Ikonisk storebæltsfærge på vej mod sin sidste havn

Den har været diskoteksfærge i Aarhus og i fare for at blive ophugget. Nu vil Slagelse Kommune overtage M/F Broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En af de sidste danske storebæltsfærger havde sidste år kurs mod en trist skæbne, men nu ser det ud til, at der er en redningsplan på vej for M/F Broen.

Det skriver Sjællandske.

Det er Slagelse Kommune, der har planer om at bringe færgen til Halsskov Havn og placere den i færgeleje 2 ved den gamle tilkørselsrampe.

Meningen er at fylde sand op omkring færgen, så den bliver landfast, og stille den til rådighed for en udstilling om storebæltsforbindelsen og aktørerne i et kommende vandsportscenter.

Berygtet diskoteksfærge

Færgeplanen blev mandag behandlet som et lukket punkt på et møde i kommunens erhvervs- og teknikudvalg, men de bekræftes over for avisen af både borgmester John Dyrby Paulsen (S) og viceborgmester Villum Christensen (LA).

quote Færgen vil være et ekstremt godt vartegn med mange udnyttelsesmuligheder

Villum Christensen (LA), viceborgmester, Slagelse

- Jeg ser det som en pligt at undersøge det nærmere, når sådan en mulighed dukker op. Færgen vil være et ekstremt godt vartegn med mange udnyttelsesmuligheder, siger Villum Christensen til Sjællandske.

Molslinjen
Læs også
Reparation af kæmpefærge trækker ud – fører til endnu flere aflysninger
Molslinjen
Læs også
Reparation af kæmpefærge trækker ud – fører til endnu flere aflysninger

M/F Broen blev bygget på Frederikshavn Værft i 1951 og sejlede fra 1957 til 1966 over Storebælt på ruterne Nyborg-Korsør og Knudshoved-Halskov. Dengang blev den topmoderne færge med plads til 60 biler set som den endegyldige løsning og blev derfor kaldt ’den flydende bro’.

Siden sejlede M/F Broen mellem Aarhus, Samsø og Kalundborg, inden den fra 1992 blev kendt og berygtet i Aarhus som diskoteksfærgen Broen, der dog lukkede nytårsaften 2009.

Artiklen fortsætter under billedet.

Broens nye 'diskokaptajn', Brian Sørensen, præsenteres på færgen i Aarhus Havn i 1996.
Broens nye 'diskokaptajn', Brian Sørensen, præsenteres på færgen i Aarhus Havn i 1996. Foto: Erik Jepsen

I fare for ophugning

Færgen blev i 2015 fragtet til Nyborg, fordi byen så en mulighed i at gøre den til museumsskib. Men projektet var for stort og krævede for mange fondsmidler, så kommunen trak sig.

Ejerne fik tre måneder til at få færgen ud af havnen, og pludselig var den gamle storebæltsfærge i fare for skulle ophugges.

Astrid Krag på småøer
Læs også
Øboere til minister: Færgen skal være billigere endnu
Astrid Krag på småøer
Læs også
Øboere til minister: Færgen skal være billigere endnu

I stedet blev den fragtet tilbage til Østjylland, hvor den siden juli 2018 har ligget i tørdok i Grenaa.

Nu ser det ud til, at den gamle færge får Halsskov som sin endelige destination.


Nyhedsoverblik