Kørte 11-årig pige ihjel: - Jeg fortjener den største straf

Den 29-årige mand havde drukket flere øl inden ulykken, der kostede en 11-årig pige livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 29-årig mand har erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder på en 11-årig pige.

Det fortæller senioranklager Christina Gregersen til TV 2 efter grundlovsforhøret lørdag.

Den unge mand udtalte sig ikke i retten, da han ønskede, at dørene skulle lukkes, hvis han skulle snakke. Det blev dørene ikke, og derfor udtalte han sig ikke lørdag.

Men det gjorde han fredag aften, da han klokken 20.43 blev anholdt af politiet.

quote Jeg tror nok, jeg har kørt en ned. Jeg fortjener den største straf

29-årig flugtbilist

- I forbindelse med sin anholdelse, sagde han: ”Jeg tror nok, jeg har kørt en ned. Jeg fortjener den største straf”, fortæller Christina Gregersen til TV 2.

11-årige pige dræbt i trafikken
Læs også
11-årig pige død efter påkørsel af flugtbilist
11-årige pige dræbt i trafikken
Læs også
11-årig pige død efter påkørsel af flugtbilist

Den tragiske ulykke skete ifølge politiet fredag aften klokken 20.19.

Her kom den 29-årige mand kørende i en varevogn i Hunseby på Lolland, da han påkørte en 11-årig pige, der cyklede.

Pigen blev hårdt kvæstet og døde lørdag som følge af ulykken.

Borgere fra lokalområdet var lørdag forbi for at sætte lys og lægge blomster ved det sted, hvor den 11-årige pige blev påkørt.
Borgere fra lokalområdet var lørdag forbi for at sætte lys og lægge blomster ved det sted, hvor den 11-årige pige blev påkørt. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Erkender flere forhold

Den unge mand valgte at stikke af fra ulykken. Det forhold har han erkendt over for politiet.

Inden politiet fik fat i den 29-årige, ringede han til en kammerat.

- Han fortæller sin kammerat, at han har lavet noget rigtig lort, siger Christina Gregersen.

Læs også
11-årig pige dræbt - dødsbilist havde promille på 2,02
Læs også
11-årig pige dræbt - dødsbilist havde promille på 2,02

Over for politiet erkendte manden, at han havde drukket omkring 12 øl i løbet af dagen. Hans promille blev målt til 2.02.

I mandens varevogn blev der fundet flere øldåser og flasker.

Den 29-årige blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til 12. maj.


Nyhedsoverblik