Særlige vejrforhold giver høj fare for brande i weekenden

I de østlige egne af landet er der ikke faldet nedbør af betydning i 14 dage. Og med vejret i weekenden vil tørkeindekset blive højere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Weekenden står for døren, og det gør den med tørvejr og nogen eller en del sol. Selvom det bliver køligere og mere blæsende, så kan det tørre vejr få mange til at finde grillen frem.

Men man skal være varsom, da kombinationen af ild, blæst og et tårnhøjt tørkeindeks giver høj brandfare i weekenden.

På brandfare.dk bliver der søndag klokken 14.00 meldt om meget høj til ekstrem høj risiko for brandfare over store dele af Danmark.

Læs også
Kold og solrig april var langt fra det normale
Læs også
Kold og solrig april var langt fra det normale

Grunden til det høje tørkeindeks er den beskedne mængde nedbør i juni indtil nu. Over de østlige egne er der områder, hvor der ikke er faldet én eneste millimeter nedbør de seneste to uger.

På landsplan er der faldet blot 10,5 millimeter nedbør indtil videre i juni, hvilket primært er kommet i forbindelse med et kraftigt tordenvejr natten til 3. juni, hvor der på landsplan blev målt 7,3 millimeter.

Det varme, tørre og solrige vejr giver et tørkeindeks, der i flere kommuner rammer 10, med høj risiko for brandfare som resultat. En værdi på 10 svarer til, at naturen mangler 100 millimeter vand.

Tørkeindeks. De røde farver er de tørreste områder. Tørkeindekset bliver blot højere i weekenden.
Tørkeindeks. De røde farver er de tørreste områder. Tørkeindekset bliver blot højere i weekenden. Foto: TV 2 VEJRET

De kommende dage bliver tørkeindekset blot højere, da weekenden giver yderligere betingelser for fordampning.

Weekendvejret presser tørken højere op

Fredag aften og nat passerer en koldfront hen over landet, hvilket får weekendvejret til at blive noget køligere, end hvad vi har haft de første 11 dage af juni.

Læs også
Hedebølge skaber tørke og brandfare
Læs også
Hedebølge skaber tørke og brandfare

I forbindelse med koldfronten kan der være få lokale byger, men det er slet ikke nok til at ændre på den udbredte tørke. Lørdag bliver således en dag med megen sol og kun enkelte byger i den sydlige del af landet.

Prognose lørdag klokken 15.00. Nogen eller en del sol. Måske en lokal byge. Køligt og blæsende.
Prognose lørdag klokken 15.00. Nogen eller en del sol. Måske en lokal byge. Køligt og blæsende. Foto: TV 2 VEJRET

Derudover bliver det også blæsende med en frisk til hård vind fra nordvest. I Nordjylland kan vindstødene nå stormende kuling.

Netop kombinationen af vind og meget sol vil få tørkeindekset til at stige yderligere og dermed også brandfaren.

Vindstød op til stormende kuling lørdag.
Vindstød op til stormende kuling lørdag. Foto: TV 2 VEJRET

Søndag fortsætter det solrige, men også relativ blæsende vejr med en jævn til frisk vind fra nordvest og med vindstød af kulingstyrke.

Læs også
Tørt vejr øger brandfaren – advarsel mod ild i naturen i weekenden
Læs også
Tørt vejr øger brandfaren – advarsel mod ild i naturen i weekenden

Det relativt tørre, men også blæsende og solrige vejr i weekenden får brandfaren til blive meget høj, der i weekenden topper søndag.

Høj brandfare i store dele af Danmark søndag.
Høj brandfare i store dele af Danmark søndag. Foto: Brandfare.dk

Gode brandråd

Ifølge Brandfare.dk er der en række gode råd, man kan følge for at undgå at sætte ild til naturen:

  • Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild
  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
  • Hold altid afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Brug kun åben ild i stille vejr
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
  • Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
  • Parker aldrig din bil i højt tørt vegetation
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

Nyhedsoverblik