Det er højsæson for tyveri mod campister for tiden.
Langfingrede typer var på spil i Farø fredag, hvor politiet fik fem anmeldelser om tyveri i mobilehomes.
Og det gik blandt andet ud over det tyske par, Ineke Klein Kranenberg og Herbert Hans Brandsetter, fra Würzburg.
- Vi fik stjålet 3.000 euro, siger Ineke Klein Kranenberg.
Udover penge fik de også stjålet mobiltelefoner og kreditkort.
Jeg var chokket. Alle vores tasker var væk
Brød ind, mens parret sov
Tyvene var brudt ind i deres bil via fordøren, mens parret lå og sov omme bag i.
Her havde tyvene stjålet deres tasker med deres værdier.
- Jeg var chokket. Alle vores tasker var væk, siger Ineke Klein Kranenberg.
Hun viser, hvordan taskerne lå under bordet i deres mobilehome, da de lagde sig til at sove. Tasker, som de senere fandt liggende længere væk - tømt for værdier.