Kenneth Wegge var rystet, for truslerne i beskederne måtte komme fra nogen, der var ret tæt på ham. Det var i hvert fald nogen, der vidste, hvad hans nummer var, hvor han boede, og at han havde dyr på sin lille gård udenfor Dianalund.
- Det lagrer sig jo. Og jeg kom også til at tænke: Er det så alvorligt, det jeg har gjort? Jeg prøvede bare at udføre mit arbejde, og så blev jeg truet på livet. Det er sgu svært at forholde sig til, når man vågner op til sådan nogle beskeder. Det gør ondt, siger han.
Men det var ikke kun de truende beskeder, der holdt Kenneth Wegge vågen. I sit hoved afspillede han hele situationen igen og igen i håbet om at kunne svare på det altoverskyggende spørgsmål: Hvad gik galt?
Vordingborg
Torsdag den 5. april 2018
Aftenen før sprængningen
Der var ikke mere at forberede. Roen havde sænket sig hos Kenneth Wegge, der nu sad foran sin computer på hotellet i Vordingborg.
Han satte sig til at skrive et opslag på Facebook, som han altid gør, når en stor opgave venter. Med sine 53 meter og 9.000 ton var siloen en af de største opgaver i Kenneth Wegges karriere.
Følelsen af, at vi nu har gjort alt, hvad vi kan, og hvad der skal til, for at det skal blive en god sprængning, rammer mig nu, og nu er det bare at vente.