Kronprinsparret kommer til Sydsjælland for at fejre 800 år med Dannebrog

Den 15. juni skal det danske flag fejres. Nu står det fast, at kronprinsparret vil markere Dannebrogs 800-års fødselsdag med et besøg Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kronprins Frederik kommer til Vordingborg på Valdemarsdag lørdag den 15. juni for at fejre Dannebrogs 800-årsjubilæum.

Med sig vil han have kronprinsesse Mary, og sammen fejrer de Valdemarsdag, den nationale flagdag, i Vordingborg, hvor kong Valdemar Sejr i sin tid residerede.

Sagnet siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, hvor Valdemar Sejr kæmpede mod esterne.

Kronprinsesse Mary
Læs også
Se billederne: Her klipper Kronprinsessen snoren til nyt sygehus
Kronprinsesse Mary
Læs også
Se billederne: Her klipper Kronprinsessen snoren til nyt sygehus

Med Dannebrog som kampfane slog Valdemar Sejr esterne, og herefter var den nordlige del af Estland et hertugdømme under den danske krone indtil Valdemar Atterdag solgte besiddelsen i 1346.

Borgmester: - Det bliver en folkefest

Arrangørerne bag dagen er Bycentrum Vordingborg, Danmarks Borgcenter og Vordingborg Kommune, skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse. Det endelige program for festdagene er ikke på plads endnu.

- På en dag, hvor Dannebrog fejres flere steder i Danmark, er vi både glade for og stolte over, at kronprinsparret har takket ja til at deltage i fejringen af Dannebrog her i kongebyen Vordingborg, siger Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) i pressemeddelelsen.

- Vi ved fra tidligere besøg fra Kongehuset, hvor populært det er, og jeg er ikke i tvivl om, at Kronprinsparrets deltagelse i fejringen af Dannebrog vil gøre det til en endnu større folkefest, som rigtig mange vil deltage i, siger han.


Nyhedsoverblik