Se vejrkortene – sådan rammer stormen Otto time for time

TV 2 VEJR har udsendt et varsel for vindstød af orkanstyrke til dele af landet. I vores sendeområde ser det dog ikke ud til at nå de højder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stormen Otto er på vej og blæser ind over landet i løbet af fredagen med både middelvind af storm og vindstød af orkanstyrke.

De nyeste prognoser peger fortsat på, at stormen kan blive den kraftigste målt i landet i seks år.

Her varsler TV2 Vejret

Varsel om vindstød af orkanstyrke og stormstyrke udsendt af TV 2 VEJR torsdag morgen. I de røde områder er der desuden mulighed for regulær storm i middelvinden.
Varsel om vindstød af orkanstyrke og stormstyrke udsendt af TV 2 VEJR torsdag morgen. I de røde områder er der desuden mulighed for regulær storm i middelvinden. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Der er varslet vindstød af orkanstyrke i de røde områder. I resten af landet er der varslet vindstød af stormstyrke.

Læs også
Stormen Otto rammer Danmark - DMI udsender varsel
Læs også
Stormen Otto rammer Danmark - DMI udsender varsel

I de områder, hvor der er varslet vindstød af orkanstyrke, er der desuden mulighed for middelvind af stormstyrke i varselsperioden.

Sådan rammer Otto time for time

Alle vejrkort nedenfor bruger data fra den såkaldte Graf-vejrmodel, som er produceret af IBM. Andre prognosemodeller har lidt forskellige bud på vejrudviklingen.

Vindstødsprognose fredag klokken 12.00. Vejrmodel: IBM Graf
Vindstødsprognose fredag klokken 12.00. Vejrmodel: IBM Graf Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Allerede ved frokosttid begynder det at blæse kraftigt op ved vestkysten med vindstød af stormstyrke.

Vindstødsprognose fredag klokken 15.00.
Vindstødsprognose fredag klokken 15.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Vindstødene ser ud til at nå stærk storm langs vestkysten og i Nordjylland ved 15-tiden.

Ud på eftermiddagen ser vinden ud til at tiltage yderligere, og sidst på eftermiddagen kan de første vindstød af orkanstyrke blæse ind over det nordvestlige Jylland.

Vindstødsprognose fredag klokken 17.00. Vejrmodel: IBM Graf
Vindstødsprognose fredag klokken 17.00. Vejrmodel: IBM Graf Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Samtidig med at vindstødene kommer op på orkanstyrke, er der også mulighed for, at middelvinden når stormstyrke. Risikoen er størst langs de vestvendte kyster i Nordjylland.

Vinden topper i løbet af aftenen i Nordjylland med udbredt vindstød af op til orkanstyrke og middelvind af storm ved kysterne.

Vindstødsprognose fredag klokken 20.00. Vejrmodel: IBM Graf
Vindstødsprognose fredag klokken 20.00. Vejrmodel: IBM Graf Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lokalt kan middelvinden nå op på eller over 28 meter per sekund, hvilket nærmer sig grænsen til stærk storm, som går ved 28,5 meter per sekund.

Beauforts vindskala - inddelingen af vindstyrker i Danmark

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

Orkan: >32,6 m/s
Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
Storm: 24,5-28,4 m/s
Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
Kuling: 13,9-17,1 m/s
Hård vind: 10,8-13,8 m/s
Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
Let vind: 3,4-5,4 m/s
Svag vind: 1,6-3,3 m/s
Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
Stille: <0,3 m/s

Det kan blive den højeste middelvind målt i landet siden stormen Urd, som ramte 2. juledag 2016, hvor der blev målt 29,4 meter per sekund.

Som aftenen skrider frem, breder stormen sig til den østlige del af landet og kan give kraftige vindstød af op til orkanstyrke i Kattegat.

Vindstødsprognose fredag klokken 22.00. Vejrmodel: IBM Graf
Vindstødsprognose fredag klokken 22.00. Vejrmodel: IBM Graf Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Først natten til lørdag begynder vinden at aftage i den østlige del af landet, og vinden lægger sig ikke før lørdag morgen.

Ikke kun vind – stort regnvejr rammer landet fredag

Stormlavtrykkets fronter skal først passere landet, før der bliver skruet op for blæsten.

Prognose fredag klokken 10.30.
Prognose fredag klokken 10.30. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Det sker i løbet af fredag formiddag, hvor en kraftig front kan give store mængder nedbør flere steder i landet.

Tilsammen ser det ud til, at der falder mellem 5 og 15 millimeter regn landet over.

Akkumuleret nedbør frem til fredag klokken 18.00. Vejrmodel: IBM Graf
Akkumuleret nedbør frem til fredag klokken 18.00. Vejrmodel: IBM Graf Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Nyhedsoverblik