På afstand ligner Katrina Kuhres rødbedefarvede pas resten af familiens, men der hvor der med guldskrift er påtrykt Pas, står der på Katrina Kuhres i stedet Passport. Katrina Kuhre er nemlig ikke dansk på papiret. Hun blev født i Kenya af en dansk mor og en britisk far, og det er fra sin far, hun har sit statsborgerskab.
- Jeg har altid følt mig dansk, og hvis jeg en gang imellem har følt, at jeg var noget andet, så var jeg jo europæer. Det var jo bare min far, der var britisk, da han kom hertil, og resten af min familie er jo danskere og bor her i landet, siger Katrina Kuhre.
Det var et kæmpe chok og jeg blev mega ked af det
Da Katrina Kuhre var halvandet år gammel, flyttede hun med sin familie til Danmark, og her har hun boet lige siden. I dag er hun skoleleder på Møn. I forbindelse med Brexit ønskede Katrina Kuhre i 2018 at få dansk statsborgerskab og få papir på den danskhed, hun altid har følt, men det skulle vise sig ikke at være så nemt, som hun havde troet. Katrina Kuhre fik nemlig afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab i november 2020.
- Det var et kæmpe chok og jeg blev mega ked af det. Jeg havde slet ikke regnet med at få afslag.
Afslaget skete på baggrund af en fartbøde på 3000 kroner, som Katrina Kuhre fik i april 2018. Bøden fik hun, fordi hun kørte 97 km/t på motorvejen på en strækning, hvor der var hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Forseelsen førte ikke til et klip i kørekortet.
- Jeg tænker, at det er virkelig vigtigt, at man kigger på proportionerne i det her. Er det rimeligt, at en fartbøde skal afholde en fra at få et statsborgerskab? Det tænker jeg er ude af proportioner. Jeg har ligesom alle andre betalt den bøde, som, jeg synes, er fuldstændig rimelig, at man skal betale, når man kører for stærkt, men at konsekvensen pludseligt skal være, at jeg ikke kan få et statsborgerskab, synes jeg, er ude af proportioner, siger Katrina Kuhre.
Sigtet for at lyve
Afslaget på dansk statsborgerskab kom ikke alene. Udlændinge og integrationsministeriet rejste samtidig en politisag imod Katrina Kuhre. I forbindelse med ansøgningen om dansk statsborgerskab, satte hun nemlig kryds i kolonnen med nej, da hun blev spurgt om, hun var kriminel, for Katrina Kuhre vidste ikke, at det at få en fartbøde var lig med at være kriminel.
- Det var virkelig chokerende at få en politianmeldelse. Det er ikke noget, jeg tager særlig let på, og det føles virkelig voldsomt, at det er en myndighed, der har politianmeldt mig.
Katrina Kuhre er blevet politianmeldt og sigtet efter straffelovens paragraf 161 om tro- og loveerklæring, som kan give en bøde eller fængsel optil to år.
Det er ikke kun Katrina Kuhre selv, der synes, det er voldsomt. Det synes indfødsretsordfører fra Radikale Venstre Andreas Steenberg også, og det har fået ham til at gå ind i sagen.
- Det her er et eksempel på, at vores udlændingepolitik er blevet skør. Den her, efter min mening, danske kvinde burde jo ikke skulle igennem en årelang proces for at blive dansk statsborger på grund af en fartbøde. Det er skørt, og det er urimeligt, og jeg synes, at hun skulle have lov til at blive statsborger, siger Andreas Steenberg og fortsætter.
- Selvfølgelig skal hun have en bøde for at køre for stærkt, jeg synes bare, at det er ude af proportioner at sige, at hun ikke kan blive dansk statsborger, efter hun har boet her, siden hun var halvandet år, siger Andreas Steenberg.
Helhedsbetragtning af hver sag
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at stille op til interview, men indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen (S), udtaler sådan her:
- Der er selvfølgelig forskel på en der kommer til landet, og en der er født og opvokset i Danmark, og når man gerne vil have et dansk statsborgerskab, som er et kæmpe privilegie, så skal man overholde landets love. Så indgår det så i en samlet vurdering, og det er klart, at der kan være muligheder, hvor man har fået en bøde, men alligevel får et statsborgerskab, siger Lars Aslan Rasmussen.
Der er selvfølgelig forskel på en der kommer til landet, og en der er født og opvokset i Danmark
Lars Aslan Rasmussen kan ikke kommentere på den aktuelle sag, men han understreger, at han mener, at fartbøder skal tælles med i vurderingen at statsborgerskab.
- Man er jo aldrig udelukket på livstid, og man kan jo søge igen. Jeg kan sige så meget, at vi kigger på hver enkelt sag, og laver en helhedsbetragtning af det, så selvfølgelig står en bøde ikke alene, men det er klart, at det tæller. Der er forskellige holdninger. Nogle synes, at alle skal have statsborgerskab, og nogle synes, at ingen skal have det, og i Socialdemokratiet har vi den holdning, at vi kigger på hver enkelt sag, og hvad tilknytningen er til Danmark, siger Lars Aslan Rasmussen.
VIDEO: Hør Lars Aslan Rasmussen (S) svare på, om en fartbøde skal kunne spænde ben for at få dansk statsborgerskab.
Katrina Kuhre kan igen søge om statsborgerskab i oktober 2022, det er fire år og seks måneder, efter hun modtog bøden, og hun har allerede besluttet, hvordan det skal fejres, hvis statsborgerskabet en dag går igennem.
- Jeg har lovet mine kollegaer jordbærkage, kaffe og frokost, og så skal der helt sikkert poppes noget champagne.