Bosted ramt af lyn

Et lyn ramte onsdag morgen ned i et bosted, som førte til, at bygningen stod i flammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag morgen svævede et tordenvejr ind over Vordingborg, og flere lyn slog ned over byen.

Klokken lidt i ni ramte et af dem en bygning ved den lille zoologiske have, Øens Dyr, som har til huse på Masnedø syd for byen.

Bygning tilhører Fonden Startskuddet, som driver tre bosteder, herunder bostedet Jupiter i Vordingborg. 

quote Det er jo en voldsom hændelse

Jacob Lomholt, direktør i Fonden Startskuddet.

Kort efter der udbrød brand i bygningen, oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at ingen var kommet til skade ved uheldet.

- Bygningen er ikke brændt ned, og der er ingen tilskadekomne – hverken mennesker eller dyr - men der er sket nogle skader oppe under taget, forklarede vagtchef Bo Georg Petersen.

Læs også
Lyn lammede togtrafikken på Sydsjælland
Læs også
Lyn lammede togtrafikken på Sydsjælland

På grund af bygningens højde blev Beredskabsstyrelsen fra Næstved tilkaldt for at assistere, oplyser vagtchefen.

Slog ned i tom bygning

Lynet ramte ned i den gamle hovedbygning på matriklen, som stod tom, siger Jacob Lomholt, der direktør i Fonden Startskuddet.

Han var ikke selv til stede på bostedet, da han er i udlandet. Han har dog fulgt forløbet tæt hele dagen.

- Der bor ikke nogen i den bygning, der er ramt, den står tom. På den måde er vi heldige, siger han og fortsætter:

- Når alt kommer til alt, så er jeg lettet og glad over, at det ikke er gået værre, og jeg er stolt over håndteringen fra personalet. 

Skaderne på bygningen er begrænset til den ene bygning, hvilket betød, at beboerne ikke blev evakueret og fortsat kan blive boende i deres lejligheder.

Læs også
Regionen ramt af intenst uvejr
Læs også
Regionen ramt af intenst uvejr

Beboerne har dog fulgt hændelsen tæt på, fortæller han.

- Jeg kan ikke gætte mig til, om det får nogle eftervirkninger i den kommende tid. Lige nu og her er der ikke noget, der tyder på det, siger han.

- Men det er jo en voldsom hændelse. 

Dagstilbuddet, der til daglig holder til hos Øens Dyr er lukket i dag, men kan vende tilbage til deres vante rammer i morgen. 

Brandvæsnet er onsdag eftermiddag i gang med efterslukning på stedet.



Nyhedsoverblik