Formiddagssol og op til 16 grader

Søndag aften rammes Storbritannien af stormen Ashley, og det store lavtrykssystem bringer også et regnvejr til Danmark.

Inden da forholder søndagen sig relativt tør herhjemme. I de østlige egne er der mulighed for solrigt vejr.

Her får du et overblik over dagens vejr og til sidst dagens detalje.

I løbet af morgenen og ud på dagen trækker der skyer ind fra vest.

Det er derfor i formiddagstimerne, at Sjælland kan nå at mærke til solen, inden skyerne lukker til.

Vinden er let til jævn fra sydøst. Langs kysterne kan det blæse med en hård vind.

Ud på eftermiddagen kan Bornholm også være heldige at få solrigt vejr, inden det bliver helt overskyet.

Der kan komme enkelte byger i det nordvestlige af landet.

Temperaturerne når søndag op mellem 13 og 16 grader. Lunest bliver det over Sjælland og Sydhavsøerne.

Prognose for søndag klokken 15.
Prognose for søndag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Nyhedsoverblik