Lokalt renseanlæg vækker ministers interesse - kan fjerne pesticider fra drikkevandet

Renseanlægget ved Præstø Insatech fik torsdag besøg af miljøministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et anlæg, der kan fjerne en lang række pesticider fra drikkevandet, fik torsdag miljøminister Lea Wermelin (S) til regionen. Hun besøgte nemlig virksomheden Insatech ved Præstø.

Her blev ministeren vist rundt i et mobilt rensningsanlæg, som virksomheden har udviklet i samarbejde med miljø- og ingeniørfirmaet DGE.

Idéen er, at anlægget skal kunne køres ud til vandværker og andre steder, hvor vandet er forurenet.

Et politisk arbejde udstår

Anlægget er stadig under udvikling, men de første analyser viser positive resultater i form af at fjerne pesticider. Og det har vakt ministerens interesse:

Roe
Læs også
Bliver brugt på roemarker - miljøminister lægger op til fortsat brug af udskældt pesticid
Roe
Læs også
Bliver brugt på roemarker - miljøminister lægger op til fortsat brug af udskældt pesticid

- Vi har set for mange eksempler på, at der bliver fundet flere og flere rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, siger Lea Wermelin.

- Derfor udstår der et politisk arbejde – både hvor vi får kortlagt udfordringerne, men selvfølgelig også hvor vi får hørt om de erfaringer, der er i forhold til rensning af vand.


Nyhedsoverblik