Forskere finder ny metode til at nedbryde giftige evighedskemikalier

Danske eksperter roser nyt videnskabeligt studie, men påpeger samtidig, at det ikke løser problemerne med forurening i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forskere har muligvis fundet frem til et gennembrud i kampen mod de giftige PFAS-stoffer.

De svært nedbrydelige kemikalier kan nemlig med en ny teknik opløses langt nemmere og billigere end tidligere.

Det viser et videnskabeligt studie i det anerkendte, amerikanske tidsskrift Science.

PFAS-stoffer går også under navnet "evighedskemikalier" på grund af deres store modstandsdygtighed over for de fleste biologiske og kemiske nedbrydningsprocesser.

Men studiet, ledet af forskeren Brittany Trang, har fundet frem til et svagt punkt i de miljøskadelige stoffer.

Hvad er PFAS-stoffer?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Stofferne er under mistanke for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og at kunne ødelægge immunforsvaret.

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger.

Kilde: Miljøstyrelsen

Falder fra hinanden

Studiet identificerede en ny mekanisme til at nedbryde PFAS-stofferne ved brug af det kendte kemikalie natriumhydroxid, som er en stærk base, der også bruges i husholdningsprodukter som sæbe.

Processen fik så at sige PFAS-stofferne til at falde fra hinanden og efterlod kun et harmløst produkt.

Læs også
Vildt i lange baner - Stig drømmer om at leve af sit slagteri
Læs også
Vildt i lange baner - Stig drømmer om at leve af sit slagteri

Resultaterne viste også, at en stor gruppe af PFAS-stoffer kan nedbrydes ved relativt lave temperaturer på 80 til 120 grader celsius.

Tidligere har det krævet langt højere temperaturer på op imod 400 grader for at opløse de giftige stoffer.

Løser ikke alle problemer

Forskerne bag studiet mener, at løsningen kan være et effektivt middel i bestræbelserne på at komme de meget skadelige kemikalier til livs.

Men før jublen bryder løs, er der dog visse forbehold, som man bør tage.

quote Hvis du vil løse problemet med selve forureningerne, hjælper det ikke rigtigt

Kristoffer Almdal, professor på DTU

Det påpeger to danske eksperter, som begge fastslår, at udfordringerne med PFAS-stofferne ikke er løst med forskernes nye fund.

Kristoffer Almdal er professor i polymerer på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han peger på, at den nye metode til at opløse kemikalierne er nemmere end de tidligere kendte.

- Men hvis du vil løse problemet med selve forureningerne, hjælper det ikke rigtigt, siger han til Videnskab.dk.

Det videnskabelige studie kommer ikke med svar på, hvordan kemikalierne i praksis kan fjernes fra naturen, så deres forurening i fremtiden kan undgås.

Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

En vigtig brik

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknolog mener heller ikke, at studiet uden videre kan løse problemerne med hensyn til PFAS-stoffernes forurening.

Koncentrationen af de sundhedsskadelige kemikalier i det videnskabelige studie er nemlig langt fra de mængder, som vurderes som sundhedsfarlige.

- Derfor hjælper den nye metode ikke meget i forhold til eksempelvis ved strandene eller ved drikkevandet, siger Hans-Jørgen Albrechtsen til Videnskab.dk.

20181029-130744-6-1920x1398we
Læs også
72-årig kvinde er fundet igen
20181029-130744-6-1920x1398we
Læs også
72-årig kvinde er fundet igen

Professoren mener, at det nye fund kan være relevant, når der er tale om PFAS-stoffer i høje koncentrationer – eksempelvis ved kemikaliedepoter.

De to eksperter er dog enige om, at det videnskabelige studie er vigtigt.

Al forskning, som kan være en del af løsningen til at opklare problemerne med de giftige PFAS-stoffer, er relevant, lyder det.

Hormonforstyrrende stoffer

PFAS-stofferne findes en lang række steder i det danske samfund.

De fluorholdige, miljøskadelige kemikalier har været brugt herhjemme siden begyndelsen af 1950'erne i produkter som eksempelvis fødevareemballage, brandslukningsskum, regntøj, maling samt make-up.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Mareridt blev til virkelighed - kvinde låst inde i kølecontainer
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Mareridt blev til virkelighed - kvinde låst inde i kølecontainer

PFAS-stoffernes store modstandsdygtighed over for vand og olie gør dem yderst anvendelige – ikke mindst på stegepanders overflader.

Stofferne kan ophobe sig i blodet samt organerne, og de mistænkes for at være hormonforstyrrende og forbundet med alvorlige sygdomme som blandt andet kræft.


Nyhedsoverblik