Der må ikke indtages ulovlige stoffer på psykiatriens afdelinger.
Alligevel mistænker moren til den dræbte 39-årige Stine Kitt Jørgensen, at hendes datter og drabsmanden var påvirkede, da han slog hende ihjel i rygegården på en lukket psykiatrisk afdeling på Oringe i Vordingborg.
- Jeg tror da, de har været nede at skulle ryge en fed, siger hun.
Stine Kitt Jørgensen og hendes drabsmand havde været indlagt i flere uger på den lukkede afdeling, fordi de kæmpede med psykisk sygdom. Ifølge moren var adgangen til stoffer en hindring for hendes behandling.
- En af grundene til, tror jeg, at hun kunne komme uden om at tage sin medicin var også, at hun havde mulighed for at ryge noget ved siden af, siger Anna Birgitte Larsen og tilføjer:
- Det afholdt hende fra at gå ind i den medicinske behandling.
Havde THC i blodet
Gennem familien har TV2 ØST fået indsigt i Stine Kitt Jørgensens obduktionsrapport, hvoraf det fremgår, at der blev målt THC i blodet. THC er det aktive stof i cannabis.
- Man har målt noget, men hvornår er meget for meget? Spørger Stine Kitt Jørgensens mor.
Ifølge Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet kan det med mængden af THC i blodet ikke med sikkerhed siges, hvorvidt Stine Kitt Jørgensen kan have indtaget stoffet i løbet af de to uger, hun var indlagt på Oringes lukkede afdeling.
Det afhænger af, hvorvidt ofte man ryger stoffet.
TV2 ØST kan dog flere steder i politiets afhøringer af personalet se, at de ansatte mistænker, at der er stoffer på afdelingen, ligesom der blev fundet jointpapir i drabsmandens lomme.
Ulovlige stoffer kan forværre patienternes psykiske tilstand
Et vidne, der var ven med drabsmanden, fortæller i sin afhøring til politiet, at hun havde modtaget selfies fra ham om formiddagen på drabsdagen, hvor han "så skæv ud."
Ifølge Hans Henrik Ockelmann, der er retspsykiater i Region Hovedstaden, er det et kendt problem med euforiserende stoffer på psykiatriske afdelinger.
- En lang række af de her stoffer forværrer folks psykiske tilstand. Det kan gøre folk mere voldelige og mere psykotiske. Altså mere sindssyge, siger han.
En sygeplejerske fortalte i sin afhøring til politiet, at patienterne ikke måtte misbruge, og at personalet måtte ransage patienternes værelser ved begrundet mistanke om euforiserende stoffer.
- Ufravigeligt så skal en stue selvfølgelig visiteres. Det skal den, lyder det fra Hans Henrik Ockelmann.
Reagerede ikke på konkret mistanke om stoffer
En anden sygeplejerske berettede i sin afhøring, at personalet talte om, at det var muligt, der var kommet stoffer ind på afdelingen.
Ingen steder i politiets efterforskningsmateriale fremgår det dog, at personalet handlede på mistanken.
Ifølge pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, er der allerede værktøjer i psykiatrien til at håndtere stofmisbrug, såsom ransagning af værelser.
- De ting, man må i dag, har man ikke benyttet her. I stedet taler man på politisk niveau om mere radikale initiativer for at løse problemet, lyder det fra generalsekretær Jane Alrø Sørensen.
- Der kunne jeg ønske mig, at man fra Psykiatriens side benyttede de muligheder, man har i dag, tilføjer hun.
Psykiatriens vicedirektør, Søren Bredkjær, har ikke forholdt sig til oplysningerne om personalets konkrete mistanke, som TV2 ØST har forelagt ham. I stedet skriver han i en mail:
“Psykiatrien Region Sjælland accepterer ikke stoffer i de psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven indeholder regler, der giver mulighed for at visitere og undersøge patienter og deres ejendele. Det er en forudsætning for visitering og undersøgelse, at der foreligger mistanke om, at ulovlige stoffer forsøges indført i afdelingen.”
Politikerne i Region Sjællands social- og psykiatriudvalg har ikke villet lade sig interviewe. Formanden Tina Boel (SF), skriver i en mail:
“Vores oplevelse er, at det er noget, personalet er opmærksom på, da det jo netop kan have stor betydning for behandlingen af patienterne. Vi forventer derfor også, at man reagerer, hvis der er konkret mistanke.”
Formanden har i svaret ikke forholdt sig til, at personalet allerede havde en konkret mistanke, og at de ifølge politiets afhøringer ikke reagerede på mistanken.
Sådan har TV2 ØST fået indsigt i de nye oplysninger:
Mens sagen har været efterforsket af myndighederne, har det i de seneste tre år ikke været muligt for pressen at få aktindsigt.
I november 2023 stoppede politiet efterforskningen af sikkerheden på Oringes lukkede afdeling.
Da både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed er færdige med at behandle sagen, er det nu blevet muligt at søge aktindsigt.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nægtet at udlevere sagsakterne. I stedet har TV2 ØST´s journalister henover to dage fået lov at læse de mere end 1300 siders efterforskningsmateriale, herunder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, på politistationen i Næstved.
Historierne er produceret ud fra de noter, journalisterne har måtte tage under gennemlæsningen af sagsakterne.