Hvordan smitter det? Få svar på spørgsmål om coronavirusset her

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. WHO har den 11. februar 2020 meldt ud, at den ny coronavirus sygdom har fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Det første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019. De smittede har haft symptomer på lungebetændelse: feber, tør hoste, i nogle tilfælde besværet vejrtrækning og tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder. Der har dog også været påvist smitte med ny coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

På nuværende tidspunkt, beskriver WHO, at COVID-19 i 80 % af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, mens 15 % bliver så syge, at de må indlægges på sygehus.

Yderligere 5 % bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendigt.

Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede.

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, der havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan i Kina, hvor der blev solgt fisk, men også levende vildt og opdrættede dyr. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.

De første syge er formodentligt blevet smittet ved kontakt til inficerede dyr. Der er efterfølgende blevet påvist ny coronavirus i prøver fra markedet, men smittekilden er endnu ikke identificeret. Udbruddet spredes nu via person-til-person.

I Europa er der tilfælde af smittede personer i flere lande, herunder Italien, Sydkorea og Japan.

Antallet af nye tilfælde opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.

Udbruddet spreder sig ved person-til-person smitte. Der er set smitte til sundhedspersoner og smitte mellem familiemedlemmer og til andre kontakter.

Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS-CoV og MERS-CoV, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge personer. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved indirekte kontakt (sekret fra hænder).

Det er endnu ikke helt afklaret, hvorvidt smittede kan smitte andre hvis man ikke selv har tegn på sygdom i luftvejene med fx hoste, åndenød og feber, men undersøgelser peger på, at det er personer med tegn på sygdom i luftvejene, der er årsag til langt størstedelen af nye tilfælde.

Sundhedsmyndighederne i Danmark vurderer, at sandsynligheden for, at der bliver importeret et eller flere tilfælde til Danmark, er moderat.

Risikoen for smittespredning i Danmark vurderes dog fortsat at være lav, da det danske sundhedsvæsen er godt rustet og trænet i at håndtere patienter med mistanke om eller bekræftet smitsom sygdom.

Ny coronavirus kan påvises i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje. Behov for undersøgelse vurderes af læger med speciale i infektionssygdomme, og analysen gennemføres kun hos patienter, der har tegn på sygdom i luftvejene, og hvor der er grund til at mistænke, at personen kan være smittet med COVID-19.

Der findes ingen specifik behandling for infektion med ny coronavirus. Personer med COVID-19 kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod COVID-19.

Sundhedsstyrelsen koordinerer beredskabet tæt med sygehuse, ambulancetjenester og praktiserende læger.

Beredskabet justeres løbende, efterhånden som situationen ændrer sig.

Statens Serum Institut har et beredskab, så man meget hurtigt kan undersøge prøver for den nye virus, og overvåger løbende internationale sundhedsmyndigheders rapportering af sygdomstilfælde.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut følger udviklingen tæt og er i løbende kontakt med øvrige danske og udenlandske myndigheder.

Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende retningslinjerne for håndtering af coronavirus, som beskriver, hvordan det danske sundhedsvæsen skal håndtere personer, som mistænkes for at være smittet med COVID-19.

Ved et tilfælde af COVID-19 i Danmark, vil sundhedsmyndighederne have stort fokus på at inddæmme smitten. Dette gøres ved hurtigt at diagnosticere COVID-19 og behandle under isolation, samtidig med, at der iværksættes intensiv opsporing og håndtering af personer, der har haft tæt kontakt med den smittede.

Ved mistanke eller bekræftet tilfælde af COVID-19 hos en patient, vil patienten blive indlagt på en enestue i isolation, på et af seks hospitaler som Sundhedsstyrelsen har godkendt, til at kunne håndtere personer, der er i mistanke om at være smittet med COVID-19. Dette gøres for at undgå eventuel smittespredning til andre patienter på hospitalet.

Hvis COVID-19 bekræftes hos en flypassager, kontaktes de relevante medpassagerer samt flypersonale, for at kunne opspore personer, som den smittede har været i tæt kontakt med.

