Li Peng sad i toget på vej mod Sjælland.
Udenfor ruskede stormen Alfrida og skabte høje bølger over Storebælt, men ellers var der intet usædvanligt over den første rigtige arbejdsdag i 2019.
Lyntoget ICL 210 var begyndt sin dag med planmæssig afgang klokken 05.19 fra Aarhus med kurs ned gennem Jylland og over Fyn, hvor toget trillede forbi Nyborg klokken 7.27 på vej ud over Storebæltsbroen med retning mod Københavns Lufthavn.
Egentlig måtte lokomotivføreren køre 180 km/t på denne strækning, men han mærkede en svær sidevind, og da han var i god tid, satte han hastigheden på toget til 120 km/t.
På samme tid kørte et let forsinket godstog fra DB Cargo afsted i modsat retning fra Sjælland mod Fyn. Bag grøn presenning med Carlsberg og Tuborg skrevet på siderne stod flere tusinde kasser med tomme øl- og sodavandsflasker.
Godstogets totale vægt var 509 ton.
Trods stormen havde godstoget ikke fået besked på at sætte farten ned. En alarm hos Banedanmark går i gang, når der i mere end ti minutter måles 21 sekundmeter eller mere i vindstyrke. Sker det, skal godstoget sætte farten ned til 80 kilometer i timen.
Lyden blev højere og højere
Men middelvindstyrken var den morgen mellem 16,58 og 20,6 sekundmeter. Den maksimale vindstyrke var godt nok målt til 21,6 sekundmeter, men ikke i ti minutter og derfor gik alarmen ikke i gang. Så godstoget fik lov til at køre helt som normalt over Storebæltsbroens vestside, der til kaldes Vestbroen.
Undervejs rev et pludseligt vindpust en flere ton tung såkaldt sættevognstrailer af stål ud af sin plads på godstoget. Traileren fløj gennem luften og endte hængende på siden af godstoget, der fortsatte i fuld fart.
Traileren blev slæbt skævt på skinnerne, og gnister stod ud fra toget, viser optagelser fra et kamera på pille 57 på Vestbroen.
Lokomotivføreren på godstoget opdagede intet.
Ud af lyntogets forrude så lokomotivføreren derimod gnisterne fra godstoget. Det var på vej til at passere ham om ganske kort tid.
Lokomotivføreren første vurdering var, at gnisterne måtte komme fra køreledningen over godstoget. Det skete nogle gange, at der kom gnister derfra.
Men da godstoget var et sted mellem 100 og 300 meter væk, opdagede han, at gnisterne kom fra skinnerne, og der hang et eller andet ud fra godsvognen. I mørket kunne han ikke helt se, hvad det var.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han var dog klar over, at noget var helt galt. Sådan skulle godstoget ikke se ud. Han måtte gøre noget.
Præcis klokken 07.29.28 aktiverede han en farebremsning, som det hedder i togsprog.
Begge tog kørte på dette tidspunkt omkring 120 km/t. Godstoget i retning mod vest. Passagertoget mod øst. Med blot få meter mellem dem. Traileren - der stadig hang løst ned langs siden af godstoget - smadrede i næsten samme sekund ind i lyntogets venstre side.
Passageren Li Peng hørte en usædvanlig lyd i kupéen. Den blev højere og højere. Der lød et brag, fortalte hun senere til TV 2.
Flere vinduer blev smadret, mens toget fortsatte. Li Peng var i chok og kravlede i skjul under sit sæde som mange andre passagerer i kupeen.
Det hele varede kun få sekunder. "Det er ligesom en film", tænkte hun, mens metalfragmenter fløj gennem luften, vinduesstolper blev slået ind, lyspaneler røg ned fra lofterne, og glasvinduer blev knust.
Rifter i ansigtet
Hele forenden på lyntoget blev flået op.
Lokomotivføreren sad i sin stol ved sammenstødet, og han bukkede sig forover for at søge dækning. Han drejede hovedet og så, at alt på hans venstre side var revet væk. Inklusiv hans radio. Den var revet ud af toget og ud på skinnerne i den mørke vintermorgen på Storebælt.
14 sekunder efter sammenstødet holdt lyntoget stille. Efter den pludselige larm kom stilheden. Motoren slukkede.
Lokomotivføreren rejste sig og slog hovedet mod en tynd stang fra traileren, der havde kildet sin ind i hans førerkabine. Sammenstødet havde trykket et bord ned over hans venstre ben, men han sænkede stolen og fik krænget sig ud.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han havde ondt i det ene ben, rifter i ansigtet efter glasskår, men mirakuløst var han i live.
Uden radio var han forhindret i at skaffe hjælp, og han kunne heller ikke umiddelbart forlade førerkabinen, da døren sad fast. Han lånte en passagers mobil og ringede 112.
Samme passager fortalte ham, at mindst to til fire personer lå døde længere bag i toget. Lokomotivføreren gav beskeden videre til myndighederne.
