Stadig flere unge tager en skive snus under overlæben eller vaper på en e-cigaret.
Det viser den årlige undersøgelse af unges forbrug af nikotinprodukter, som også går under navnet Paragraf Røg. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af unge mellem 15 og 29 år bruger tobaks- eller nikotinprodukter, for eksempel de små puder med nikotin, e-cigaretter eller almindelige cigaretter.
Og det er en stigning sammenlignet med tidligere år.
I 2020 var det en fjerdedel af de unge mellem 15 og 29 år, der brugte tobaks- eller nikotinprodukter.
Helt nøjagtigt er andelen steget fra 26,3 procent til 35,1 procent blandt unge, der ryger, vaper eller tager snus til enten hverdag eller fest.
- Nikotinprodukter har fået ret godt fat i de unge, siger Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet og arbejder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
- Særligt drengene bruger de snuslignende produkter, og kigger man på e-cigaretter, har de fået fat på både drenge og piger, forklarer hun.
Samtidig med stigningen i brugen af snus og e-cigaretter er andelen af unge, der ryger cigaretter, nogenlunde det samme som antallet i 2020.
Nye populære produkter
De senere år er det piblet frem med nye produkter på nikotinscenen.
I 2018 dukkede nikotinposer – også kendt som snus – op i kiosker og butikker.
De indeholder ikke tobak, og de må derfor smage af mentol og lime, ligesom der ikke er krav om advarsler på pakkerne.
Senere kom de ulovlige Puff Bars – engangs-e-cigaretter – der ligner små usb-stik i farver, og som ofte også har en frugtig smag.
Og den slags produkter har særligt henvendt sig til unge ikke-rygere, lyder kritikken.
- Mange af de unge, som begynder at bruge snus, var formentlig aldrig blevet rygere. Vi har jo ikke set et tilsvarende fald i andelen af danske unge rygere, i takt med at snus har vundet frem, siger Charlotta Pisinger.
Nikotinposer burde i højere grad sidestilles med tobaksprodukter, så de for eksempel er omfattet af et smagsforbud
Det bakkes op af den nye rapport.
Her fremgår det, at første møde med nikotin ikke længere sker med cigaretten som tidligere. I dag bliver de unge introduceret til nikotin gennem de hvide poser snus eller de farverige e-cigaretter.
Usikkerhed om risici
Tendensen bekymrer Charlotta Pisinger.
Ifølge hende er mange unge og deres forældre slet ikke klar over, at der er tale om skadelige produkter. Også selvom de er røgfrie.
- Ud over at nikotin kan være stærkt afhængighedsskabende, kan stoffet også skade den umodne hjerne. Det øger for eksempel risikoen for angst og depression, siger Charlotta Pisinger.
Professoren vurderer også, at der er en øget risiko for koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær, og at personen kan få en nedsat evne til at håndtere stress.
Hvad gør nikotin ved kroppen?
Nikotin er stærkt vanedannende.
Der er mistanke om, at produkterne øger risikoen for angst, depression og stress.
Undersøgelser peger på, at særligt unge, umodne hjerner under 25 år er påvirkelige over for nikotin, og dermed er her en øget risiko for opmærksomhedsforstyrrelser og angst.
Der er risiko for at overdosere og opleve stigende blodtryk, opkast eller en decideret nikotinforgiftning. Det påvirker også hjernen og gør formentlig irreversibel skade.
Nikotinprodukter er stadig forholdsvist nye, og derfor ved man endnu ikke noget om sygdomsrisikoen på kort og langt sigt.
Kilde: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet og arbejder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
Prisstigninger og smagsneutralitet
Ifølge Mads Lind, chefkonsulent i Hjerteforeningen, bør der gribes ind, hvis man ønsker at mindske unges forbrug af de populære produkter.
- Nikotinposer burde i højere grad sidestilles med tobaksprodukter, så de for eksempel er omfattet af et smagsforbud, og så bør der være farveneutrale pakker til produktet, siger han.
Et andet tiltag mod unges forbrug er at sætte prisen op.
- Vi har set med tobaksvarer, at prisen har haft en betydning for forbruget. Derfor er det også naturligt, at man overvejer muligheden for højere priser på nikotinprodukter også, siger Mads Lind.
Nikotinbrancheforeningen køber dog ikke præmissen om, at kunderne skal have flere penge op af lommen for at få adgang til nikotinposerne.
Direktøren for foreningen, Inger Schroll-Fleischer, mener, at der i stedet bør sættes fokus på, at salg til børn og unge ikke er lovligt.
- Myndighederne skal blive bedre til at håndhæve reglerne, så unge under 18 år ikke kan få fat i produkterne. Hvis man blot laver nye regler, men ikke håndhæver, så er man lige vidt, siger hun.
Hun peger samtidig på, at de nye nikotinprodukter på markedet er målrettet rygere, der kan bruge dem som mindre skadelige alternativer til den almindelige cigaret.
- Sætter man afgiften op og gør det lige så dyrt som at ryge, så er der mindre incitament til at stoppe med tobaksprodukter. Derfor vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved prisstigninger, siger Inger Schroll-Fleischer.
Hun mener desuden, at det vil øge risikoen for, at der opstår et illegalt marked.
- Vi kan jo se, at der ikke bliver håndhævet nok, når unge under 18 år kan købe de her produkter. I stedet bør man fokusere på at håndhæve de regler, der allerede eksisterer, siger hun.