Den kommer alt for sent, og den hjælper ikke nok. Sådan har Jannie Wilhardt fra Præstø det med den netop præsenterede politiske aftale om vinterhjælp.
- For det første tænker jeg: Hvor er de sent på den med alting. Og noget af det, de hjælper med, er først fra 1. januar. Folk har lidt af dårlig mave og bekymringer over, hvordan det skal gå. Og så kommer de først nu, og det er ikke engang nu og her, at folk får hjælpen, siger hun.
Jeg ville da være villig til at skrotte det, men jeg ved ikke, hvordan jeg skulle få penge til det
Som førtidspensionist savner hun også mere hjælp til borgere på overførselsindkomst i hjælpepakken. Og hun giver ikke meget for indefrysningsordningen, hvor folk kan afdrage dele af deres elforbrug senere.
- Hvor skal jeg få pengene fra til den tid? Vores indkomst følger jo ikke inflationen. Vi står tilbage, mens andre stiger i løn. Vi stiger jo ikke. Det er jo uforskyldt, at man bliver førtidspensionist. Det er der jo ikke nogen, der ønsker at være, siger Jannie Wilhardt.
En træpille-krise
Hun og hendes mand, Jesper, er ellers nogle af de borgere, der kan få gavn af en anden del af vinterpakken.
For seks år siden skiftede de nemlig deres oliefyr ud med et træpillefyr.
- Da det begyndte at gå den forkerte vej, troede jeg, at det var godt, at vi ikke havde gas, men pillefyr. Men nu er det jo os, der står i saksen, fordi man trods alt stadig kan få gas, men vi kan ikke få nogle piller. Og hvis man finder nogle, så er de blevet alt for dyre. Vi gav 1800 kroner for en palle før, nu skal vi give 7000. Det kan vi på ingen måde betale, siger Jannie Wilhardt.
Hun hilser det derfor velkomment, at aftalen om vinterhjælp indebærer et punkt om bedre forsyning af træpiller. Men Jannie Wilhardt vil se det, før hun tror på, at det er muligt.
- Udover det er for sent, så tænker jeg også, hvad er det, de kan gøre i forhold til træpillerne. Det kan da godt være, at de finder et land, de kan få dem fra, men alle mangler jo træpiller, så jeg har svært ved at tro, at de kan hjælpe os alle, siger hun.
Vi har kæmpe medicinregninger. Jeg har været hos lægen og gennemgået, hvad jeg får i medicin, og om der er noget, jeg kunne undvære
Til TV2.dk fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at ministeriet har sat 17 ambassader til at afsøge det internationale marked og hjælpe de danske importører med at få træpiller.
Ikke råd til flere udgifter
En del af vinterpakken er også, at skrotningsordningen, der oprindeligt trådte i kraft i 2020, nu bliver udvidet til at omfatte pillefyr.
Skrotningsordningen udmøntes som varmepumper på abonnement, hvor energitjenesteleverandøren påtager sig ejerskab af varmepumpen og ansvaret for installation, drift og vedligehold af varmepumpen.
Kunden betaler typisk en engangsbetaling, et abonnementsgebyr og en pris for leveret varme til bygningen. Det er dog noget, man skal søge om, og Jannie Wilhardt er ikke sikker på, at hun og hendes mand har råd til det.
- Jeg ville da være villig til at skrotte det, men jeg ved ikke, hvordan jeg skulle få penge til det. Jeg kan ikke engang komme på ferie. Sådan nogle ting, som andre mennesker kan, kan jeg ikke, siger hun og fortsætter:
- Vi har kæmpe medicinregninger. Jeg har været hos lægen og gennemgået, hvad jeg får i medicin, og om der er noget, jeg kunne undvære eller gå ned i, så jeg får kun det, jeg skal have. Og det gør min mand også. Men vi har kroniske smerter begge to, så der er noget medicin, vi skal have, og det koster os mange penge hver måned.
FAKTA om vinterhjælp:
Børnecheck hæves midlertidigt, og husstande og virksomheder får mulighed for at udskyde dele af energiregning.
Et bredt flertal i Folketinget har fredag præsenteret en aftale, der sikrer inflationshjælp til danskere.
Aftalen, der har fået navnet vinterhjælp, er kommet i stand som følge af de stigende energipriser.
Her er udpluk af aftalen:
- Elafgiften sænkes fra 69,3 øre per kilowatt-time til EU's minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time. Det sker midlertidigt i første halvdel af 2023.
- Børnechecken hæves midlertidigt (engangsydelse) med 660 kroner per barn . Pengene udbetales i januar 2023.
- Der bliver mulighed for en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder. De får mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne per 4. kvartal 2021.
For fjernvarme gælder det, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.
Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år. Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år. Husholdninger skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.
- Puljen, der skal hjælpe med at få fjernvarme udrullet til flere husstande, bliver forøget med 150 millioner kroner i år og 100 millioner kroner næste år.
- Der bliver iværksat tiltag, der skal understøtte, at husstande med træpillefyr kan få træforsyninger.
Kilde: Finansministeriet/Ritzau Bureau