Kendt komiker med vild fremtidsdrøm: - Jeg vil være borgmester i Næstved

I en ny programrække stiller komikeren Heino Hansen skarpt på de lokale nyheder. Men han har også selv en masse lokalt nyt at byde på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som Næstveddreng har Heino Hansen gennem livet lært at sætte pris på de nyheder, der aldrig når forsiderne på de store aviser.

Forkærligheden for de små historier med stor indvirkning på lokalsamfundet har fået komikeren til at lave et program om netop det.

‘Lokalposten med Heino Hansen’ hedder programmet, der dykker ned i siderne på de mindre aviser rundt omkring i landet.

Heino Hansen er ude og mærke lokalsamfundet i Middelfart på sin egen krop.
Heino Hansen er ude og mærke lokalsamfundet i Middelfart på sin egen krop. Foto: TV 2

- Jeg ved godt, at de udenlandske nyheder sikkert har større indvirkning på mit liv, end hvad der for eksempel sker i Horsens, siger Heino Hansen.

- Men det kan være nemmere at forholde sig til det, der sker i Middelfart. For det tumler dem i Ringsted måske også med.

211012 HEINO2

Men hvad med ham selv? Hvis Heino nu var en by, der havde sin egen avis. Hvad ville der så stå i Heino Folkeblad? Det kan du finde ud af lige her, hvor Heino Hansen selv har udfyldt de klassiske sektioner i avisen.

211012 HEINO3

Der sker ikke meget på den breaking front. Der sker så usandsynligt lidt i mit liv. Faktisk sker der meget, men jeg er bare afsted på tour og laver det her tv-program hele tiden.

Min familie og jeg er flyttet for halvanden måned siden, men jeg har ikke overnattet i den nye lejlighed endnu.

I Borup er der en skraldespand, der ikke taler. Men det burde den. Derfor forsøger Heino Hansen og redaktøren Rolf Larsen fra Borup-mediet Hverdagsnyt at ringe borgmesteren op.
I Borup er der en skraldespand, der ikke taler. Men det burde den. Derfor forsøger Heino Hansen og redaktøren Rolf Larsen fra Borup-mediet Hverdagsnyt at ringe borgmesteren op. Foto: TV 2

Det er et hårdt program, men jeg kan godt holde til det.

Og så er mit drive, at jeg altid skal give folk en god oplevelse. For mig er hvert show en premiere. Det er også hårdt, men det er det værd.

211012 HEINO5

Jeg er jo et kreativt menneske, og jeg står for bogføringen i mit eget firma. Og så siger jeg ikke mere.

Ej, jeg lever et meget kedeligt liv på den front.

Engang jeg var barn, snakkede jeg med min halvbror om, hvorvidt jeg turde stjæle et stykke chokolade nede i den lokale Spar.

Læs også
Danmarks sjoveste mand kommer fra Slagelse - har kæmpet for mere komedie til kommunen
Læs også
Danmarks sjoveste mand kommer fra Slagelse - har kæmpet for mere komedie til kommunen

Så gik jeg ned og fandt en af de der Mini-Muh på hylden.

Men lige da jeg stak den i lommen, kigger jeg op og ser et overvågningskamera.

Og så trak jeg den op af lommen igen, viste den til kameraet og lagde den tilbage igen. Det var ikke lige mig.

211012 HEINO6

Min søn er startet til fodbold. Min kone var lige ved at melde vores søn til fodbold i KB.

Der måtte jeg trække grænsen. Ellers havde han set sin far stå og heppe på de andre, når han spillede.

Hvorfor valgte håndboldherrerne fra SUS Nyborg frivilligt at rykke to divisioner ned? Det er Heino Hansen taget til Nyborg for finde ud.
Hvorfor valgte håndboldherrerne fra SUS Nyborg frivilligt at rykke to divisioner ned? Det er Heino Hansen taget til Nyborg for finde ud. Foto: TV 2

Jeg er jo en Brøndby-fan, der drømmer om at få tid til at få sæsonkort til Brøndby Stadion igen. Og da KB hører til rivalerne fra FCK, så duer det jo ikke.