Sundhedsmyndighederne i Danmark vurderer, at sandsynligheden for, at der bliver importeret et eller flere tilfælde til Danmark er moderat. Risikoen for smittespredning i Danmark vurderes dog fortsat at være lav, da det danske sundhedsvæsen er godt rustet og trænet i at håndtere patienter med mistanke om eller bekræftet smitsom sygdom.

Nej, man skal ikke tage særlige forholdsregler over for personer, der har rejst i områder med smitte. Der er heller ikke særlige forholdsregler for borgere, der har kontakt med tilrejsende fra områder med smitte. De fleste rejsende, der har opholdt sig i de områder, hvor der er konstateret smitte med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte og dermed for at smitte andre.

Sundhedsmyndighederne i Danmark anvender ikke rutinemæssigt karantæne over for personer, der er hjemvendt fra rejser til Kina eller andre steder. Karantæne og andre lignende tiltag vil kun blive sat i værk over for personer, der, på baggrund af en individuel vurdering, anses for at være i høj risiko for smitte.

Personer, som udvikler tegn på sygdom i luftvejene med fx hoste, åndenød og feber i løbet af de første 14 dage efter hjemkomst fra Kina, bør ringe til egen læge.

Du kan se, hvilke områder, det aktuelt drejer sig om på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet. Det samme gælder, hvis du selv udvikler symptomer OG har været i kontakt med en smittet eller formodet smittet.

Nej der ingen grund til at bruge mundbind, når man fx er i en lufthavn eller rejser, da der er intet, der tyder på, at mundbind reelt har en effekt på smittespredningen.

Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:

• God håndhygiejne – primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
• Undgå kontakt med personer der har tegn på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
• Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen
• Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte.

Sundhedspersonalet skal undersøge, behandle og pleje de muligt smittede patienter så godt, som det overhovedet er muligt. Derfor kan de komme i tæt kontakt med patienten, og med dennes sekret fra luftvejene (hoste, opspyt) og lignende. Ved en sådan tæt, langvarig og gentagen kontakt er der høj risiko for smitte.

Med beskyttelsesudstyret forebygges både smitte til det enkelte personalemedlem, videresmitte til andre patienter og personale, og at sundhedspersonalet efter arbejde tager smitte med hjem til familie og venner.

Hvis du skal på ferie uden for Danmark, er det altid en god ide at orientere sig i Udenrigsministeriets rejsevejledning og følge de råd, som fremgår her. Når du følger disse råd, kan du godt rejse på ferie.

Følg med på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejsevejledninger

Man skal kun undersøges, hvis man har tegn på sygdom i luftvejene, med fx hoste, åndenød og feber, og enten har været i områder med smitte, eller hvis man har symptomer og har haft kontakt med en person, der er mistænkt for eller har fået påvist COVID-19.

Personer uden tegn på sygdom i luftvejene, med fx hoste, åndenød og feber, skal ikke undersøges for smitte med COVID-19.

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Kina. Udenrigsministeriet fraråder desuden alle rejser til Hubei-provinsen, på grund af afledte tiltag og rejserestriktioner, som de kinesiske myndigheder har indført, som følge af udbruddet af COVID-19 i byen Wuhan.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at man også kan være i risiko for smitte uden for provinsen Hubei.

Sundhedsvæsenet i Kina kan komme under yderligere pres, hvilket vil gøre det sværere at få adgang til hospitaler og lægehjælp. Samtidig kan andre tiltag, heriblandt screeninger og karantænekrav, besværliggøre rejser til/fra Kina samt internt i Kina.

Følg med på Udenrigsministeriets hjemmeside: Rejsevejledning - Kina

Skal du rejse til omkringliggende lande i regionen, f.eks. Thailand, er lande med lokale udbrud af COVID-19, herunder Italien, er der ingen restriktioner. Vi anbefaler dog, at du holder dig opdateret om udviklingen via Udenrigsministeriets rejsevejledninger samt via de lokale sundhedsmyndigheder og nyhedsmedierne.

