- Man fyldes med en særlig fornemmelse af, at det er stort. Jeg synes virkelig, det var flot klaret.
Bjarne Købmand Petersen fra Nyråd ved Vordingborg bliver stolt og varm om hjertet, når han tænker på sine bedsteforældre Martha og Leo Købmand.
Bedsteforældrene spillede nemlig en helt særlig, heltemodig rolle i et af historiens mest tragiske kapitler. For på natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 skete noget skelsættende for de flere tusinde jøder, der boede i Danmark.
Her besluttede den tyske besættelsesmagt, at alle danske jøder skulle deporteres til koncentrationslejren Theresienstadt. Det drev flere danske jøder på flugt, og mange forsøgte at flygte til Sverige via Møn.
Det værste tænkelige tidspunkt
Blandt de mest dramatiske dage var den 10. oktober 1943. Her var 32 danske jøder på vej til Møn for at flygte til Sverige - og tidspunktet kunne næsten ikke blive værre. Netop på det tidspunkt var tyskerne nemlig meget opmærksomme på flygtende jøder. Her spillede det hemmelige politi, Gestapo, en nøglerolle.
- Den tyske besættelsesmagt valgte at sende Gestapo-folk til Møn for at foretage en større razzia, forklarer Bjarne Købmand Petersen.
Han kender historien så godt, fordi det var hans bedsteforældre, der var med til at sikre, at det hele ikke gik forfærdeligt galt.
Ligesom i dag gik vejen til Møn via den dengang nyåbnede Dronning Alexandrines Bro, som var let at bevogte for tyskerne.
Martha og Leo Købmand fik dog et varsel om, at en stor gruppe jøder var på vej til Møn. Det gjorde det muligt for dem at handle.
- De gjorde sig klar, og efter noget forberedelse gik de i mørket fra Kalvehave og op ad Præstøvej mod Viemose og ventede på, at den første bil med jøder skulle komme, forklarer Bjarne Købmand Petersen.
- Efterhånden fik de stoppet alle bilerne og ledt dem ned til Kalvehave kirke i skjul for tyskerne, fortæller han.
Derfra kunne de forsigtigt smugles til Møn, hvorfra de i allerstørste hemmelighed blev sejlet til Sverige.
Stadig aktuelt
I år er det 80 år siden, at jøderne flygtede. Derfor arbejder Møns Lokalarkiv på en udstilling, der skal markere jødernes flugt fra Møn til Sverige under den tyske besættelse.
- Nogle kan måske tænke, at der er fortalt alt, hvad der kan fortælles om anden verdenskrig. Men den er jo virkelig aktuel, for der er stadig mange historier om folkeslag, der bliver forfulgt alene på grund af deres hudfarve eller religion, siger arkivleder Dorte Feldvoss.
Derfor søger museet beretninger som Bjarne Købmand Petersens om, hvad der skete, da jøderne flygtede.
De har blandt andet fået en beretning helt fra den anden side af Atlanterhavet. En ældre amerikansk kvinde har nemlig fortalt, hvordan hendes bedsteforældre var gode venner med en jødisk familie på Møn, og som derfor havde flugten og jødeforfølgelserne tæt inde på livet.
Arkivet håber dog at høre fra flere, der kan fortælle noget om flugten via Møn.
- Vi søger stadig med lys og lygte efter nogen, der ved noget om flugten og hvor de var skjult, for det var jo ikke noget, man talte højt om, siger Dorte Feldvoss.