Ellers drømmer jeg også om at genoplive min billard-karriere.

211012 HEINO8

Jeg har fået et virkelig godt indblik i de forskellige teatre rundt om i Danmark. Jeg sammenligner dem.

Det skal man lige huske.

Det her er ikke kun en masse publikummer, der får lov til at bedømme mig op mod mine kollegaer. Det er også mig, der får lov til at bedømme en masse publikummer op mod hinanden.

Fra Lokalpostens studie holder nyhedsværten Heino Hansen styr på begivenhederne rundt omkring i Lokaldanmark.
Fra Lokalpostens studie holder nyhedsværten Heino Hansen styr på begivenhederne rundt omkring i Lokaldanmark. Foto: TV 2

Man er tit i den der rolle, at det er komikeren, der skal levere.

Men når man har et tilpas populært show, så kan man også godt tillade sig at sige: ”Nå, nu skal I se at komme i gang, Horsens. Vejle var der allerede på det her tidspunkt i går.”

211012 HEINO10

Det er faktisk ikke for sjov. Men jeg er begyndt at gå og fifle med tanken om, at jeg godt gad at være borgmester i Næstved.

Det bliver ikke nu her den 16. november, så Carsten kan sove roligt de næste fire år.

Min mærkesag bliver at få de gangbroer tilbage i Næstved, som smadremanden i form af borgmester Carsten Rasmussen har fået fjernet.

Jeg ved, hvordan folk kører i Næstved, når de har fri, og der skal mine børn ikke gå over vejen. Der var jo en grund til, at vi havde så mange gangbroer.

Jeg er også klar til krydsilden som borgmester, hvor man altid får skylden for alt.

Jeg har øvet mig de seneste år hjemme hos konen.

211012 HEINO11

Mit rigtige arbejde er, at jeg prøver at re-brande krydderbollen.

Den er et undervurderet stykke bagværk, som ingen tager alvorligt. Den kan smage virkelig godt, hvis man gider gøre sig umage.

Men det gider hverken Kohberg eller Schulstad. Jeg har udviklet noget, som er rigtig godt.

Heino Hansen bevæger sig helt ud på de helt små gader og stræder i jagten på de bedste lokale nyheder.
Heino Hansen bevæger sig helt ud på de helt små gader og stræder i jagten på de bedste lokale nyheder. Foto: TV 2

Jeg kan to ting i denne her verden. Bage og lave standup.

Så det kommer rigtigt til at ske. Og hvis det kommer til at blive lige så stort, som jeg har tænkt det, så har i hørt mig fortælle en joke for sidste gang.

Og hvis det går galt både med komikken og krydderbollerne, så kan jeg altid blive borgmester i Næstved.

211012 HEINO13

Altså, den næste turné, jeg laver, bliver at tage rundt til alle mine venner for at høre, om de stadig vil lege.

Der var engang, hvor jeg begyndte at få travlt, men hvor de stadig ringede til mig for at høre, om jeg skulle med til ting.

Så fik jeg rigtig travlt, og nu ringer de ikke mere. Og det er en høj pris.

Døllefjelde-Musse Marked får også besøg af 'Lokalpostens' udsendte reporter.
Døllefjelde-Musse Marked får også besøg af 'Lokalpostens' udsendte reporter. Foto: TV 2

Der sker jo hele tiden en masse ting i ens venners liv. Og hvis ikke man sørger for at følges ad, så kommer man jo væk fra hinanden.

Så hvis mine venner læser med her, så er der fri fadøl og godtgørelse på den anden side. Efter sommeren 2022. Indtil da må de lige selv betale for deres øl.

211012 HEINO15

Hvad er der på bagsiden af aviserne? Sudokuer, brevkassen og stjernetegnene?

På bagsiden af Heino Folkeblad er der kun en løst sudoku.

211012 HEINO16

Så bliver du fri for at gøre det, og i stedet kan du ringe og snakke et kvarters tid med din far eller ringe til din ven og sige, at du savner ham.

Det er bedre brug af din tid.

Se 'Lokalposten med Heino Hansen' uanset hvor i landet du befinder dig - lige her på TV 2 PLAY.


Nyhedsoverblik