Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer fredag regeringens udspil til finansloven 2025, og igen i år sker det på falderebet, da finanslovsforslaget i henhold til Grundloven skal fremsættes for Folketinget senest 1. september.
Foregående års udspil har været en rutjebanetur, hvor både usikkerhed om coronaudgifter, og senest et større gåpåmod for dansk økonomi, har sat sine præg.
Fremlæggelsen af finanslovsforslagene er ikke den endelige finanslov, for den skal først forhandles på plads med Folketingets partier.
Regeringen lægger dog op til flere ting.
En lille pose penge til forhandling
I forslaget lægger regeringen op til en såkaldt forhandlingsreserve på 500 millioner kroner årligt i 2025 til 2028. Det er penge, som skal bruges på velfærd og grøn omstilling.
Forhandlingsreserven er den pulje penge, som regeringen og de øvrige partier kan forhandle om i eventuelle yderligere forslag.
500 millioner kroner er historisk set en lille forhandlingsreserve. Tidligere har reserven ligget på mellem en og to milliarder kroner.
Beløbet er det samme, som blev afsat ved den seneste finanslov i 2023, hvor hele 11 partier deltog i forhandlingerne, og her måtte rugbrødet skæres i meget tynde skiver.
Nye Borgerlige fik dengang aftalens mindste bevilling på kun 100.000 kroner, som gik til patientforeningen for endometriosepatienter.
Håndværkerfradraget genoplives
Et af de store nye punkter i finanslovsforslaget er en genoplivning af BoligJob-ordningen – bedre kendt som "håndværkerfradraget".
Rammen, som regeringen foreslår, lyder på 400 millioner kroner årligt fra 2025 til 2028 til en forbedret ordning.
300 millioner kroner afsættes heraf til indførslen af et nyt håndværkerfradrag og 100 millioner kroner til yderligere servicefradrag.
Nicolai Wammen afskaffede selv håndværkerfradraget i 2022 med forklaringen om, at der var brug for at "lette foden fra speederen" i en tid, hvor dansk økonomi buldrede afsted.
Nu er Wammens såler tilsyneladende blevet tungere igen.
Fyringer af administrative medarbejdere
I finanslovsforslaget varsles der en større fyringsrunde af administrative medarbejdere i staten, for den simpelthen har vokset sig for stor, mener regeringen.
I år er der blevet gennemført en såkaldt rammereduktion i staten på cirka 400 millioner kroner, men det er ikke nok, mener regeringen.
Derfor foreslår den et oplæg til at fjerne statslig administration svarende til mere end 1000 årsværk i 2025. Det er årsværk på tværs af alle ministerområder, men med særligt fokus på centraladministrationen og administration, "der har karakter af administration, tilsyn og kontrol".
I finanslovsforslaget skriver regeringen, at fyringerne ikke er en "kritik af statslige ansatte, der hver dag går på arbejde og yder en kæmpe indsats", men derimod en erkendelse af, at regeringen ønsker at prioritere anderledes.
I stedet skal pengene i højere grad bruge på borgernær velfærd, grøn omstilling og tryghed.
En stor, grøn "satsning"
Den grønne omstilling får et yderligere løft, skriver regeringen i finanslovsudspillet.
Derfor indeholder forslaget, det regeringen kalder en stor "satsning" på 2 milliarder kroner, som målrettes klima, energi, natur og miljø.
Pengene skal blandt andet bruges på etablering af naturnationalparker og vandmiljø, som er "under pres".
Markant løft af politiet
Politi og anklagemyndigheden står til at få et større rygstød.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan se frem til en markant styrkelse med 157,6 millioner kroner i 2026, 282,4 millioner kroner i 2026 og 259,8 millioner kroner 2027.
Det er en videreførelse af initiativer fra finansloven fra 2024, og samlet set afsættes der 2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden i 2025.