Det skyldes, at børn som regel først tilbydes at blive MFR-vaccineret i en alder på 15 måneder.
De første fem smittede er blevet smittet med nøjagtig den samme virus, og dermed er de fem smittede ifølge Statens Serum Institut ”med overvejende sandsynlighed” en del af den samme smittekæde. Det er endnu uvist, om barnet på 10 måneder er del af samme smittekæde.
Hvor smitsom er mæslinger?
Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme. Eller sagt med en eksperts ord:
- Hvis vi sætter 100 mennesker i et rum, der ikke er smittet, og der kommer én ind, som er smittet, så vil alle 100 i løbet af en time være smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
Mæslingesmitten overføres ved dråbeinfektion, og selv om den syge isoleres, kan mæslinger springe fra rum til rum.
For at kunne opnå såkaldt flokimmunittet - det vil sige, at den ikke-vaccinerede del af befolkningen vil være indirekte beskyttet, fordi en vis procentdel af befolkningen er vaccineret - skal 95 procent af befolkningen være vaccineret. De seneste år har tallet kun været omkring 90 procent. Det betyder, at én ud af ti ikke er vaccineret.
Hvad er symptomerne?
Mæslinger har en inkubationstid på op til 18 dage.
De typiske symptomer er høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne, hoste og efter nogle dage med bedring på ny høj feber samt et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen. Udslættet vil typisk ”flyde sammen”.
Hvis man mistænker at være blevet smittet, skal man ringe til sin egen læge eller vagtlæge, så man kan blive undersøgt uden at udsætte andre for smitte. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.
Hvis du har fået brev eller mail om, at du har været udsat for smitte fra allerede kendte personer, er det vigtigt at nævne, og læger opfordres i den forbindelse til at være ekstra opmærksomme på patienter med symptomer, som kunne være mæslinger.
Hvorfor kan mæslinger være farlig?
Mæslinger er en af de mest alvorlige børnesygdomme og giver hos en ud af 2500 smittede alvorlig hjernebetændelse, der kan give hjerneskade.
Cirka 15 procent får følgesygdomme som mellemøre- og lungebetændelse.
Jeg tror, jeg har mæslinger. Hvad skal jeg gøre?
Du skal kontakte din læge telefonisk og ikke møde op i venteværelse eller andet, da du – hvis du har mæslinger – hurtigt kan smitte andre.
Hvis det er uden for din læges åbningstid, skal du ringe til 1813 og nævne din mistanke om mæslinger. Igen: Så du ikke møder op i et fyldt venteværelser med små børn eller andre uvaccinerede, der ikke tåler at blive smittet.
Hvornår startede børnevaccinationsprogrammet?
Hvis du er født efter 1987, hvor MFR-vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet, er du med stor sandsynlighed blevet vaccineret, medmindre dine forældre aktivt har valgt vaccinationen fra. Der vil være op til cirka ti procent af en årgang, der ikke har fået vaccinen.
Da man indførte vaccinen i 1987, blev børn født i perioden 1975 til 1986 også tilbudt den nye MFR-vaccine. Tilslutningen til dette program var dog lavere, blandt andet fordi en del allerede havde haft mæslinger, især de ældste i aldersgruppen.
Mens tilslutningen til vaccinationsprogrammet i 1990'erne og 00’erne var under 90 procent, steg tilslutningen i 2012 til 90 procent. I 2014 og 2015 lå tilslutningen på 94 procent.
Hvem skal lige nu være særligt opmærksomme?
Uvaccinerede personer født efter 1986 samt personer født i perioden 1975 til 1986 skal være særligt opmærksomme.
Har jeg haft mæslinger, eller er jeg blevet vaccineret?
Tidligere havde man typisk mæslinger i alderen fem til syv år.
Hvis du er født i 1987 og derefter, er du højst sandsynligt blevet vaccineret – se punktet ovenfor.
Hvis du er født før 1975, er du efter al sandsynlighed ikke blevet vaccineret, men hvis du er vokset op i Danmark, har du ifølge Statens Serum Institut med meget stor sandsynlighed (95 til 98 procent) haft mæslinger. Det skyldes, at der før 1975 var udbrud hvert andet år med op til 60.000 smittede.
Alle har fået et vaccinationskort, hvor det fremgår, hvad man er blevet vaccineret mod.
Hvis du ikke kan finde dit vaccinationskort, kan mange forældre ofte huske, om deres børn har haft mæslinger – eller har billeder af det meget karakteristiske udslæt.
