En medarbejder i Røde Kors-butikken på Adelgade i Præstø blev onsdag overfaldet af en utilfreds kunde.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Overfaldet fandt ifølge politiet sted cirka klokken 11.40.
Kunden bar ikke mundbind, og da medarbejderne i butikken bad hende om enten at tage mundbind på eller forlade butikken, blev hun noget ophidset og skældte medarbejderne ud.
Leder efter kvinden
Herefter eskalerede situationen. Kvinden slog ud efter medarbejderne og ramte dem flere gange, inden hun arrigt forlod Røde Kors-butikken.
Signalement af kvinden
- Cirka 60-65 år.
- Dansk af udseende.
- Lys i huden med brunt hår.
- Talte dansk.
- Iført en gyldenbrun, lang dynefrakke samt beige tørklæde og mørke bukser.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Efter overfaldet blev politiet kontaktet, og de efterlyser nu kvinden eller eventuelle vidner, som kan have oplysninger til sagen.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.