Tirsdag morgen klokken 06.10 var fotograf Per Rasmussen ude og gå en tur med sit kamera i Vordingborg. Da han kiggede op mod månen observerede han en besynderlig ring omkring månen, der fik ham til at knipse løs.
Ifølge DMI er ringen en såkaldt 'Halo'. En halo er en slags farveløs, cirkulær regnbue, som både kan opstå omkring solen og månen.
Men i modsætning til haloer om solen, ses månehaloer lidt sjældnere. Det skyldes, at den rette kombination af astronomiske og meteorologiske forhold skal være opfyldt.
Det kræver meget lys, da lyset fra månen skal reflektere ind i krystallerne
For at haloen kan opstå omkring månen, kræver det først og fremmest, at det er fuldmåne eller tæt på fuldmåne, ligesom det har været i nat.
Derudover kræver det, at der er cirrusskyer. Cirrusskyer befinder sig i mellem syv og otte kilometers højde, hvor temperaturen ligger mellem 40 og 50 graders frost, og de består derfor udelukkende af iskrystaller.
- Det kræver meget lys, da lyset fra månen skal reflektere ind i krystallerne, og det sker kun, hvis der er fuldmåne eller næsten fuldmåne, fortæller Herdis Preil Damberg, der er meteorolog ved DMI.
Ifølge DMI dannes en halo, når lyset passerer gennem disse iskrystaller højt oppe over jorden. Disse iskrystaller er sekskantede og har samme form som en blyant. Når lyset kommer igennem iskrystallerne, virker de ligesom små prismer, der sender lyset ud i en vinkel, der danner en ring - en halo.
Kan forudsige dårligt vejr?
En google-søgning afslører, at en halo i gamle dage sås som et tegn på regn, og ifølge Herdis Preil Damberg er der noget om snakken.
- Det var ofte noget om det, når man fandt på disse talemåder. Det er ofte opstået på baggrund af mange observationer, og de højtliggende cirrusskyer, som er med til at skabe haloen, findes typisk på forsiden af varmefronter, som senere kan føre til regn, siger Herdis Preil Damberg.