Der er flere danskere, der skal smøge ærmet op og tage imod vaccinen.
Det var budskabet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han tirsdag 26. oktober sagde, at Danmark sagtens kunne lukke ned igen.
- Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen, lød det fra ministeren.
Selvom 75 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret, stiger antallet af nye smittetilfælde hastigt, mens antallet af nye vaccinerede ikke rykker sig meget.
Spørgsmålet er nu, hvem de ikkevaccinerede danskere er.
Med hjælp af data fra HOPE-projektet, der kortlægger danskernes holdning til regeringen og sundhedsmyndighedernes håndtering af pandemien, har TV 2 kortlagt, hvem der har størst sandsynlighed for at sige nej tak til vaccinen.
Ud fra de seks kriterier køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, region og tillid til regeringen kan man få indblik i, hvor stor sandsynligheden er for, at en given person ikke vil vaccineres.
1. Køn
Der er ikke en særligt stor forskel på vaccinemodstanden, når det gælder mænd og kvinder. Her er begge stort set lige enige om, hvorvidt de vil lade sig vaccinere eller ej.
Mændene ligger dog en lille smule højere, men det er en ubetydelig forskel, forklarer Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af forskerne tilknyttet HOPE-projektet.
- Det skal tolkes som, at der ikke er nogen forskel.
Det er også udtryk for, at den frygt, der kan stå til grund for at være modstander af vaccinerne, ikke opleves forskelligt på tværs af køn, forklarer han.
- Grundlæggende er motivet bag at tage vaccinen, om man frygter at blive smittet eller ej. Nogle er også motiveret af at beskytte andre. Der er nok en gruppe danskere på tværs af køn, der så frygter bivirkninger fra vacciner i højere grad end covid-19.
2. Alder
Ligesom det længe har været vist i Statens Serum Instituts data, er det særligt unge danskere, der mangler at blive vaccineret.
Og undersøgelsen fra HOPE viser nu, i hvor stort et omfang unge aktivt er modstandere af vaccinerne.
Det er særligt de yngste grupper, der går fra henholdsvis 18 til 29 år og 30 til 39 år.
Her ønsker næsten hver ottende ikke at blive vaccineret. Det kan der være en lang række årsager til, forklarer Frederik Jørgensen.
- Det handler igen om, at man enten frygter at blive alvorligt syg eller ej. Det er rimelig klart, at jo ældre du er, jo mere alvorligt er det at blive smittet. Det er alene hensyn til det omkringliggende samfund og for at beskytte sårbare, der har været tilbage til at motivere de helt unge.
Helt grundlæggende frygter unge mennesker ikke at blive smittet i samme grad som andre, viser data fra HOPE.
- Man kan også vende den om og sige, at set i det lys, at mange unge lader sig vaccinere af hensyn til andre, er det måske imponerende, at modstanden ikke er større, siger han.
3. Uddannelse
Når det kommer til uddannelse, er der også forskel på længden af en persons uddannelse og holdningen til vaccinerne.
Selvom det kun er en forskel på 1 procentpoint, er det en tendens, at modstanden vokser, jo lavere uddannelse en person har.
I gruppen, der kun har en grundskoleuddannelse, er det 7,4 procent, der ikke vil vaccineres. Og det er naturligt, at denne gruppe har større skepsis over for sundhedstilbud.
Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet, og som har rådgivet Sundhedsstyrelsen i deres kommunikation om vaccinerne.
Han forklarer, at lavtuddannede danskere generelt ikke gør lige så meget brug af sundhedstilbud og går mindre til lægen.
- Der er løbende folk, der har uheldige oplevelser med sundhedsvæsenet. Hvis man er lavtuddannet og mangler socialt overskud, kan systemet generelt være en hård oplevelse, når man skal på jobcenter og få handicaphjælp eller lignende, siger han.
4. Beskæftigelse
Der er en klar sammenhæng mellem en persons arbejdssituation og sandsynligheden for, om de vil lade sig vaccinere eller ej.
Mens pensionister, der jo også er den ældste gruppe og derfor i forvejen har den højeste vaccinetilslutning, i meget høj grad bliver vaccineret, er det et helt andet billede for arbejdsløse.
Det er næsten hver ottende arbejdsløse dansker, der ikke vil vaccineres. For lønmodtagere er det tilsvarende tal hver 13. person.
Ligesom det er gældende for de lavtuddannede danskere, kan de arbejdsløse og dem uden fast arbejde også have mindre tillid på grund af dårlige oplevelser. Det kan blandt andet skyldes nedlukningerne.
