Sundhedsstyrelsen svigter med sine nuværende anbefalinger til gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.
De er nemlig lodret forkerte, lyder det fra flere eksperter.
- Jeg vil ikke sige, at man trygt kan blive gravid og amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning, som situationen er nu, siger Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.
Sundhedsstyrelsen svigter med sine nuværende anbefalinger til gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.
De er nemlig lodret forkerte, lyder det fra flere eksperter.
- Jeg vil ikke sige, at man trygt kan blive gravid og amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning, som situationen er nu, siger Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.
Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af input fra en ekspertgruppe, fremgår det. Lisbeth E. Knudsen var et af medlemmerne, men hun er altså ikke enig i Sundhedsstyrelsens konklusioner.
Et andet medlem stemmer i:
- Det virker helt forkert, når det står som vores konklusion, at kvinder udsat for høj PFAS-eksponering trygt kan blive gravide og amme. Fordi det mener vi ikke, at der er faglig dokumentation for, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet samt tidligere sagkyndig i netop Sundhedsstyrelsen til TV 2.
Ifølge professoren er der tale om et decideret svigt fra Sundhedsstyrelsen, fordi man misinformerer danskerne om, hvor alvorlige konsekvenser PFAS-påvirkning har - særligt for nyfødte.
Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?
PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.
Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.
Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.
Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende. I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig mange steder.
Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner
Gift direkte fra mor til barn
Det kan umiddelbart lyde som et skræmmebillede, når eksperterne går så langt som til at sige, at man ikke trygt kan blive gravid eller amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning. Især fordi det potentielt kan dreje som om alle danske kvinder.
Men det er ikke tilfældet, understreger de. Det er sandheden.
- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad helbredseffekterne er, og det kommer naturligvis an på, hvor stor mængde flourstoffer, man har i blodet, når man bliver gravid og skal amme. Men der er risici, det ved vi, siger Lisbeth E. Knudsen.
Hun forklarer, at PFAS overføres direkte fra den gravide til fosteret, ligesom det udskilles i modermælken og ophober sig i barnets vitale organer. Stofferne er skadelige for alle mennesker, men fordi barnet vejer mindre end en voksen, vil dets optag være meget højt – og dermed langt mere skadeligt. Desuden er børn ekstra følsomme, fordi de er under udvikling.
PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Der mistænkes også, at stofferne øger risikoen for visse former for kræft.
Og der er ikke nogen måde, hvorpå man som kvinde kan undgå at give stofferne videre til sit barn, hvis man har dem i blodet. Derfor mener eksperterne, at Sundhedsstyrelsen bør ændre retningslinjerne og gøre det klart, at det ikke er risikofrit at blive gravid og amme som PFAS-udsat.
- Det er et problem, Sundhedsstyrelsen er nødt til at tage op og have en holdning til og gøre noget ved. Det er efter min mening ikke godt nok bare at nedtone problemet, siger Philippe Grandjean.
VIDEO: TV2 ØST var med, da Cecilie Roland fra blev undersøgt for PFOS i blodet, mens hun var højgravid. Det viste sig, at hun havde et moderat forhøjet indhold af PFOS i kroppen.
Råbte Sundhedsstyrelsen op gentagende gange
TV 2 ville gerne have haft et interview med Sundhedsstyrelsen og forholdt dem eksperternes kritik. På grund af sommerferie er det ikke muligt lige nu, lyder svaret.
I forbindelse med TV 2s tidligere dækning af sagen, hvor eksperter generelt kritiserer Sundhedsstyrelsen for at neddysse alvoren af PFAS-påvirkning, lød svaret fra Sundhedsstyrelsen:
- Sundhedsstyrelsen kan ikke helt følge den kritik, der er rejst fra enkelte medlemmer af ekspertgruppen vedrørende PFAS, og vi kan ikke genkende, at vi ikke fremhæver alvoren ved PFAS-forurening og de helbredseffekter, det kan have for mennesker.
Hvem er særligt udsat for PFAS-påvirkning?
I dag er de sundhedsskadelige stoffer PFAS så udbredte i miljøet, at det vurderes, at alle danskere har dem, og at ethvert barn i Danmark fødes med dem.
Der er dog forskel på, hvor høj en koncentration der er tale om.
Konkret er de borgere, der i forbindelse med miljøforurening har indtaget PFAS-foruenede fødevarer eller drikkevarer igennem længere tid, særligt udsatte. Aktuelt mistænkes 15.000 steder for forurening.