Fragmenter overalt
Hos Fyns Politi gik alarmen omkring klokken 7.35. I første omgang var der blot få detaljer: En ulykke på Storebæltsbroen, et tog var blevet ramt af “en ukendt genstand” og stod nu stille. Midt på broen. Midt i morgentrafikken. Midt i stormen.
Klokken 7.54 kunne politiet informere offentligheden om de første bekræftede oplysninger:
- Der er sket en togulykke på lavbroen over Storebælt. Ambulancer og politi på vej til stedet. Giv plads til udrykning, skrev politiet på Twitter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Storebæltsbroen havde været lukket for vindfølsomme køretøjer siden klokken 3.18 om natten, så både Sjælland- og Fyn-siden var fyldt med utålmodige lastbiler. Få minutter senere måtte myndighederne igen skrive til borgerne:
- Vores indsatsleder kan ikke komme frem til ulykken på Storebælt, lød det fra politiet, der opfordrede borgerne til at holde nødsporet fri og tage hensyn:
- Del ikke billeder og video fra det forulykkede tog.
De første myndighedspersoner ankom til et rent kaos. Vinden piskede løs. Overalt lå fragmenter. De var spredt over flere hundrede meter på togsporet, viser videooptagelser fra ulykkesstedet. Ølkasser. Vinduer. Bildæk. Glas. Flere sårede og de dræbte.
Flere vinduer var sparket ud af desperate passagerer, der frygtede, at vognene ville falde i vandet.
Politiet var ikke i tvivl: Det vigtigste lige nu var de hårdt tilskadekomne og de overlevende.
Så måtte genåbningen af broen vente.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det her har høj, høj prioritet, hed det internt i politiet, mens situationens alvor blev mere og mere tydelig, og et stadig stigende antal ambulancer blev sendt akut til broen.
Officielt gav DSB melding til TV 2 og andre medier om, at otte personer var kommet “let til skade,” men endnu inden Havarikommissionen ankom, kunne politi og redningsmandskab hurtigt se, at det tal ikke var dækkende.
Ingen biler på broen
Jesper Nielsen Spatzek sad med sin datter på knap 11 år i andet togsæt, da ulykken skete. Som fast pendler mellem Broby på Fyn til Københavns Lufthavn plejede han normalt at køre i egen bil, men Storebæltsbroen havde været lukket på grund af stormen, og derfor tog han denne dag lyntoget til arbejde med sin datter.
Artiklen fortsætter under billedet.
På stationen i Nyborg havde lokomotivføren standset toget 20-25 meter for tidligt. Han åbnede ikke dørene, men kørte langsomt frem. Det betød, at flere passager kom ind ad døre længere bagude i toget, end de havde tænkt sig. Det gjaldt også for Jesper Spatzek og datteren, der ikke kom ind i den planlagte vogn.
Det kunne de prise sig lykkelige for. Som alle andre havde Jesper Nielsen Spatzek aldrig oplevet noget lignende. Lyden fra sammenstødet havde mest af alt lydt som knust glas, der rammer en lastbil, fortalte han senere for åbent kamera til TV 2 News.
Artiklen fortsætter under billedet.
I kupeen sad 10-15 andre passagerer i fuldstændig ro. Jesper Spatzek inspicerede skaderne på en dør cirka tre meter fra ham og datteren. Han fandt huller på halvanden og tre centimeter i døren - efter alt at dømme skabt af glas, der fløj ind i togvognen.
- Vi ved ikke, hvad der er sket, men jeg vender tilbage, når jeg ved mere, husker Jesper Spatzek, at en kvindestemme sagde over højtaleranlægget.
En togfører gik gennem toget for at skabe tryghed og tale med passagerne, men togføreren oplevede, at passagerene var bedre opdateret. Via deres mobiltelefoner fik de informationer om ulykken fra nyhedsmedier og sociale medier.
En læge og en ambulanceredder var tilfældigvis med på toget. De meldte sig til at hjælpe. I den forreste kabine var det værst. Et bord blev brækket væk, så man kunne komme frem til en kvinde, der var fastklemt. Men hun var død. Det blæste voldsomt ind ad de knuste vinduer og det ødelagte dørparti. Dørene i modsatte side var nødåbnet. Togføren satte en passager til at sikre, at ingen steg ud og kom til skade på grund af de nedfaldne køreledninger.
Midt i det hele var Jesper Spatzek tryg. Der var hjælp på vej. Det tager tid. Det må man respektere, sagde han til sig selv. Selvfølgelig var han bange, men det var overstået. Nu gjaldt det om at passe på datteren.
I toget var også Bo Mikkelsen. Han sad i det bagerste togsæt, så han havde ikke hørt bragene helt så højt. På sin mobil læste han om de otte lettere tilskadekomne, og det gjorde ham umiddelbart rolig. Det var alligevel ikke værre, tænkte han. Efter hvad der føltes som en time, blev dørene til vognen pludselig åbnet, og ind trådte politibetjente, der bad passagererne om at forlade toget.
Bo Mikkelsen og de andre blev ført ud af toget, ned ad en stige, ud på sporet og ind i busser, der kørte de mindst tilskadekomne passagerer til Nyborg. Her blev de samlet på Nyborg Idræts- og Fritidscenter på Storebæltsvej, mens krisepsykologer fra Vestdanmark kørte i taxaer i retning mod centret for at yde hjælp.