- Hvis man bliver økonomisk ramt, er der større sandsynlighed for, at man er skeptisk over for myndighedernes indsats. Omvendt kan fast arbejde være med til at skabe tillid, forklarer Frederik Jørgensen.
Og det bliver endnu værre, hvis man i forvejen er i en usikker arbejdssituation, lyder det fra Thomas Søbirk Petersen.
- Hvis du har dårlige oplevelser igen og igen, kan det godt være, du ender med at tænke, at det offentlige er et stort monster, siger han.
5. Region
Selvom det er i hovedstaden, at flest unge mangler at blive vaccineret, er det faktisk ikke i Region Hovedstaden, at man finder den største vaccinemodstand.
Tværtimod er det i hovedstadsområdet, at man finder den laveste modstand i undersøgelsen, der ligger på 6,3 procent.
Men i naboområdet Region Sjælland er det en anden situation. Her er landets højeste sandsynlighed for, at man ikke vil tage imod stikket.
- Det er nok et spørgsmål om lavere uddannelse i Region Sjælland og højere sandsynlighed for at være uden for arbejdsmarkedet, siger Frederik Jørgensen.
6. Tillid til sundhedsmyndighederne
Som et af de sidste spørgsmål blev personerne i undersøgelsen spurgt ind til, om de havde tillid til den politiske strategi bag sundhedsmyndighedernes råd, og om de ville lade sig vaccinere eller ej.
Det er også i denne kategori, at den absolut største forskel på svarene viser sig.
Her svarer næsten hver fjerde dansker med lav tillid til sundhedsmyndighederne, at de ikke vil lade sig vaccinere.
- Det viser, hvor vigtigt det er at bevare tilliden. Du kan ikke gøre så meget ved folks køn og alder og lignende, men du kan gøre noget ved tilliden. Det er konkret tilliden til sundhedsmyndighederne, der har været afgørende under pandemien i Danmark, forklarer Frederik Jørgensen.
Og netop derfor har det også været vigtigt at være så gennemsigtig som muligt fra myndighedernes side, når det gælder kommunikation om bivirkninger ved vaccinerne, siger Thomas Søbirk Petersen. Det var noget af det, han rådgav Sundhedsstyrelsen til i sin tid.
- Vi snakkede meget om tillid, da jeg rådgav styrelsen. En ting er, at de skal have tillid til befolkningen, men det skal i den grad også gå den anden vej. Derfor slog vi fast, at alle data, der viser bivirkninger, skal lægges frem.
Ikke overraskende resultater
Undersøgelsen viser, at det særligt er unge lavtuddannede og/eller arbejdsløse danskere med lav tillid til regeringens håndtering af pandemien, som ikke ønsker vaccinen.
Helt konkret er der omtrent 34 procent sandsynlighed for, at en ung person fra Region Sjælland, der har lav uddannelse og lav tillid til regeringens håndtering, ikke vil stikkes, forklarer Frederik Jørgensen.
Det er ikke et overraskende resultat, mener han.
- Det stemmer overens med de forventninger, jeg umiddelbart ville have. Det er mennesker med lav tillid til systemet, eller unge der ikke frygter virus.
For Thomas Søbirk Petersen er det også et spørgsmål om ikke at tvinge noget ned over hovedet på nogen. Man er nødt til at respektere dem, der absolut ikke vil vaccineres, påpeger han.
- Der er nogle, der er utroligt rasende på systemet, fordi de har så mange dårlige oplevelser. Dem kan du ikke overbevise om at tage vaccinen, hvis de ikke vil.
Bag om undersøgelsen:
Tallene fra undersøgelsen er indsamlet fra 19. februar 2021 til 31. oktober 2021 i et samarbejde mellem HOPE og Kantar Gallup, hvor der er indsamlet omkring 500 svar om dagen fra tilfældigt udvalgte danskere. De har fået svar på 28 procent af de adspurgte.
I alt har omkring 136.000 mennesker svaret.
De adspurgte er fordelt forholdsvist lige på tværs af alder, køn, region og politisk mening. Hvis der har været for mange af en bestemt befolkningsgruppe i forhold til landsgennemsnittet, har HOPE opvejet det ved at justere betydningen af deres svar.
Der er ikke spurgt ind til etnicitet. Det skyldes, at HOPE ikke regnede med, at det ville betyde meget, da de startede med at indsamle data.
-Vi troede ikke, etnicitet var relevant for den her undersøgelse. Men vi blev klogere undervejs. Der var det dog desværre for sent at lave det om. Vi håber på at få adgang til at koble undersøgelsen sammen med registerdata, så vi kan få information om folks oprindelsesland, siger Frederik Jørgensen.