Det er ofte ikke muligt for din praktiserende læge at finde dine oplysninger i vaccinationsregisteret. En blodprøve kan vise, om man har antistoffer mod virus i kroppen. Men hvis man er usikker på, om en person er blevet vaccineret eller har haft mæslinger, vil man få tilbudt vaccinen i stedet for at bruge tid på blodprøver eller opslag i registeret.
Hvis du ikke er blevet vaccineret, er det ikke ensbetydende med, at du nu er udsat for smitte, for du kan godt være blevet smittet med mæslinger i tidligere udbrud og dermed være immun.
Kan jeg blive vaccineret som voksen?
Vaccination mod mæslinger har siden 1987 været en del af børnevaccinationsprogrammet. Er man imidlertid af den ene eller anden grund ikke blevet vaccineret, er det gratis for alle – også voksne - at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge eller på en rejsemedicinsk klinik.
Som voksen bliver man vaccineret én gang.
Beskytter vaccinen små børn, der endnu kun er blevet vaccineret én gang?
MFR-vaccinen gives to gange, når barnet er 15 måneder og fire år. Den første vaccination beskytter op til 95 procent mod mæslinger, og derfor giver man vaccinen to gange, fordi man med den anden vaccination bliver beskyttet med 98 til 99 procents sikkerhed.
Man kan give MFR-vaccinen fra 12 måneder samtidig med de øvrige vacciner, som gives på det tidspunkt.
Kan min baby blive smittet med mæslinger?
Helt spæde børn op til seksmånedersalderen er som regel beskyttet af antistoffer fra deres mor, hvis moderen vel at mærke selv har haft mæslinger.
Er man som mor blevet vaccineret mod mæslinger – så man ikke selv har haft mæslinger - er babyen ikke beskyttet i helt så lang tid af moderens antistoffer. Derfor undersøger et helt nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet, der løber til 2023, om børn skal tilbydes vaccine allerede fra seksmånedersalderen. Det kan du læse mere om her.
Børn op til 15 måneder, hvor den første vaccine tilbydes, er ikke fuldt beskyttet, men man har valgt først at give vaccinen på det tidspunkt, fordi nogle børn er beskyttet af deres mødres antistoffer, helt op til de er 15 måneder. Hvis man giver vaccinationen for tidligt, mens barnet stadig har moderens antistoffer i kroppen, virker vaccinen ikke, og dermed vil en vaccine give en falsk sikkerhed.
Hvilken aldersgruppe er i størst risiko for smitte og komplikationer?
Når der er udbrud af mæslinger, er det ofte teenagere og voksne, der bliver ramt – det er også hos disse grupper, at risikoen for komplikationer er størst.
Helt små børn har ofte ikke noget veludviklet immunforsvar og er derfor også i risiko for at blive smittet – medmindre de er beskyttet af moderens antistoffer - mens sunde og raske børn fra to-treårsalderen og opefter, ofte klarer at blive smittet med mæslinger uden større komplikationer.
Kan jeg blive vaccineret, selv om jeg måske allerede er blevet det eller har haft mæslinger?
Ja – hvis du bliver vaccineret, selv om du har haft mæslinger eller allerede er blevet vaccineret, har vaccinen bare ingen virkning.
Er der nogen, der ikke må blive vaccineret?
Ja. Gravide og personer med immundefekter må ikke blive vaccineret. Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen er en lille gruppe personer født med genetiske effekter, så de ikke kan lave antistoffer - eller kun laver dem meget dårligt.
Personer med kræft eller i nogen former for kræftbehandling, herunder også børn med leukæmi, må ikke blive vaccineret. Det samme er tilfældet for personer med hepatitis eller tuberkulose, da immunpåvirkningen kan få personens sygdom, som for eksempel hepatitis, til at bryde ud. Hiv-smittede må få langt de flestes vedkommende blive vaccineret, men det afhænger af en individuel vurdering af personens immunforsvar.
Hvorfor skal vi vaccineres, når mæslinger er så sjælden i Danmark?
Det skal vi ifølge Jan Pravsgaard Christensen, fordi vi rejser til steder, hvor der er store udbrud og dermed risikerer at importere mæslinger til Danmark, som det er tilfældet netop nu med det igangværende udbrud.
Der er lige nu mæslingeudbrud i blandt andet Irland, Frankrig og USA.
Kan jeg blive vaccineret, hvis jeg har været udsat for smitte?
Har man været udsat for smitte med mæslinger, kan en læge vaccinere i op til 72 timer efter man er blevet smittet, og der kan gives antistoffer op til seks døgn efter smittetidspunktet.
Kilder: Statens Serum Institut, Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet