Nyhedsoverblik

Beboere evakueret efter brand i etageejendom

Natten til mandag blev syv beboere evakueret fra deres lejligheder i en etageejendom på Adelgade i Præstø.

Årsagen var, at der var opstået kraftig røgudvikling i en restaurant i stueetagen.

Det fortæller Anders Dahl, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der blev slået alarm klokken 02.12, men det lykkedes at få slukket branden, inden den bredte sig. Alle beboere har derfor fået lov til at vende tilbage til deres lejligheder.

- De er tilbage igen, og der er ikke nogen, der er kommet til skade i forbindelse med branden, lyder det fra Anders Dahl.