Det summer for ørerne i disse dage. Den store gedehams har også mærket, at det er blevet sommer, og nu er dronningerne vågnet op til dåd.
Det fortæller naturvejleder Jan Kjærgaard.
- Min fornemmelse er helt klart, at der er flere end, der plejer at være, siger han.
Det skyldes måske, at det var et godt yngle-år for hvepsene sidste år, mener Jan Kjærgaard, men ellers har han ikke en god forklaring på fænomenet.
- Pippi langstrømpe siger, at hvis man er meget stærk, så skal man også være meget rar. Det er det samme med den her.
Ligesom Pippi - men stadig med respekt
Men selvom hvepsen ser stor og skræmmende ud, så er der ikke meget at være bange for, siger naturvejlederen.
- Pippi langstrømpe siger, at hvis man er meget stærk, så skal man også være meget rar. Det er det samme med den store gedehams, den er mere fredsommelig, end de mindre hvepse, siger Jan Kjærgaard.
- Når den er så stor, så behøver den ikke være særligt aggressiv, for folk skal nok have respekt for den. Og det er det, vi oplever – folk har respekt.
Vi burde også være blevet mere vant til den store gedehams.
Selvom arten er kommet til i 1960'erne, så er den blevet mere og mere almindelig i landskabet, fortæller naturvejleder Jan Kjærgaard.
- Men den er indvandret fordi klimaet er blevet varmere – første gang, jeg hørte om det var i en 60’erne. Dengang lavede man Tv-nyheder om, at nogen havde fået et gedehams-bo i huset. Så sjældne var de.
Stor gedehams
Stor gedehams er den største hvepseart i Danmark. Den bliver ofte flere centimeter stor, og er kendetegnet ved sin sort-gul-stribede bagkrop, og rødbrune hoved.
Arten er ikke mere farlig end den almindelige gedehams, den som i daglig tale kaldes "hveps". Men på grund f hvepsens størrelse, gør det mere ondt at blive stukket af en Stor gedehams end en almindelig gedehams.
Bor i træer - og i huse
Hvepsen bor som regel i hule træer, men slår sig også af og til ned i huse og på loftrum.
Generer de ikke nogen, mener naturvejlederen, at man bor lade dem være.
- Jeg ville hellere have gedehamse boende, end så mange andre dyr, siger Jan Kjærgaard.
Vil man dog alligevel helst være fri for de store insekter, så skal man holde øje med dronningen. Hun vågner op til dåd i foråret og leder efter et sted at slå sig ned og bygge bo. Så det er med at fange hende inden hun udser sig dit loftrum som sin næste bolig.
Her lægger hun æg, som bliver til enten "arbejdere" eller nye dronninger, som er de eneste, der overlever til næste år.
Så er skaden sket, så er den heller ikke værre, mener naturvejleder Jan Kjærgaard.
- De dør alligevel inden vinter, konstaterer han.