Kamelen Ali og elefanten Ramboline skal skilles

Når fire pensionerede cirkuselefanter flytter ind i Knuthenborg Safaripark, bliver det uden kamelen Ali, som staten ellers har valgt at købe med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fortællingen om kamelen Ali og elefanten Ramboline rummer følelser på niveau med en halv-god kærlighedsfilm.

De mødtes i Cirkus Trapez. Begge var de eneste repræsentant for deres art. En ensom tilværelse, hvis ikke det var for deres ejer, som besluttede, at de to dyr skulle sættes sammen.

Et match made in heaven, som siden har udviklet sig til et længere og noget utraditionelt forhold.

- Måske den tror, den er en kamel, siger Ali og Rambolines forhenværende ejer Bernhard Kaselowsky.

Men forholdet har det seneste år været sat under pres, og nu må venneparret skilles.

Købt af staten

Da Folketinget sidste år besluttede, at vilde dyr ikke længere måtte være en del af dansk cirkus, blev Ramboline fra Cirkus Trapez og tre elefanter fra Cirkus Arena solgt til staten.

Læs også
Knuthenborg jubler over elefanter: - Det bliver ét af de største anlæg i Europa
Læs også
Knuthenborg jubler over elefanter: - Det bliver ét af de største anlæg i Europa

Siden har det været uvist, om Ali gik en fremtid uden sin bedste ven i møde.

De to venners skæbne blev offentligt kendt, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget med stolthed fortalte om det første, regeringen havde fået gennemført:

Købet af fire cirkuselefanter - og kamelen Ali.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kamelen Ali sammen med elefanten Ramboline og deres tidligere ejer.
Kamelen Ali sammen med elefanten Ramboline og deres tidligere ejer. Foto: TV2

Langdistancevenskab

Men én ting var, at Ramboline og Ali nu var købt af den samme ejer. Statsministeren sagde intet om, hvorvidt venneparret kunne forblive sammen.

Staten købte elefanterne og Ali for at sikre, at de ikke ville blive solgt til underholdning i udlandet, men finanserne rakte kun til selve købet - ikke til at sikre de rette fysiske rammer.

quote Sådan er livet nogle gange. Det er benhårdt og brutalt. Jeg tror på, at de har haft en relation

Rasmus Nielsen, chefzoolog, Knuthenborg Safaripark

Onsdag blev det derfor offentliggjort, at elefanterne om otte måneder skal rykke ind i et nyt, 150.000 kvadratmeter stort anlæg i Knuthenborg Safaripark med både sø, græs, skov og sandgrav.

Læs også
Se de historiske billeder - elefanterne vender tilbage til Knuthenborg Safaripark
Læs også
Se de historiske billeder - elefanterne vender tilbage til Knuthenborg Safaripark

Men anlægget er kun for elefanter. Derfor må Ramboline og Ali nu forberede sig på et langdistancevenskab.

- Sådan er livet nogle gange. Det er benhårdt og brutalt. Jeg tror på, at de har haft en relation. Om de har været bedste venner, vil jeg lade andre om at vurdere, siger Rambolines nye ejer Rasmus Nielsen, chefzoolog i Knuthenborg Safaripark.

Venskabets naturlige endestation

Ramboline og Ali har stadig otte måneder til at vænne sig til tanken. Først da forventes den nye elefantpark at stå klar.

quote Er den (Ali, red.) der ikke længere, så går det jo nok

Bernhard Kaselowsky, ejer, Cirkus Trapez

Ejeren af Cirkus Trapez, hvor venneparret er i dag, tager bruddet med forsigtig optimisme.

- Er den (Ali, red.) der ikke længere, så går det jo nok, siger Bernhard Kaselowsky og påpeger, at deres år sammen alligevel er ved at nå en helt naturlig ende.

- Den lever jo ikke evigt. En kamel bliver 35-40 år gammel, og en elefant kan blive 60-70-80 år gammel. Nu er den 25, så den har nok 10 år igen, siger han om kamelen Ali.

Vilde dyr i cirkus er nu fortid, men tilbage står uvisheden om kamelen Alis pension. Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse ser nu på, om der kan blive plads til kamelen i Knuthenborg.

Uanset konklusionen kommer han ikke med sin følgesvend Ramboline ind i hendes nye otium.

Se videoen: Sådan her lød det onsdag, da det stod klart, at de fire elefanter skal bo i Knuthenborg Safaripark.

 

Nyhedsoverblik