På Sygehus Sønderjylland mangler der otte sygeplejersker, selvom der lige er blevet ansat ni. Og i Holbæk har man for nyligt slået en stilling op, der ikke har fået én eneste ansøger.
Landets sygehuse og hospitaler er stærkt udfordrede på rekrutteringen, og tal fra juni viser, at knap halvdelen, 46 procent, af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves fra september 2021 til februar 2022.
- Jeg er bekymret for, hvordan vi skal drive sygehuset, hvis det fortsætter på den måde, siger Gitte Fangel, der er sygeplejefaglig chef og vicedirektør på Holbæk Sygehus.
Medarbejdere smutter - og studerende bliver væk
Værst står det til i Region Sjælland. Her er den forgæves rekrutteringsrate i perioden på hele 64 procent, hvilket svarer til 1580 stillinger.
Det ville være løgn og latin at sige andet
Gitte Fangel fortæller, at de på sygehuset i Holbæk har haft 25 jobopslag i år. Fem af dem er ikke blevet besat, og derved er deres statistik noget bedre end både gennemsnittet for regionen og hele landet.
Alligevel giver det store udfordringer på de afdelinger, hvor bemandingen er for tynd.
- Nogle har ment, det har været for dårlige vilkår at arbejde under. Flere har derfor forladt afdelingerne, og de studerende, vi har haft, er ikke vendt tilbage, siger hun.
Derfor giver det ifølge Gitte Fangel heller ikke mening at lade som om, det er uden konsekvenser for patienter. Specielt hvis man kigger på de afdelinger, der kræver særligt specialiseret viden.
- Hvis man mangler den rette faglighed, kan man risikere, at behandlingerne trækker ud, eller man overser ting. Det er der ingen tvivl om. Det ville være løgn og latin at sige andet, siger hun.
Får hjælp fra andre faggrupper
Også i Sønderjylland, hvor der i øjeblikket er otte ledige sygeplejerskestillinger, erkender chefsygeplejerske Helle Overgaard, at vagtplansproblemerne kan mærkes ude på stuerne.
- Patienterne vil indimellem mærke, at de venter på noget. Men ved de kritiske patienter er vi der selvfølgelig hele tiden. Det sikrer vi, siger hun.
Chefsygeplejersken fortæller, at rekrutteringsproblemet ikke er nyt, og at de derfor også har øvet sig i at tænke kreativt.
Blandt andet har de ansat fysioterapeuter på akutmodtagelsen og en farmakonom til at hjælpe med at hælde medicin op. Også studerende er blevet hevet ind for at hjælpe med den personlige pleje, mens også pensionerede sygeplejersker tager en tørn.
- På den måde får vi det til at lykkes, siger hun.
Men er det godt nok, når man er nødt til at bruge andre faggrupper? Også for patienterne?
- Vi prøver at arbejde i teams, hjælpe hinanden og gøre det godt som muligt. Og jeg tror, det er udmærket for patienterne, siger Helle Overgaard.
Spørger man Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), er rekrutteringsproblemerne ikke overraskende.
- Det er en udvikling, der er accelereret. Vi har påpeget i årevis, at vi ville se en stor mangel på sygeplejersker, når vi kom til 2020’erne, men så har vi haft en global pandemi, der har skubbet til det, siger hun.
12 anbefalinger til at sikre nok sygeplejersker
Sidste år afdækkede Dansk Sygeplejeråd, at der var omkring 4.700 ubesatte sygeplejerskestillinger i landets kommuner og regioner.
De forgæves rekrutteringer bekræfter dermed, at der er tale om ”et vedvarende problem”, lyder det fra næstformanden. Og den primære grund til udfordringerne med både at tiltrække og holde på sygeplejersker skal findes i lønnen, argumenter hun.
For sygeplejerskerne føler ikke, at deres indkomst står mål med deres arbejdsopgaver. En følelse, der især er blevet forstærket af coronapandemien, hvor de oplevede at stå i frontlinjen ”uden at blive anerkendt”, siger hun og tilføjer, at DSR har udarbejdet 12 anbefalinger, der kan reducere sygeplejerske-manglen.
De 12 anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd:
1: Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker starter med løn
2: Sørg for tid til kvalitet og faglighed
3: Skab mulighed for vagtplanlægning med respekt for faglighed, frivillighed og privatliv
4: Gør det attraktivt og muligt at arbejde fuldtid
5: Brug sygeplejerskers og andre faggruppers tid meningsfuldt
6: Styrk sygeplejefaglig ledelse og fasthold lederne
7: Fasthold erfarne sygeplejersker
8: Sørg for de rigtige kompetencer til fremtidens udfordringer
9: Let presset på sundhedsvæsnet gennem afbureaukratisering
10: Uddan flere sygeplejersker
11: Introduktionsforløb og fuldtid til alle nyuddannede sygeplejersker
12: Rekruttering af allerede uddannede sygeplejersker
- Det starter med lønnen, og derefter er man nødt til at kigge på arbejdsvilkårene, siger hun.
Men I har jo forhandlet lønnen og arbejdsvilkårene på plads. Har i været gode nok til at gøre det attraktivt at være sygeplejerske?
- Ja, det mener jeg helt bestemt. Pilen peger et sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne, lyder det.
Brug for en politisk løsning
Ifølge Dorte Boe Danbjørg er tjenestemandsreformen fra 1969 en af de største forhindringer i Dansk Sygeplejeråds kamp for en bedre overenskomst til sygeplejerskerne.
Reformen har historisk gjort det svært for nogle faggrupper i den offentlige sektor at stige i løn, fordi de i første omgang er blevet placeret lavt i lønhierarkiet.
- Der skal der en politisk løsning til for at sikre, at vi får en løn svarende til vores ansvar, uddannelse og kompetencer, siger hun.
TV 2 ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om hans syn på rekrutteringsproblemerne. Han har afvist at stille op.