Derudover er der nogle borgere, som gennem deres erhverv er særligt eksponeret. Det gælder for eksempel brandfolk. Det skyldes, at der indtil 2011 var PFOS i brandskum.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og miljøprofessor Philippe Grandjean
TV 2 har efterfølgende fået indsigt i referater fra de møder, der i oktober og november 2021 blev holdt mellem Sundhedsstyrelsen og den ekspertgruppe, som skulle rådgive Sundhedsstyrelsen.
Referaterne viser, at eksperterne, herunder Lisbeth E. Knudsen og Philippe Grandjean, gentagende gange gjorde opmærksom på, at helbredseffekterne for børn burde fremgå tydligere i det endelige materiale.
TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor man på trods af eksperternes input endte med at konkludere, at man trygt kan blive gravid og amme, selv hvis man har været udsat for en høj eksponering af PFAS.
En ulykkelig situation
Eksperterne er imidlertid ikke i tvivl om, hvorfor Sundhedsstyrelsen vælger at nedtone alvoren.
- Man var vel bange for at gøre befolkningen unødvendigt bekymret, når man alligevel ikke kan gøre noget ved problemet lige nu, siger Eva Cecilie Bonefeld Jørgensen, professor med ph.d. i molekylær biologi, og et tredje medlem af den ekspertgruppe, der rådgav Sundhedsstyrelsen.
Lisbeth E. Knudsen er enig. Ifølge hende er problemet, at det er ekstremt svært at pege ud, hvem der er udsat, fordi "omfanget er så enormt".
Og snebolden er da også rullet, siden det i sommeren 2021 kom frem, at flere hundrede personer fra Korsør har store mængder gift i kroppen efter at have spist kød fra forurenet kvæg.
Aktuelt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet, og principielt kan alle være inficeret med PFAS.
Philippe Grandjean er "utrolig trist" over, at omfanget efter alt at dømme er så massivt.
- Det er en ulykkelig situation, fordi vi kan ikke fjerne stofferne fra kroppen, men det bliver jo ikke bedre af at ignorere problemet, siger han og tilføjer:
- Ved at udsætte anerkendelse og handling, så bliver problemet bare større. Spørgsmålet er, om Sundhedsstyrelsen overhovedet er villig til at påtage sig et ansvar.
Hvad kan du selv gøre?
Sundhedsstyrelsen abefaler, at du henvender dig til din læge, hvis du er bekymret for PFAS-påvirkning. Hvis lægen finder, at der er behov for det, kan du blive henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, der kan tage en blodprøve. Det er dog ikke kotume.
Professor Lisbeth E. Knudsen anbefaler helt generelt, at man drikker postevand, hvis man ved, det er sikkert uden fremmedstoffer, og at man spiser økologisk, så man ikke bliver udsat for pesticider.
Philippe Grandjean mener, at man med fordel kan nedsætte ammeperioden til et par måneder, hvis man er PFAS-eksponeret. De første måneder er de vigtigste, og så kan man minimere perioden, hvor barnet risikerer at få fluorstoffer i sig, lyder det.
Graviditet kan ikke udsættes for evigt
Konkret ønsker Philippe Grandjean, at Sundhedsstyrelsen laver en national handlingsplan.
Han fortæller, at man i USA tilbyder alle borgere blodprøver, så de kan testes for koncentrationen af flour-stoffer. Det er også en mulighed i Danmark, men der er tale om kostbare analyser, fordi det kræver avanceret analyseteknik, lyder det.
Philippe Grandjean anerkender også, at der er mange udfordringer og ikke mindst etiske dilemmaer. For hvad hvis man som kvinde bliver testet, og resultatet viser, at man har en høj mængde PFAS i blodet? Skal man så ikke blive gravid?
- Vi står over for et komplekst problem, fordi de her stoffer bliver i kroppen i rigtig mange år. Man sætter kvinder og de unge familier i en vanskelig situation, fordi man kan jo ikke kan udsætte graviditeter i al evighed, siger Philippe Grandjean.
VIDEO: Philippe Grandjean sagde allerede i april sidste år til TV2 ØST, at han mener, at PFOS er særligt problematisk at have i kroppen, hvis man er gravid eller er et barn.
Ifølge både Philippe Grandjean, Lisbeth E. Knudsen og Eva Cecilie Bonefeld Jørgensen er det vigtigste første skridt, at Sundhedsstyrelsen fremlægger al relevant forskning og informerer borgerne ærligt om risiciene.
Hvad der skal ske derfra, er ligeså meget et politisk spørgsmål, og må vurderes siden hen, lyder det.
TV 2 vil forholde Niels Sandø Pedersen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, kritikken, når han er tilbage fra ferie.