Da søsteren døde, indså Puk en vigtig ting

Da Puk Jaqueline Thorkildsen mistede sin søster, fik det hende til at indse, at livet skulle leves fuldt ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alting ændrede sig, da Puk Jaqueline Thorkildsens søster i december 2022 døde af kræft.

Søsteren var hendes bedste ven, og derfor fik tabet Puk Thorkildsen til at revurdere sit liv.

quote Hun var et livstykke

Puk Jaqueline Thorkildsen, iværksætter

Hun kvittede sit faste job for at forfølge drømmen om et møbeleventyr i Allerslev ved Præstø.

- Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle springe ud i noget, som var lidt mere risikabelt, jeg skulle nyde det liv, jeg nu havde og nyde det liv, hun ikke havde, siger Puk Jaqueline Thorkildsen.

Puk Jaqueline Thorkildsens søster var 38 år, da hun døde.
Puk Jaqueline Thorkildsens søster var 38 år, da hun døde. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

I foråret 2023 stiftede hun firmaet Anklang, og hun har ikke fortrudt den beslutning.

- Jeg kan mærke, at det giver glæde og tilfredsstillelse at være en del af noget, der bliver skabt og noget, der kan vokse, siger hun.

Møbler af overskudstræ

Puk Jaqueline Thorkildsen har firmaet sammen med Peter Wolff.

Han ejer i forvejen firmaet Grafik og Foto, der fremstiller print og indramninger for fotografer og fotokunstnere.

Læs også
Sådan får 18-årig lov at polere luksusbiler i skoletiden
Læs også
Sådan får 18-årig lov at polere luksusbiler i skoletiden

Det har vist sig at være en sidegevinst, for Peter Wolff skal bruge træ uden knaster og andre uperfektheder til sine rammeprofiler.

- Det er umuligt at få træ, der er så 100 procent perfekt, så vi har en spildprocent, og det har vi jo ærgret os meget over, siger han.

Peter Wolff ejer firmaet Grafik og Foto og er medejer af Anklang.
Peter Wolff ejer firmaet Grafik og Foto og er medejer af Anklang. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

Og det er netop her, at Puk Jaqueline Thorkildsen kommer ind i billedet.

- Anklang opstod i det behov, at der ud fra rammeproduktionen her hos Grafik og Foto begyndte at hobe sig rigtig meget resttræ op, som ikke egnede sig til rammeproduktion, siger hun og tilføjer:

- Så snakkede vi om, om man kunne bruge det her restmateriale til at skabe ny værdi, og det kunne så være et møbel.

Læs også
Louise har succes som iværksætter - nu går flere kvinder hendes vej
Læs også
Louise har succes som iværksætter - nu går flere kvinder hendes vej

Puk Jaqueline Thorkildsen nyder at arbejde i snedkeriet, hvor hun skaber møbler.

- Det er tilfredsstillende i sig selv at stå og arbejde med noget i hænderne, som er et naturmateriale og få det formet og skabt til noget, som har en funktion, siger hun.

Påvirker stadig sin søsters liv

Puk Jaqueline Thorkildsens søster var 38 år, da hun døde. Selvom hun ikke lever længere, påvirker hun stadig sin søsters liv.

- Hun var et livstykke, så det gav mening at springe ud i noget som det her og følge sin drøm, siger hun.

Møblerne hos Anklang bliver lavet af overskudstræ.
Møblerne hos Anklang bliver lavet af overskudstræ. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

Der er ifølge Puk Jaqueline Thorkildsen ingen tvivl om, at søsteren ville have syntes om projektet.

- Hvis min søster havde levet i dag samtidig med Anklang, havde hun været en del af snedkeriet eller siddet her ved siden af mig, og det havde da helt klart været en lidt sjovere historie, siger hun.

I fremtiden håber Puk Jaqueline Thorkildsen, at virksomheden udelukkende kan producere møbler af træ fra lokale skove.


Nyhedsoverblik