Det er ikke hver dag, at en række politikere på tværs af partier og fløje stiller sig op sammen og råber ”Fælles front”.
Men det var netop tilfældet torsdag formiddag, hvor borgmestrene fra syv kommuner beliggende ud til Køge Bugt mødtes for at diskutere de fremtidige konsekvenser, som, man frygter, vil komme i forbindelse med anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholm.
Og da parterne kom ud fra mødet, var der officielt skabt en alliance, der har til formål at bekæmpe tilblivelsen af Københavns nye halvø.
Den brogede alliance består af fire socialdemokratiske borgmestre, en Venstre-borgmester, en konservativ borgmester og en Liberal Alliance-borgmester.
De syv borgmestre er:
Køge: Marie Stærke (S)
Greve: Pernille Beckmann (V)
Solrød: Emil Blücher (LA)
Stevns: Henning Urban Dam (S)
Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K)
Ishøj: Merete Amdisen (S)
Brøndby: Kent Max Magelund (S)
- Vi har valgt at stå sammen for at forhindre overgrebet på Køge Bugt. Det handler især om klapning af slammet og udledningen af spildevandet, som, vi frygter, kommer til at gå hårdt ud over vandkvaliteten og biodiversiteten i havmiljøet, siger Køges borgmester Marie Stærke (S), som også er næstformand i Socialdemokratiet, til TV2 Lorry på vegne af gruppen.
Anlæggelsen af Lynetteholm er allerede gået i gang. I starten af januar begyndte arbejdet med at dumpe de cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - som i alt skal graves op fra Københavns Havn, sejles væk og dumpes i Køge Bugt. Det er det, der kaldes klapning.
Derfor skal gytjen fjernes
Den store mængde gytje skal graves op for at gøre plads til Lynetteholms perimeter.
Havbundsmaterialet ved Lynetteholm er nemlig for blødt til at sikre et stabilt fundament for halvøen med en omkreds på syv kilometer, og det skal derfor erstattes af sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.
En lille del af gytjen er så forurenet, at det bliver deponeret på land i et eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen. Resten er enten rent eller delvist forurenet, og det skal dumpes i Køge Bugt på to såkaldte klappladser.
Det skal ske frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 2022/2023. Dumpningen af gytjen gør nemlig mindst skade i de mørke måneder.
Men selvom dumpningen er i gang, er det ikke for sent at spænde ben for projektet, håber de syv borgmestre.
- Vi har tænkt os at blive ved, så længe vi kan. Der er det, man kalder klapningssæsoner, og den nuværende slutter ved udgangen af marts, og senere kommer der en ny sæson, og for hver sæson kommer vi til at brokke os. Jo mere vi kan forhindre, desto bedre vil det være. Vi ved ikke, om slaget er tabt, men vi har tænkt os at blive ved med at kæmpe til det sidste, siger Marie Stærke.
Der bliver ikke lyttet nok til os
På mødet i dag blev der lagt en slagplan for den kommende tids strategi, og man vil især arbejde på at få skabt nye alliancer med eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Folketingspolitikere, der gerne vil lytte til udfordringerne for de bekymrede kystkommuner.
- Jeg føler ikke, at der er blevet lyttet nok til os, så vi tager en tur rundt på Christiansborg for at sikre os, at alle er med på, hvad der kommer til at ske, og om de er helt sikre på det.
- De kommer til at mærke nogle kommuner og andre interessenter, der kommer til at presse hårdt på og skabe ravage i offentligheden. Vi har ikke det samlede billede af konsekvenserne, det har vi brug for at få. siger Marie Stærke på vegne af alliancen.
Hvidovres borgmester ikke inviteret med
Debatten kan hurtigt komme til at handle om mere end kun Lynetteholm – for de fremtidige planer om Holmene i Hvidovre Kommune, hvor man vil skabe et 3,1 millioner kvadratmeter stort erhvervsområde, etableret på ni kunstige øer i forlængelse af det nuværende Avedøre Holme - vækker også bekymring i gruppen.
Og netop de planer betyder også, at Hvidovres nyvalgte borgmester, SF’eren Anders Wolf Andresen, ikke var inviteret med til dagens møde på trods af, at Hvidovre også ligger ud til Køge Bugt.
Til TV 2 Lorry siger Anders Wolf Andresen, at han gerne vil i dialog med de øvrige kommuner.
- Den helt simple grund til, at jeg ikke er med til mødet, det er, at jeg ikke er blevet inviteret.
- Jeg ville gerne have været med, men jeg vil også gerne tale med københavnerne om det, for vi skal sørge for, at vi gør det miljømæssigt ordentligt for vores havmiljø. Og jeg vil gerne være forsikret om, hvad det er for noget jord, de faktisk lægger ud, og hvad det får at betydning for havmiljøet, siger Anders Wolf Andresen.
By & Havn: Ingen grund til bekymring
By & Havn mener dog ikke, at de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt har noget at frygte. Det fortalte udviklings- og salgsdirektør i By & Havn, Ingvar Sej Hansen, til TV 2 Lorry i december.
- Jeg synes, det er helt naturligt, at de er bekymrede og har behov for at stille kritiske spørgsmål, for det er et omfattende projekt og enorme mængder, der er tale om. Vi har gjort os umage med at svare på det hele og stiller også gerne op igen, for vi har et meget, meget grundigt baggrundsmateriale og kan dokumentere, at der ikke er skadelige virkninger, lød det dengang.
Ingvar Sejr Hansen fortalte samtidig, at udviklingsselskabet har fået landets fremmeste konsulenter til at lave meget grundige analyser.