Artiklen fortsætter under billedet.
Her begyndte passagerne at høre meldingerne fra medierne: Flere var blevet dræbt i togulykken. Kort efter kom der tal på: Seks dræbte. Det var antallet, som myndighederne vurderede på dette tidspunkt.
- Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reagere på det her, sagde Bo Mikkelsen til TV 2 NEWS, mens han kiggede rundt på sine medpassagerer, der nu sad overalt i hallen og ringede til deres venner og familiemedlemmer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vished er vigtigt, sagde politiet: "Hvis I ikke selv kan ringe, så del jeres mobiler med hinanden, og fortæl jeres pårørende, at I er ok."
Det gjorde de i idrætscentret.
På Odense Universitetshospital blev planlagte operationer aflyst, mens der blev gjort plads til de tilskadekomne. I København trådte National Operativ Stab sammen kort før klokken 11 for at holde øje med udviklingen efter ulykken.
Imens stod det klart: Otte var blevet dræbt. Syv i de forreste togsæts venstre side og en længere tilbage i toget, der blev dræbt af løsrevne dele.
Det var den værste togulykke i nyere dansk historie. Den værste ulykke siden otte blev dræbt ved togulykken i Sorø i 1988.
På land i Nyborg holdt godstoget fra tyske DB Cargo med de iturevne presenninger og efterlod pressen og andre i stor forundring.
Hvor kom godstoget fra? Hvem havde givet lov til at sende toget over broen i det voldsomme vejr? Kunne ulykken være undgået? Noget var åbenlyst gået galt, men hvad?
Efter den første store del af redningsoperationen på Storebæltsbroen var overstået, intensiverede myndighederne jagten på svarene til de samme spørgsmål.
Artiklen fortsætter under billedet.
I Nyborg gik betjente, medarbejdere fra Banedanmark og andre myndigheder i gang med at undersøge det ramponerede godstog i detaljer. Godt en time efter ulykken var Havarikommissionen på stedet og tog notater, fotograferede og afhørte folk.
I København kunne Carlsberg bekræfte, at toget blev styret af en operatør, der havde ansvaret for at fragte selskabets gods - ølflasker i ølkasser - mellem Høje Taastrup og Fredericia.
Hos DSB i København gik flagene på halv onsdag middag, mens vejbanerne på Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland blev åbnet igen. Først i løbet af torsdagen - dagen efter ulykken - blev togtrafikken genoptaget.
De otte dræbte blev fredag morgen identificeret, og det blev oplyst fra Fyns Politi, at fem kvinder og tre mænd i alderen 27-60 år havde mistet livet i ulykken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Test og skærpelser
Myndighederne gik i gang med at undersøge årsagen til ulykken nærmere.
Fem dage efter besøgte repræsentanter fra Deutsche Bahn, Havarikommissionen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, DSB og politiet således DB Cargo i Høje Taastrup for at teste den såkaldte 'låsepind', som er den pind på traileren, der klikker sig fast på godsvognen og dermed fastgør lasten. DB Cargo var den ansvarlige operatør for de godsvogne, der var impliceret i ulykken på Storebæltsbroen.
Tirsdag 8. januar kunne TV 2 fortælle om resultatet af testen. Den viste store fejl forbundet med måden, hvorpå lastvognstrailere bliver fastgjort på godsvognene hos DB Cargo.
Knap et år senere - 18. december 2019 - kom Havarikommissionen med deres endelig rapport.
Havarikommissionen konkluderede, at to håndtag og to fjedre i en låsemekanisme - der skulle have holdt traileren fast på den såkaldte lommevogn på godstoget - var skyld i ulykken.
Låsen burde være vedligeholdt på en bedre måde, men blandt andet “et hul i beskrivelserne fra producentens side” gjorde, at dette ikke skete. Samtidig var der medarbejdere i DB Cargo, der kendte til fejlen i låsemekanismen.
- Hvor kendt har det været i den virksomhed? Hvor højt oppe har det været? Har ledelsen kendt til det? Det skal vi have at vide, og den redegørelse vil vi dele med politiet, sagde Christian Vesterager fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Havarikommissionen har også afgivet en række anbefalinger, der skal sikre, at risikoen for en tilsvarende ulykke bliver mindre i fremtiden.
- Vi kan ikke garantere, at der ikke vil ske en lignende ulykke igen, men vi har foretaget en endog meget grundig undersøgelse, sagde Bo Haaning, souschef og undersøgelsesleder i Havarikommissionen, til TV 2.
Anklagemyndigheder undersøger fortsat, om nogen skal retsforfølges for ulykken.
Foruden de otte dræbte ved ulykken blev fire personer alvorligt kvæstede og yderligere 14 blev lettere kvæstede, ifølge Havarikommissionen.
Denne artikel er oprindeligt fra januar 2019. Den er opdateret med nye informationer efter den endelige rapport fra Havarikommissionen i december 2019.
