På Vordingborg Gymnasium & HF er besparelser nærmest blevet hverdag. Det er i hvert fald noget, som eleverne sagtens kan mærke.
- Jeg kan mærke på lærere, at de er mere pressede i forhold til at nå at rette vores afleveringer og give os vores ting tilbage til tiden. Det giver de udtryk for, siger Anna Michelsen, der går i 2.v. på gymnasiet.
- Hvis lærerne bliver mere pressede, så vil kvaliteten af undervisningen jo falde, og det vil have store konsekvenser for vores eksamener og prøver, siger Johan Loman fra 3.x.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lærerne har ikke tid nok
Det er især regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der giver gymnasiet i Vordingborg udfordringer. Det betyder nemlig, at skolen skal spare to procent om året. Regeringen har varslet, at bidraget bliver sløjfet fra 2022, men på en høring i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer skal det i dag diskuteres, om det er for sent at lade skolerne slippe for besparelsen.
Det er det i hvert fald, hvis man spørger rektoren på gymnasiet i Vordingborg, Ib Brøkner Christiansen. Han fortæller, at omprioriteringsbidraget indtil videre har betydet færre elever i klasserne og mindre tid til den enkelte elev. Og hvis besparelserne fortsætter, vil de negative konsekvenser eskalere.
- Det kan betyde, at vi kan give eleverne mindre individuel hjælp, fordi lærerne ikke har tid til det. De har simpelthen ikke tid nok, siger rektoren.
Mindre tid til de svageste elever
Omprioriteringsbidraget rammer især gymnasier i yderområderne, vurderer Danske Gymnasier. Det hænger sammen med, at gymnasierne her i forvejen kæmper med faldende elevtal og dermed også får færre penge i kassen.
- Det eneste, vi kan gøre, er, at vores lærere skal arbejde mere for den samme løn, og det vil sige, at de får mindre tid til at forberede sig, mindre tid til at planlægge undervisningen og mindre tid til at udvikle sig fagligt. Det bliver mere rutineundervisning, siger Ib Brøkner Christiansen fra Vordingborg Gymnasium & HF.
Hvis man pludselig ikke kan få de elever med, som på forhånd har det svært, så er der jo mange, der falder fra
Samtidig rammer besparelserne hårdt i det sydsjællandske, fordi en del af eleverne ikke kommer fra hjem med akademisk baggrund, og derfor har de ofte brug for mere støtte. Derfor er eleverne på gymnasiet i Vordingborg ekstra bekymrede for, hvad det vil betyde, hvis lærerne får endnu mindre tid at gøre godt med.
- Hvis man pludselig ikke kan få de elever med, som på forhånd har det svært, så er der jo mange, der falder fra, siger Katinka Top fra 2.x.
Vil af med besparelser nu
Derfor er det helt afgørende for gymnasiet, at omprioriteringsbidraget bliver fjernet allerede fra næste år. Der er ikke råd til at vente til 2022, lyder det fra Ib Brøkner Christiansen.
- Hvis de stopper omprioriteringsbidraget i 2019, så kan vi fortsat hjælpe de elever, der har brug for det. Vi kan understøtte dem, og vi har samtidig mulighed for at udvikle os fagligt, siger rektoren.
Og det er også drømmescenariet hos gymnasiets elever.
- Jeg vil super gerne have, at gymnasiet kan fortsætte med at give os alle de muligheder, vi har nu, siger Anna Michelsen.
- Hvis de sparer på vores uddannelse, så bliver det rigtig svært for os, hvis vi skal kunne komme videre herude i Udkantsdanmark, siger Johan Loman.
Rektoren på Vordingborg Gymnasium & HF, Ib Brøkner Christiansen, skal i dag fremlægge konsekvenserne af omprioriteringsbidrag for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.