Søstre udsat for overgreb: Kommunen forsøger at tørre ansvaret af på os

Tre misbrugte søstre har sagsøgt Slagelse Kommune for svigt. Kommunen skal frifindes, mener forsvarsadvokat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter fire dage i en tætpakket retssal i Østre Landsret er det nu blevet tid til, at tre dommere skal trække sig tilbage og afgøre, hvorvidt Slagelse Kommune svigtede de tre søstre kendt fra TV 2-dokumentaren 'Anbragt i Helvede'.

- Det gør mig vred, at Slagelse Kommune forsøger at give os, de forældreløse børn, ansvaret for, at kommunen ikke opdagede vold, blufærdighedskrænkelser og sexmisbrug i vores tidligere plejefamilie, siger Sapran Hassna til TV 2.

Søstrenes palæstinensiske forældre flygtede til Danmark i 90’erne – og børnene endte hos en plejefamilie, efter faren slog moren ihjel. Søstrene blev udsat for overgreb af deres plejefar, men kommunen ignorerede advarslerne.

De tre søstre, Sapran Hassna, Amal Hassna og Nanna Hansen, mener, at Slagelse Kommune svigtede dem, og de kræver hver 300.000 kroner i erstatning.

quote Ja, vi var i sorg efter tabet af vores mor, men nej, vores sorg skyggede ikke for det åbenlyse - at noget var helt galt i det hjem

Sapran Hassna

- Ja, vi var i sorg efter tabet af vores mor, men nej, vores sorg skyggede ikke for det åbenlyse - at noget var helt galt i det hjem. Kommunen forsøger at tørre ansvaret af på os. Hvor lavt kan en kommune synke? spørger Sapran Hassna.

16. juni vil de tre dommere - en retsformand og to juridiske dommere - at have en afgørelse klar.

Er sagen er forældet?

Kommunen skal frifindes i anklagerne. Det fastholder advokat for Slagelse Kommune, Yvonne Frederiksen.

Sagen skal falde for forældelsesfristen, lyder de sidste argumenter i hendes procedure i Østre Landsret mandag.

- Det er åbenlyst, at børnene er blevet udsat for en behandling, som ingen børn skal opleve. Men vi er her i retten i dag, fordi vi alle sammen er borgere i en retsstat, og det er de love, som folketinget vedtager, der gælder. 

I nogle sager kan der gælde en forældelsesfrist på 30 år, men ikke i dette tilfælde, mener Yvonne Frederiksen. 

Søskende
Læs også
Svigt i plejefamilie: Sag mod Slagelse Kommune begynder
Søskende
Læs også
Svigt i plejefamilie: Sag mod Slagelse Kommune begynder

- Det er åbenlyst, at sagsøgerne er blevet krænket. Men der er ikke forelagt nogen dokumentation for helbredsforringelse, og det er det krav, der stilles i love for at opnå den 30-årige forældelsesfrist for erstatning for personskader, siger Yvonne Frederiksen.

Forældelsesargumentet giver de tre søstre dog ikke meget for.

- Det er svært at tage seriøst, når advokaten for Slagelse Kommune siger, at vores sag er en trist sag, og at ingen børn bør opleve det, som vi har oplevet, når kommunen nægter at indgå forlig og går efter at få kendt sagen forældet, siger Amal Hassna til TV 2. 

Dom har betydning for andre misbrugssager

Sagen mod kommunen er rejst efter den europæiske menneskerettighedskonvention og er principiel, hvilket betyder, at afgørelsen vil påvirke fremtidige afgørelser i andre misbrugssager. Derfor behandles den civile sag i landsretten som første instans.

quote Det er, som om vores liv er en lang retssag

Sapran Hassna

De tre søstres plejefar blev i 2008 idømt fem års fængsel. Han er dømt for at have haft samleje med to af søstrene, for vold og for blufærdighedskrænkelser.

- Det er, som om vores liv er en lang retssag. Først var der straffesagen mod vores far efter drabet på vores mor. Så var der straffesagen mod vores tidligere plejefar i byretten og landsretten, og nu er der vores civile sag mod Slagelse Kommune. Det er udmattende, siger Sapran Hassna. 

Før man strammede loven

Udover forældelsesproblematikken, så argumenterede advokat for Slagelse Kommune, Yvonne Frederiksen, mandag for, at kommunen ikke ifølge de daværende regler i serviceloven har svigtet sit tilsyn.

Loven blev først strammet i 2006 - efter søstrene var blevet fjernet fra deres plejefar.

- Jeg tror, alle er enige om, at det var på høje tid, at reglerne blev strammet op i 2006, men faktum er, at de strammede regler ikke var gældende, dengang sagsøgerne boede på Tværhøjgaard, siger Yvonne Frederiksen i sin procedure.

Søstrenes advokat Mads Pramming fastholdt i sin replik, at der er præcedens ved tidligere sager fra udlandet prøvet ved den europæiske menneskerettigheds domstol for at give erstatning for myndigheders manglende svigt. 

nanna_hansen.jpg
Læs også
Søstre der sagsøger kommune får nu en pris
nanna_hansen.jpg
Læs også
Søstre der sagsøger kommune får nu en pris

Nyhedsoverblik