I løbet af hele ugen har danskerne doneret pengene til kampen mod kræft, og det hele kulminerede ved aftenens indsamling show, hvor blandt andre Kwamie Liv, Nicklas Sahl og Mads Langer optrådte.
Og da aftenen var omme havde danskerne samlet 145.373.818 kroner ind til dette års Knæk Cancer.
Det betyder forhåbentlig, at vi kan gøre diagnosticeringen af kræft lettere
- Det er overvældende, rørende og imponerende.
Sådan lød reaktionen fra direktøren hos Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Det samlede beløb fra Knæk Cancer vil formentlig blive højere end det beløb, som showet sluttede på lørdag aften. Det skyldes, at mange donationer hvert år først tikker ind de efterfølgende dage.
Det går pengene til
Direktøren glæder sig over den store opbakning, han oplever blandt danskerne til Knæk Cancer, men han er også mindst ligeså glad for, at de mange millioner nu kan gå til blandt andet forskning og bedre behandling af kræftpatienter.
Pengene skal blandt andet gå til forskning i blodprøver med DNA-stoffer.
- Det betyder forhåbentlig, at vi kan gøre diagnosticeringen af kræft lettere, forklarer Jesper Fisker.
TIDLIGERE INDSAMLINGSRESULTATER
- 2018: 141.895.200 kroner
- 2017: 156.721.824 kroner
- 2016: 168.242.410 kroner
- 2015: 145.786.179 kroner
- 2014: 156.429.031 kroner
- 2013: 144.641.805 kroner
- 2012: 102.530.846 kroner
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Måske vil man blandt andet kunne undgå at tarmkræftpatienter skal igennem koloskopier.
Pengene skal gå til ti projekter, som allerede er udvalgt af et rådgivende udvalg hos Kræftens Bekæmpelse. Projekterne omfatter blandt andet forskning i bedre behandling samt forebyggelse og oplysning om HPV-vaccine til drenge og piger.
Disse projekter støtter Knæk Cancer i 2019
Børnecancerfonden
- Hvert år får cirka 200 børn under 19 år en kræftdiagnose. Langt de fleste overlever, men mange af dem får varige skader efter den intensive behandling.
Derfor får Børnecancerfonden støtte til deres arbejde for, at flest mulige børn kan overleve en kræftdiagnose og få et godt liv bagefter.
Nationalt forskningscenter med fokus kræft-DNA-blodprøver
- Blodprøver, der kan måle kræft-DNA i blodet giver både mulighed for at stille en diagnose og afgøre den rette behandling.
Derfor går nogle af pengene til støtte af et nationalt forskningscenter, der beskæftiger sig med behandling vejledt af kræft-DNA i blodprøver.
Ældre og kræft
- Næsten halvdelen af alle kræftpatienter er over 70 år, og det tal vil stige i de kommende år. Ældre er ofte mere svækkede og lider samtidig af andre sygdomme og reagerer anderledes på kræftbehandling end yngre kræftpatienter.
Derfor afsættes der penge til at undersøge, hvordan behandlingen af ældre kræftpatienter forbedres, og hvordan sundhedsvæsenet kan tage sig bedre af de ældre patienter.
Når kræftpatienter også har andre sygdomme
- Mange kræftpatienter har også andre sygdomme, når de får kræft. Det kan for eksempel være hjertekarsygdomme, diabetes og KOL. Det gør kræftbehandlingen vanskeligere – både i forhold til at stille diagnosen, selve behandlingen og i forløbet efter behandlingen med senfølger.
Derfor er der brug for mere viden om, hvordan ældre kræftpatienter bedst behandles, og hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre indsatsen over for denne gruppe.
Unge talentfulde kræftforskere
- Visse behandlingsmetoder bør udvikles og forfines, og det er der mange unge danske kræftforskere, der har de rette forudsætninger for at gøre.
Derfor investeres nogle af pengene i unge kræftforskere, der er i daglig kontakt med patienter og høre om deres problemer. Det kan forkorte vejen mellem laboratorier og patienter.
Forskning i personlig forebyggelse
- Denne pulje skal bruges til forskningsprojekter, som fokuserer på mere individuelt tilpasset forebyggelse, der bygger på viden om menneskers genetiske risiko for kræft - og det komplekse samspil mellem gener, livsstil og miljøpåvirkninger.
Forskning i personlig behandling
- Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata. Disse data kan bruges til at gøre behandlingen mere individuel, så den enkelte patient får den behandling, der netop virker hos ham eller hende.
Derfor skal nogle af pengene fra Knæk Cancer bruges til forskningsprojekter, der udvikler mere individuelle behandlingstilbud.
Behandlingsresultater set gennem patienternes briller
- I mange år har man eksperimenteret med brug af patientrapporterede oplysninger. Nu skal kræftpatienterne mere systematisk udspørges om behandlingens effekt, bivirkninger med mere.
Patienternes svar skal bruges til at forbedre behandlingen for kommende patienter.
Oplysningskampagne om HPV-vaccine til både piger og drenge
- Fra i år gælder tilbuddet om gratis HPV-vaccine både piger og drenge. For drenge forebygger vaccinen penis-, anal- og mundsvælgkræft. For piger forebygger den livmoderhalskræft.
Kræftens Bekæmpelse ønsker et øget fokus på vigtigheden af vaccinen. Derfor skal en del af pengene gå til informationsindsatsen 'Stop HPV - Stop livmoderhalskræft', der er lavet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.
Nationalt forskningscenter for børnekræft
- En femtedel af alle dødsfald hos børn over et år skyldes kræft. De fleste af de børn, som bliver helbredt, er plaget af fysiske og psykiske senfølger efter kræftforløbet.
Et nyt nationalt forskningscenter skal forbedre overlevelsen for kræftramte børn markant, reducere bivirkningerne af behandlingen og forbedre børnenes livskvalitet.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse