Vandværker mangler overblik over, hvor drikkevandet kan være forgiftet med PFAS

Der mangler overblik over, hvor i landet drikkevandet indeholder for høje værdier af de giftige stoffer, der går under fællesbetegnelsen PFAS.

Sådan lyder det fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der er brancheforening for vandværkerne.

Med andre ord ved myndigheder og vandværker lige nu ikke, hvor mange danskere der hver dag er i risiko for at drikke vand med for høje PFAS-værdier.

- Indtil vi har overblikket, er der risiko for, at der nogle steder kan være vandværker, der overskrider grænseværdien, siger Susan Münster til TV 2.

Ifølge Susan Münster har vandværkerne lige nu travlt med at teste drikkevandet, efter at grænseværdierne ved årsskiftet blev ændret, så vandet nu må indeholde langt mindre PFAS.

- Det tager noget tid at komme igennem analyserne. Også fordi analysefirmaerne skal have tid til at tage ud på vandværkerne og tage prøverne, analysere dem, og så skal resultatet forelægges, siger Susan Münster.

Hun opfordrer til, at der laves en konkret handlingsplan for, hvordan Danmark fremadrettet skal håndtere PFAS i drikkevandet.

- Hvis vi skal blive ved med at sikre, at vi også har godt drikkevand til vores efterkommere, bliver man nødt til at skaffe os et overblik nu og sætte nogle handlinger i kraft, der hvor der er et problem, siger Susan Münster.

Eksperter i hård kritik af Sundhedsstyrelsen

Debatten om PFAS er blusset op igen, efter at en række eksperter har rettet skarp kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide kvinder, kvinder som påtænker at blive gravide samt ammende kvinder.

Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det klart og tydeligt, at disse kvinder ikke skal bekymre sig, selvom de har været udsat for PFAS-påvirkning.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af input fra en ekspertgruppe, men flere medlemmer af gruppen er uenige med Sundhedsstyrelsens konklusioner.

En af dem er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, som kalder det et decideret svigt fra Sundhedsstyrelsen, da han mener, at styrelsen misinformerer om, hvor alvorlige konsekvenser PFAS-påvirkning har – særligt for nyfødte.

Kritikken har fået SF og Det Konservative Folkeparti til at kræve, at myndighederne skal tilbyde tests for PFAS i blodet til indbyggere i områder med for høje grænseværdier af PFAS, som samtidig påtænker at blive gravide eller er ammende.

Sundhedsstyrelsen har efter kritikken nu indkaldt ekspertgruppen til en ny drøftelse af anbefalingerne for at undersøge, om de skal ændres.

Man skal stadig have tillid til drikkevandet, mener direktør

PFAS findes mange steder i samfundet, blandt andet i vores mad, fordi det ophobes i de dyr, vi spiser. Men giftstofferne findes altså også flere steder i drikkevandet, selvom man på nuværende tidspunkt ikke ved hvor.

Alligevel mener Susan Münster, at man fortsat kan have tillid til det danske drikkevand.

Hun forklarer, at der er kontrolsystemer, som sætter i gang, hvis indholdet af PFAS er forhøjet, så borgerne bliver advaret om det, og så der sættes initiativer i gang for at komme under grænseværdien igen.

- Men det er klart, at der, i takt med at man finder nye stoffer, går noget tid, før man får dannet sig det her overblik. Det tager jo noget tid, før man er igennem. Men indtil da mener jeg helt bestemt, at man skal have tillid til, at det vand, der kommer ud af hanen, er i orden, siger Susan Münster.

Men kan vandværkerne følge med i forhold til de her nye grænseværdier?

- Det er man nødt til. Sådan er det. Det er klart, at i takt med at vi bliver klogere, bliver vi nødt til at skaffe overblik over, om der er et problem. Der kan jo godt være nogle steder i Danmark, hvor der er et problem, og nogle steder hvor der ikke er, siger hun.

Vandværker kan overskride grænseværdi uden at vide det

Derfor kan Susan Münster lige nu ikke afvise, at vi er i den situation, at nogle vandværker burde rense for PFAS, men ikke er vidende om forhøjede indhold af giftstofferne, og derfor ikke gør det.

- Men man har gjort dét, at man i første omgang har identificeret de steder, hvor der er allerstørst risiko for, at stoffet kan optræde. Det vil sige, at det jo også er de vandværker, som med det samme er blevet opfordret til at få lavet de her analyser.

Hvis du befandt dig på Fanø, hvor der er fundet forhøjede værdier af PFAS i drikkevandet, ville du så drikke vandet?

- Hvis jeg var ung og i en fødedygtig alder, så ville jeg nok lige tænke mig om. Så lidt afhængig af, hvor jeg var i mit liv. Det er klart, at der ikke er nogen direkte sundhedsrisiko her og nu, hvis jeg bare drikker et glas vand, hvor stoffet er i. Men det er langtidsvirkningerne, man skal være opmærksomme på, og hvad du kan give videre til børn, siger Susan Münster.

Direktør: Ikke ret mange vandværker renser for PFAS

Susan Münster forventer, at vandværkerne får et bedre overblik over PFAS-indholdet i drikkevandet i løbet af 2022.

Men lige nu efterspørger hun en handlingsplan, som skal lægge en strategi for, hvordan man håndterer problematikken på længere sigt.

- Det handler i første omgang om at sikre, at forbrugerne har tillid til det vand, der kommer ud af hanerne. Hvad skal man gøre de steder, hvor der er problemer – skal man så rense vandet, få vand fra et andet vandværk, eller hvad skal man gøre? Det er jo myndighederne på kryds og tværs, der er nødt til at arbejde sammen for at finde løsninger.

Susan Münster forklarer, at teknologien til at rense for PFAS allerede findes, men at det kan blive økonomisk udfordrende for de mindre vandværker at indføre.

I værste fald kan det betyde, at man skal nedlægge nogle vandværker og få vand fra andre, siger hun.

Hvor mange vandværker renser for PFAS lige nu?

- Det ved jeg simpelthen ikke, men jeg tror ikke, at det er ret mange, lyder det fra Susan Münster.