En kraftig geomagnetisk storm har været undervejs søndag aften og natten til mandag.
Flere steder i Danmark har vi fået meldinger om synligt nordlys højt på himlen.
Det største problem for at have kunnet se det, har været skyerne der lå massivt over Danmark søndag aften og natten til mandag.
Gennem de mindste huller havde man mulighed for at se lilla, violette farver i mørket.
KP-indekset, der er et mål for hvor kraftigt nordlyset er, var her til aften oppe på 7.
Det er højt og forklarer, hvorfor det stod så stærkt på himlen.
Ikke kun i Danmark har man set nordlys søndag aften.
Flere steder i Mellemeuropa har man kunnet se farver, der er sjældne på himlen på de kanter.
Her er det et billede fra Østrig, hvor man også ser violette farver danse på himmelhvælvet.