Her fremgår en række generelle forholdsregler du selv kan være opmærksom på, hvis du vil nedsætte risiko for smitte:

• At vaske hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit.
• At sikre god fødevarehygiejne
• At undgå kontakt med levende og døde dyr, bl.a. på madmarkeder
• At undgå tæt kontakt med syge personer med symptomer fra luftvejene (hoste og opspyt)
• At undersøge forholdene i sundhedsvæsenet i det land, du skal rejse til, for eksempel gennem lokale forretningskontakter, venner eller familierelationer
• At sørge for, at din rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. Dermed mindsker du risikoen for at blive udsat for smitte på lokale klinikker eller sygehuse.

De fleste rejsende, der har opholdt sig i områder med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte. Hvis du bliver syg, kan det skyldes meget andet end COVID-19.

Hvis du har været i områder med smitte, skal du være opmærksom på om du udvikler tegn på sygdom i luftvejene med feber, hoste eller åndenød inden for 14 dage efter hjemkomst. Sker dette så bliv hjemme og ring til din læge, vagtlæge eller Akuttelefonen. Husk at oplyse, at du har været i område med smitte. Inden du tager til læge eller sygehus er det vigtigt at du ringer i forvejen, så sundhedspersonalet kan tage de nødvendige forholdsregler i forhold til smittebeskyttelse.

Hvis myndighederne i det land, hvor flyet er landet, får oplysninger om sygdom med COVID-19 hos en passager, vil de sikre kontakt til de medpassagerer, der kan have været udsat for smitte.

Arbejder du i lufthavnen, eller på anden måde med rejsende, er der ikke umiddelbart grund til særlige forholdsregler. Oplever du, at en rejsende har symptomer, skal du følge disse forholdsregler:

• At undgå tæt kontakt med syge personer med tegn på sygdom i luftvejene fx hoste og åndenød
• At undgå kontakt med personer med feber
• At vaske hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit.

Coronavirus vil ikke overleve længe på overflader. Der er derfor ingen reel risiko for smitte via pakker og bagage, som har været undervejs i flere dage og ved meget svingende temperaturer. Der er derfor ingen grund til at frygte smitte via bagage og pakker.

Sundhedsmyndighederne i Danmark anbefaler ikke karantæne til personer, som er hjemvendt fra rejse eller ophold i områder med smitte og som ikke har tegn på sygdom. Det skyldes, at de fleste rejsende har meget lille risiko for at have været udsat for smitte, og dermed er risikoen for at smitte andre også meget lille.

I stedet opfordres borgere, der er hjemvendt fra en rejse til et område med smitte, til at være opmærksom på tegn på sygdom i luftvejene, og til at tage telefonisk kontakt til en læge, vagtlæge eller Akuttelefon, hvis der, indenfor 14 dage efter hjemkomst, opstår tegn på sygdom.

Karantæne anvendes, hvis man efter en grundig og konkret vurdering af den enkelte, vurderer at der er tale om høj risiko for, at den pågældende kan være udsat for smitte. Karantæne efter en individuel vurdering er både mere sikkert for samfundet, og rimeligt for den enkelte.
Ved hjemmekarantæne laver Styrelsen for Patientsikkerhed en aftale med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Styrelsen for Patientsikkerhed sørger for at sundhedspersonale er i daglig kontakt med personer i hjemmekarantæne. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler.

Personer, der er i hjemmekarantæne instrueres i at måle deres temperatur to gange dagligt. Hvis de får tegn på sygdom i luftvejene med f.eks. feber, hoste og åndenød, så skal de straks selvisolere sig (f.eks. ved at lukke sig inde i et rum i huset) og ringe til infektionsmedicinsk læge, som så vurderer om der er behov for indlæggelse på isolationsstue.

Hvis situationen udvikler sig, og det vurderes, at et stort antal mennesker har været i høj risiko for smitte med COVID-19, kan regionernes karantæneplaner tages i brug. Alle regionerne har en karantæneplan, som kan iværksættes ved behov.

Ved et færre antal personer, der vurderes at skulle i karantæne, kan der benyttes hjemmekantane. Det kan du læse mere om i spørgsmål 19.

De fleste rejsende, der har opholdt sig i områder med ny coronavirus, har meget lille risiko for at have været udsat for smitte. Der er derfor ingen grund til at mistænke smitte hos raske personer.

Det betyder generelt, at man efter hjemrejsen kan gå på arbejde, i skole og børneinstitution som vanligt.