Borgere kæmpede imod grusgrav – men det hjalp ikke

Beboerne ved Stuby og Næs klagede i 2016 over Region Sjællands planer om at lave en grusgrav. Nu har nævn afgjort, at de ikke får medhold i klagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En grusgrav i det naturskønne område ved Stuby Ås, som er en del af Vordingborg Kommune, er nu rykket et skridt tættere på.

Gruset i området er efterspurgt, og derfor vil Region Sjælland meget gerne lave en grusgrav.

Det forslag har mødt stor modstand blandt områdets beboere, der ikke ønsker at bytte de naturskønne omgivelser med støv og støj.

En af beboerne i området er Sussi Andersen, der har haft sommerhus der i 42 år. Det er nu kommet hende for øre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet beslutning om ikke at give beboerne medhold i deres klager.

- Det er ikke særlig rart, siger hun.

- Til alle de møder, vi har været til, os beboere, der siger de, at grusgraven vil være 10 meter fra vejen, altså Stuby. Så det er ikke særlig heldigt, hvis man skal sælge sit hus, siger Sussi Andersen.

Grusgrav Stuby
Læs også
Beboere klager: Region Sjælland vil plante grusgrav i Næs
Grusgrav Stuby
Læs også
Beboere klager: Region Sjælland vil plante grusgrav i Næs

Klager fra beboere i området får ikke medhold

Planerne om en grusgrav har da også mødt masser af modstand gennem årene.

Naboerne klagede i 2016 over, at regionen ikke ville lave en VVM-undersøgelse. De hævdede, at huspriserne vil falde, og at en grusgrav vil give store problemer for transporten.

quote Selvom de siger, de ikke må grave i weekenderne, når folk er her, vil man altid have støjen og støvet

Sussi Andersen, sommerhusejer 

Beboerne samlede i 2016 en form for modstandsgruppe bestående af Næs-Skaverup Grundejerforening, Næs-Skaverup Vandværk og Borgergruppen mod Grusgrav. De indgav en klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerne får dog ikke medhold i, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse. Nu har Miljø og Fødevareklagenævnet besluttet, at Region Sjælland har ret til ikke at lave den undersøgelse.

Det er Sussi Andersen, der har sommerhus i området skuffet.

- Det er ikke rart for nogen af os. Selvom de siger, de ikke må grave i weekenderne, når folk er her, vil man altid have støjen og støvet, siger hun.


Nyhedsoverblik