På tværs af hele den nordlige halvkugle gik sommeren 2022 over i historien som en af de værste tørkeperioder nogensinde.
I Europa blev sommeren 2022 den varmeste nogensinde, hvilket i kombination med lave nedbørsmængder resulterede i den værste tørke i Europa i 500 år.
Det resulterede blandt andet i, at floder flere steder tørrede helt ud, skovbrande huserede, og afgrøder gik til grunde.
Men det var ikke kun Europa, der var plaget af ekstrem tørke. I USA har man over de seneste to årtier oplevet de mest ekstreme tørkebetingelser i 1200 år, hvilket igen i år gav varmt og tørt vejr i flere stater med skovbrande og udtørrede floder som resultat.
Og i Kina nåede Yangtze floden en rekordlav vandstand i august oven på en to måneder lang hedebølge.
Nu har en analyse fra World Weather Attribution fundet ud af, at med det nuværende klima vil en tørke af denne sommers dimensioner forekomme cirka hvert 20. år. I en verden uden klimaforandringer havde årets tørke været en 400-årshændelse.
Fokus på en særligt vigtig tørkezone
Man kan definere tørke på mange måder. Blandt andet er der den hydrologiske tørke, som beskæftiger sig med, hvor meget nedbør, der kommer i en bestemt region.
Og så er der landbrugstørken, der har fokus på fugtigheden i jorden, altså mængden af vand som planterne har til rådighed i deres jordvandsmagasin. Det er netop dette område, som undersøgelsen har haft fokus på. Et særligt fokus har der været på to forskellige zoner i jordlagene:
- Overfladezonen: Fugtigheden i de øverste syv centimeter
- Rodzonen: Den dybde, hvor de fleste planter optager vand
Ifølge Dominik Schumacher, professor i land- og klimadynamik ved det tekniske universitet i Zürich og en af medforfatterne bag analysen, er især rodzonen den vigtigste af de to zoner, da vandmængden i denne zone har afgørende betydning for planters levevilkår.
I analysen er klimaforandringernes rolle på jordfugtigheden blevet undersøgt i perioden juni til august 2022 på tværs af den nordlige halvkugle, dog med undtagelse af de tropiske regioner.
Kortene neden for viser resultaterne, som er jordfugtigheden i henholdsvis rodzonen (øverste kort) og overfladezonen (nederste kort) i juni-august 2022 sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1950-2022. De røde farver indikerer tørrere end normalt, mens de blå farver er vådere end gennemsnittet.
Resultaterne viser med al tydelighed, at sommeren over en bred palet blev markant tørrere end normalt. Særligt Europa og det østlige Kina har været særdeles hårdt ramt med højrøde farver i begge zoner.
De menneskeskabte klimaforandringer har stor indvirkning
På verdensplan er klimaet blevet 1,2 grader varmere siden det førindustrielle niveau i 1800-tallet. Med den temperatursting kan vi forvente et lignende tørt år på den nordlige halvkugle hvert 20. år.
Før klimaforandringerne satte sine spor, var denne type tørkehændelser noget, man kunne forvente hvert 400. år. Dermed har de menneskeskabte klimaændringer ifølge studiet gjort tørken i 2022 20 gange mere sandsynlig. Her er dog kun tale om tørkeniveauet i rodzonen.
Studiet konkluderer, at det særligt har været de høje temperaturer, der har været den væsentligste årsag til tørken. Temperaturer, der formentlig ikke har været realistiske uden det ændrede klima.
Mange lande har da også i løbet af sommeren oplevet den ene ekstreme hedebølge efter den anden. I for eksempel Storbritannien passerede man for første gang i landets historie 40 grader på termometret.
Undersøgelsen beskæftiger sig også med fremtidsudsigterne. Hvis den globale temperaturstigning når 2,0 grader, vil tørke blive 15 til 30 gange hyppigere på den nordlige halvkugle.